Kirken bør ikke rive bevaringsværdige bygninger ned

Vores folkekirke kan ikke bære fråseri, men heller ikke unødig nedrivning af bevaringsværdige bygninger, skriver menighedsrådsmedlem

Præstegårde rives ned enten fordi de vurderes som ”utidssvarende” som boliger eller på grund af forestående renoveringsopgaver. Her er det et billede af præstegården i Skovlænge på Lolland, som allerede er brudt ned.
Præstegårde rives ned enten fordi de vurderes som ”utidssvarende” som boliger eller på grund af forestående renoveringsopgaver. Her er det et billede af præstegården i Skovlænge på Lolland, som allerede er brudt ned.

DEN 28. JULI kunne man i Kristeligt Dagblad læse en bekymrende artikel om overvejelser og beslutninger omkring nedrivning af bevaringsværdige, velholdte, men tilsyneladende utidssvarende præsteboliger.

Det er slet ikke let at være kirke i dag eller at skulle forvalte kirker og præstegårde, som er bygget i en anden tid. Yderligere er hele problematikken omkring land og by - udkant og storby - med til at forstærke de problematiske beslutninger.

Dygtige, engagerede præster er ethvert menighedsråds højeste ønske - ingen tvivl om det. Hvilket sogn ønsker ikke at være ”en kirke i tiden”? Men kirken og præstegården er også en del af det samfund, som specielt i de mindre sogne er stærkt under pres.

Netop derfor er man som menighedsråd forpligtet på at overveje problematikken en ekstra gang. Det er nemt at rive ned. Det er langt sværere at bygge op. Hvad siger lokalbefolkningen? Har den gjort sig nogle tanker om præstegården og brugen af den? Har den været med til at overveje, hvad man eventuelt kan bruge en stor, måske utidssvarende præstebolig til - sognehus, frivillighedshus, fælles lokaler for flere foreninger, lokalhistorisk arkiv eller en blanding af det hele? Kunne man eventuelt indgå et samarbejde om brugen med kommunen eller med en eller flere af de frivillige foreninger, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller andre og derved undgå at rive en historisk og bevaringsværdig bygning ned?

FOLKEKIRKEN STÅR i en brydningstid. Vi skal passe på pengene og økonomien. Kirkeskatten må ikke stige. Det er forargeligt, hvis vi begynder at rive kulturarv ned uden at have spurgt de rette. Kirkerne og præstegårdene er sognenes. Aktivér befolkningen og få lokalbefolkningen til at komme med deres bud på sognets problemer. Vores folkekirke kan ikke bære frådseri, men heller ikke unødig nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

Kirsten Juul Sørensen, menighedsrådsmedlem og provstiudvalgsmedlem, Nygade 13, Tønder