På internationalt plan har Danmark en høj profil i forhold til at kæmpe for kvinders ligestilling og ikke mindst kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. Derfor vil en dansk undertegnelse og ratificering af Istanbul-konventionen også understøtte vores arbejde ude i verden, frem for at den manglende underskrivelse fremstår som et paradoks.
Men vi skal naturligvis have et ordentligt beslutningsgrundlag, når vi i Folketinget skal tage beslutning om underskrivelse og ratificering. Processen tager tid, men fra Radikale Venstres side er vi i udgangspunktet meget positive, og vi ser frem til en afklaring i en ikke for fjern fremtid.
Istanbul-konventionen er epokegørende i sig selv. Konventionens formål er at indføre en nultolerance over for vold mod kvinder. Konventionen anser vold mod kvinder for en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne og en form for diskrimination.
LÆS OGSÅ: WHO: Vold mod kvinder er en sundhedsepidemi
Det er første gang, at en traktattekst kriminaliserer vold mod kvinder, ikke bare ud fra biologi, men på baggrund af kvindens position eller rolle i familien og i samfundet. Det, man internationalt kalder gender-based violence(kønsbaseret vold, red.). Konventionen er ganske præcis, og det er nok det, som giver ministerierne visse kvaler i forhold til de nødvendige ændringer i love og retspraksis og retsprocesser i Danmark.
Den handler overordnet om forebyggelse, beskyttelse, retsforfølgelse og monitorering. Den dækker fysisk vold, psykisk vold, forfølgelse, seksuel vold (herunder også voldtægt i ægteskabet), seksuel chikane, tvangsægteskab, skamfering af kvindens kønsdele, abort og sterilisation under tvang.
Det tydelige underliggende budskab er, at vold mod kvinder og vold i hjemmet ikke er et privat anliggende. Det er overgreb, som konventionen kvalificerer som brud på menneskerettighederne og som diskrimination. Det er overgreb, som påvirker, ikke bare det direkte offer, men også børn og andre familiemedlemmer, som er vidne til overgrebene.
I marts i år var jeg en del af den folketingsdelegation, der deltog i FNs Kvindekommission under overskriften: bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger.
I den forbindelse kunne det desværre konstateres, at vold mod kvinder er et verdensomspændende problem. Selvom de mest brutale former for vold så som omskæring og voldtægt brugt som krigsvåben hovedsageligt foregår i fattige og skrøbelige stater, så kunne vi konstatere, at vold mod kvinder også er udbredt i Europa.
Herhjemme fortæller unge piger, at det kan være svært at sige fra. Alene i Danmark vurderes det, at op mod 75.000 børn og voksne hvert år udsættes for kærestevold, hustruvold og vold i hjemmet.
Derfor er der brug for at sende tydelige signaler om nultolerance over for vold, også psykisk vold og seksuel chikane.
Konventionen lægger således meget vægt på oplysning. Ikke mindst over for drenge og mænd om at respektere kvinders rettigheder, og at kultur, traditioner og religion ikke kan forklare eller undskylde nogen former for vold.
LÆS OGSÅ: Sareen og Friis Bach: Sæt fokus på vold mod kvinder
Konventionen er en opfordring til større lighed mellem kønnene. Fordi vold mod kvinder er dybt rodfæstet i uligheden mellem kvinder og mænd i samfundet og holdes i live af en kultur præget af traditioner og fornægtelse.
Vi anerkender behovet for regeringens vurderinger og ser frem til at få en redegørelse, som forhåbentlig kan gøre, at et bredt Folketing kan enes om at tiltræde. Jeg er derfor glad for, at justitsministeren inden sommerferien sagde, at vi kan handle inden for denne folketingssamling. Vi tror. På fremtiden.
Lone Loklindt er medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre