DET HELE ER på nettet, papirannoncer hører fortiden til. Dette futuristiske udsagn dementeres af Berlingskes søndagstillæg med 120 sider boligannoncer og artikler såsom ”Sådan får du råd til whiskybæltet”. Uden effekt ville ejendomsmæglerne næppe bruge penge på opsætning og indrykning.
Når jeg i 1950'erne overnattede hos mine bedsteforældre i deres beskedne bungalow på Bondehavevej i Bagsværd, blev der naturligvis læst søndagsaviser, og rubrikannoncerne under ”Villaer sælges” optog min farfar. Efter morgenkaffen cyklede vi for nysgerrighedens skyld rundt for at kigge på annoncerede huse i nabolaget.
Avertissementerne var mere kortfattede. Et vilkårligt eksempel fra Politiken oktober 1955:
”Holte, idyllisk beliggende mindre, særpræget hus med store udv. muligheder; ca. 6000 kv-al grund, hvoraf halvdelen er natur med birk, eg og lærk. Fiske- og båderet i Fure- og Vejlesø. Pris 52.000, udb. 10-12.000. Vejlesøvej XX.”
Omregnet til nutidsmønt svarer prisen til 774.000 kroner, men ejendoms- og grundvurdering er 9,4 millioner kroner, og i kvarteret er salgspriser på 10-15 millioner kroner normale.
En bekendtgørelse som den citerede ville i en moderne udgave fylde 40-50 gange mere med farvefotos og lyrik. At ejendomsbranchen opnår gevaldige rabatter i forhold til annonceprislisterne er almindelig kendt, men Berlingske må trods alt have en fortjeneste, der rækker ud over papir, tryksværte, ekspedition og distribution. Mange læsere finder det underholdende, selvom de ikke skal købe, en dag rammes de måske af en impuls. Mæglerne positionerer sig som førende i markedet.
Den tilfældige Vejlesø-idyl ville i dag være unikt og sjældent udbudt, alt tyder på, at det er en livsnydervilla, måske en liebhaverbolig med helt fantastisk beliggenhed. Samme område: Fra haven kan familiens mindste fange småfisk med fiskenettet og fodre ænderne (herlighedsværdi for 9.998.000 kroner).
Visse huse er arkitekttegnede, men det gælder de fleste bygninger. Hvis det er så heldigt, at arkitektmyten Arne Jacobsens tegnestue har slået stregerne, kan det sagtens hæve prisen på den klassiske skandinaviske funktionalisme med et par millioner eller tre. Det modsatte af en suveræn stråtækt feinschmeckerejendom fra oprindelig 1777 i Espergærde.
Frederiksberg Allé 35 (6,7 millioner kroner): Det er svært at finde en skønnere beliggenhed, og det er svært at finde en lejlighed, der fremstår mere helstøbt og charmerende end denne - monstro det er en patricier- eller herskabslejlighed?
For 10 millioner mere får man et klassisk engelsk rækkehus i Toldbodgade. Mere eksklusivt bliver det ikke. Overalt er der et væld af fine originale detaljer, som kaster sin skønhed over stedet.
Men havudsigten mangler. På Immortellevej i 2950 Vedbæk opfyldes ønsket om at ligge i første række til Øresund for 40 millioner kroner. I Taarbæk kan man for 34 millioner kroner nyde bølgebrus i afdøde ejendomsmægler Jan Fogs domicil. Lidt tættere på København K er Hambros Allé i Hellerup, en eftertragtet adresse for den, der vil markere sin position på rangstigen.
Jylland kan også være med: Prægtig palævilla med pondus i Viborg (11,9 millioner kroner). ”Drømmer du om at vågne op hver morgen med frit udsyn til skov, mark og de hvide sejl på Horsens Fjord? Så flyt ind på Boller Slotsvej 28.”
Brugslyrikken rummer en vis underholdningsværdi, og man kan samtidig fundere over, at nogen har råd til at betale 125.000 kroner om måneden i husleje plus ejendomsskatter med videre.
Jacob Ludvigsen er journalist, forfatter og reklamemand. Hver anden fredag skriver han om trykte medier