Afrikas demokratiske duks

Der er fart på Ghanas løveøkonomi, middelklassen vokser, og hovedstaden, Accra, er blevet regionens hippe metropol. Det skaber økonomiske muligheder og et væld af politiske udfordringer for det vestafrikanske foregangsland

En barber på arbejde i Ghanas hovedstad, Accra, der er en langt roligere og sikrere by end mange af de omkringliggende landes hovdstæder. –
En barber på arbejde i Ghanas hovedstad, Accra, der er en langt roligere og sikrere by end mange af de omkringliggende landes hovdstæder. –. Foto: .

Det var her, skibene lagde til. Først kom de efter elfenben og guld. Og så tog de mennesker, fortæller Emmanuel, som jeg møder på stranden ved Accras gamle fiskerihavn.

Emmanuel har boet hele sit liv i Accras tætpakkede og fattige bydel Jamestown, og nu mener han, at jeg har brug for en lokal rundviser.

Han ved, at den voksende strøm af turister, der bor på Accras dyre hoteller og nyder dets hippe restauranter og butikker, også gerne vil opleve et af Accras ældste og mest originale kvarterer. Her i støjen fra et pulserende gadeliv findes smukke faldefærdige huse fra kolonitiden, travle fiskermænd og bådebyggere og så det gamle rød- og hvidstribede fyr, der rager op over hele Jamestown.

LÆS OGSÅ: Ghanas olieboom forbandelse eller eventyr?

Emmanuel har kigget op på striberne hele sit liv. Nu kigger han for første gang ned fra tårnets top og synes ikke om afstanden. Bag os ligger Ghanas hovedstad, Accra, foran slår Atlanterhavet ind i den del af Guineabugten, der længe er blevet kaldt Guld-kysten. Længere nede ad bredden skimtes det hvide Fort Christiansborg, som i 150 år var centrum for den danske slavehandel.

Ghanas historie rummer mange tabte rigdomme og liv. Alligevel er netop denne del af Vestafrika blevet et foregangsland, når det gælder stabile demokratiske institutioner og social og økonomisk udvikling i Afrika. Ghana var da også den første koloni syd for Sahara, der opnåede selvstændighed efter en omfattende politisk uafhængighedsbevægelse.

Og det er netop en stærk nationalfølelse, der gør, at Ghana skiller sig ud som et fredeligt demokrati, fortæller Emmanuel og hans venner, da vi igen har fået landjorden under fødderne.

Vi kan sagtens gifte os på tværs af vores stammer og også med en, der har en anden tro. Så du kan nok forstå, at vi ikke kan dræbe hinanden, selvom vi bliver uenige. Vi er brødre, vi er alle fra Ghana.

Jeg spørger til landets sidste valg, der endte med et omstridt valgresultat, og selvom de unge knægte ikke er tilfredse med udfaldet, virker de stolte over processen. Selvfølgelig er vi utilfredse, men hvis du føler dig snydt, går du til domstolen og accepterer afgørelsen. Det var sådan, vores ledere gjorde. De valgte fred ved sidste valg, forklarer Emmanuel.

Chukwuemeka Eze, der arbejder med at overvåge og forebygge voldelige konflikter i Vestafrika for organisationen West African Network for Peacebuilding, er langt hen ad vejen enig i analysen fra Jamestowns gadedrenge.

Ideologi har altid spillet en vigtig rolle i ghanesisk politik, og der har fra starten været en tydelig partipolitisk opdeling i højre og venstre. De politiske partier trækker ikke i så høj grad som i andre vestafrikanske lande på bestemte religiøse eller etniske grupper, og det har en konfliktdæmpende virkning, forklarer Eze.

På trods af international jubel over endnu et veloverstået og fredeligt valg mener Eze, at det var meget tæt på at ende i voldelige politiske uroligheder sidste år, da oppositionen ikke ville anerkende et meget tæt valgresultat. Han mener ikke, at Ghanas stabile demokrati skal tages for givet, og peger på behovet for en valgreform og begrænsning af den udøvende magt.

Ghanas valgsystem svækker de mindre partier, som ellers kunne virke som støddæmpere og skabe incitament til samarbejde og koalitionsbygning. Så selvom det ideologiske skel mellem de to største partier er mindsket, er der sket en øget polarisering i det offentlige rum og i retorikken, siger Eze.

Og så er der præsidentens vidtrækkende beføjelser, som øger risikoen for partipolitiske udnævnelser både i forvaltningen og i de lokale landsbyråd. Begge partier har da også ved de sidste par valg beskyldt hinanden for såvel magtmisbrug som dårlig ledelse.

At valget ikke endte i konflikt, men i en langstrakt højesteretssag skyldes ifølge Eze, at Ghana har nogle stærke demokratiske byggeklodser.

Der findes en høj grad af tillid til de forskellige institutioners uafhængighed lige fra valgkommissionen til det juridiske system. Derfor kunne vi som civile aktører overtale partierne og deres støtter til at gå til domstolen og ikke på gaden for at kæmpe for deres politiske liv.

I otte måneder sad ghaneserne klistret til deres fjernsyn og radio og fulgte processen, inden domstolen afgjorde, at oppositionen havde tabt valget.

Det vidner ifølge investerings- og risikorådgiver Kissy Agyeman-Togobo fra firmaet Songhai Advisory om, at Ghana er på vej til at blive et mere modent demokrati.

Du kan se det som en øvelse i at give plads til skarp konkurrence mellem politiske modstandere.

Men den langstrakte demokratiske øvelse havde også sine omkostninger.

Retssagen skabte stor usikkerhed blandt udenlandske investorer. Alt blev sat i stå, og det kunne mærkes på økonomien, fortæller svenske Fredrik Sunesson, som efter mange år i udviklingsbranchen er sprunget ud som grøn entreprenør i Ghana.

Sammen med Vorning Maskinfabrik i Danmark driver han firmaet Slamson Ghana, der laver en stor del af byboernes afføring om til gødning og rent vand, så det ikke bare havner i havet.

Stanken er ikke meget bedre herovre hos min nabo, griner Fredrik undskyldende, da vi går væk fra hans anlæg, hvor en række lastbiler hælder dagens indsamlede møg ud.

En dunst af rådden frugt står os i møde uden for det lille pakhus, hvor Fredriks ven, Naomi Lomotey, tager imod. Hun har fundet ud af, at der er gode penge i at lave muld ud af grønt affald fra Ghanas hoteller og restauranter.

Det er ikke bare miljørigtige initiativer, der rører på sig i foregangslandet Ghana. Den voksende middelklasse har skabt ny efterspørgsel og nye markeder. I år åbnede Gha-nas første grønne marked, hvor den voksende skare af kvalitetsbevidste byboere nu kan købe lokalproducerede økologiske grøntsager og andre bæredygtigt fremstillede lækkerier som honning og ansigtscremer.

Og på Republic, et af Accras nye, smarte spillesteder, fortæller Raja Owusu-Ansah, hvorfor han mener, at tiden er inde til at gøre traditionelle ghanesiske ingredienser populære hos den unge generation.

Det plejede at være en fattigmandsdrink, men nu sipper vores musikglade gæster cocktails med lokalproduceret spiritus fra sukkerrør og spiser chips af kassava.

At Accra er blevet Vestafrikas hippe metropol, er bestemt med til at tiltrække investorer, siger Kissy Agyeman-Togobo.

Ghana er en løveøkonomi i vækst, og selvom landet ikke er en økonomisk kæmpe som for eksempel Nigeria, er her en relativt stabil politisk situation og en klar lovgivning. Det er noget, der tiltaler udenlandske investorer.

Ifølge Agyeman-Togobo er den største politiske udfordring fremover at sikre, at Ghana ikke bare fortsætter med at sælge ud af dets rigdomme, om det så er guld, kakao eller olie:

Vi bliver nødt til at satse på uddannelse og på sektorer uden for råstofindustrien, der reelt kan skabe nogle af de jobs, den unge generation mangler.

Turistindustrien er et godt sted at starte, mener Emmanuel. Han vil meget gerne vise turister rundt i Jamestowns tidligere slavefort, der står aflåst hen.

Så kunne jeg måske blive en rigtig turistguide, siger han.