Vores fælles, kristne referenceramme forsvinder på sigt

Vores kristne fælles referenceevne er ved at forsvinde, skriver landsformand for Kristendemokraterne. -

Frygten for kristen indflydelse i det offentlige rum har afstedkommet en jagt, der næsten har antaget religiøst tilsnit, skriver Kristendemokraternes landsformand

Debatindlæg af Stig Grenov er Kristendemokratenes landsformand

KRISTELIGT DAGBLAD beskrev lørdag den 4. januar, hvordan en forsker var bekymret for det overtal af kristne lobbyister, der infiltrerer FN.

Andetsteds i avisen blev der sat spørgsmålstegn ved statens millionstøtte til et par kristne hjælpeorganisationer. Var der mon tale om offentlige midler til mission?

Dagen efter kom så turen til bederummene på de danske hospitaler, der i ligemageriets navn nu gøres multireligiøse.

Frygten for kristen indflydelse i det offentlige rum har afstedkommet en jagt, der næsten har antaget religiøst tilsnit. Julehilsner erstattes af Glædelig årstids-kort. Borgergrupper klager over, at Jesus optræder i det danske pas i form af Jellingstenen.

LÆS OGSÅ: For mange kristne? Religioner er ulige repræsenteret i FN
Kristendomskundskabens indhold i skolen er gradvist degraderet til en teoretisk omgang snik-snak, hvor børnene forventes at filosofere over, om en løgn kan være god, hvilken betydning symboler har i hverdagen, og om hvornår man er lykkelig.

Hospitalernes afkristning af bederum er blot endnu et udtryk for den fobi, det offentlige generelt er ved at udvikle over for kristendommen. Det bekymrende er ikke det manglende kors på væggen, men vægringen ved at vedkende sig samfundets værdimæssige grundlag.

Med Djævelens vold og magt frarøves vi alle en fælles referenceramme for vores sprog, historie og ikke mindst de fælles kristne værdier så som menneskets ukrænkelighed, ansvarlighed for sin næste og begreberne nåde og tilgivelse. Den slags værdier deler de fleste danskere, men de er ingen selvfølge for et samfund.

Alligevel har folk af uransagelige grunde en fobi over alt, hvad der indeholder ordet kristent. Et fænomen, jeg ofte støder på i egenskab af landsformand for et lille politisk parti ved navn Kristendemokraterne.

Og herfra er skridtet ikke langt til at mistænkeliggøre enhver form for kristent funderet aktivitet. Kristne hjælpeorganisationer yder et formidabelt stykke socialt arbejde uden hensyntagen til religiøs eller politisk overbevisning og er højt repræsenterede blandt de frivillige organisationer. Det er et eksempel på civilsamfundets engagement, når det er smukkest. Men støttes det over finansloven, bliver det åbenbart pludseligt suspekt.
LÆS OGSÅ: Millioner til kristne hjælpe-organisationer via finansloven

Tendensen er ikke isoleret til den danske andedam. Når den påståede overrepræsentation af kristne lobbyister i FN nævnes som et problem, er den bagvedliggende tanke igen, at andre religioner ikke vil være med, og at kirkerne driver religiøs propaganda.

Spørgsmålet er grundlæggende, om FN kunne opstå uden for et kristent ideologisk regi? Ville for eksempel en hinduistisk tradition, hvor lidelse var en uundgåelig del af livets hjul, kunne stå fadder til FNs menneskerettigheder?

Kristendommens respekt for, at min nabo kan have andre værdier end mine, erstattes i disse dage af frygt for at påvirke eller fornærme mit medmenneske. Derfor gøres det offentlige rum ryddeligt og pænt efter kristendommen, men hvad vil derefter flytte ind?

Det samfund, som er uvidende om sit eget værdi-grundlag, opererer i et vakuum, der vil tiltrække alt andet. Det er udkommet af den holdning som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) slog til lyd for, da han udtalte: Religionen skal ud af det offentlige rum.

Stig Grenov er Kristendemokratenes landsformand