Den globale finansielle krise vil kaste en lang skygge over den store Financing for Development-konference, der fra i morgen finder sted i Doha i Qatar. Her vil ministre, højtstående FN-embedsmænd og repræsentanter fra udviklingsorganisationer drøfte, hvordan udviklingen af de fattigste lande bedst finansieres.
Den globale krise er en alvorlig trussel mod yderligere fremskridt, siger Morten Emil Hansen, der er politisk sagsbehandler i Folkekirkens Nødhjælp, og som også vil være til stede i Doha.
Bankerne og investorerne er mindre risikovillige. Finansministrene i de rige lande vil få vanskeligt ved at gennemføre stigninger i udviklingsbistanden i en tid med lavere vækst, øget arbejdsløshed og dermed stigende behov for nationale investeringer, fortsætter han.
Når udviklingsbistanden kommer under pres, kommer også ambitionen om at nå de såkaldte 2015-mål under pres. De blev vedtaget af stats- og regeringsrepræsentanter i 2000 med blandt andet det formål at udrydde fattigdom og sult, at sikre grundlæggende uddannelse til alle og at standse udbredelsen af hiv/aids og malaria inden 2015. Det fik i sidste uge FNs generalsekretær Ban Ki-moon til at fastslå:
Vi kan ikke tillade, at den finansielle uro bliver et påskud til at ignorere kritiske udfordringer, såsom uacceptable grader af fattigdom og sult, fødevarekrise og klimaforandringer. Historien vil dømme os hårdt, hvis det ikke lykkes os at leve op til 2015-målene.
Men det løb er allerede ved at være kørt, hvis man spørger Morten Emil Hansen.
Finanskrisen vil helt sikkert blive brugt som en undskyldning, men de rige lande var i forvejen langt bagud i forhold til deres løfter. Hvis den nuværende praksis fortsætter, vil EU-landene for eksempel levere omkring 500 milliarder kroner mindre i udviklingsbistand end oprindeligt lovet i perioden 2005-2010. Det kræver helt urealistiske stigninger, hvis de rige lande skal leve op til deres egne forpligtelser, siger han.
EU-landene har blandt andet lovet, at give minimum 0,56 procent af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand i 2010 og at hæve det til 0,7 procent i 2015. Men der er lang vej, hvis man kigger på de fleste europæiske landes præstationer indtil videre. Kun Danmark, Holland, Luxembourg, Norge og Sverige lever op til løfterne.
Også i FN-systemet mærker man, hvor svært det er at hive penge ud af de rige donorlande. I 2007 bad FN om i alt syv milliarder dollar i humanitær bistand til at afhjælpe igangværende kriser og konflikter i 2008. I alt spyttede donorerne 4,7 milliarder dollar i kassen. I midten af november bad organisationen så om yderligere syv milliarder dollar for 2009.
Den globale finansielle krise har vakt bekymring for, om der vil forekomme et fald i den humanitære bistand for 2009. Jeg bønfalder medlemslandene og de private donorer om ikke at lade dette ske, sagde FN-generalsekretær Ban Ki-moon ved den lejlighed.
Når den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) pakker sin taske for at sætte kursen mod Doha, er hun godt klar over de udfordringer, hun står over for som den officielle repræsentant for et af de lande, der lever op til sine forpligtelser.
Der ligger en stor udfordring i at sikre, at finanskrisen ikke kommer til at gå ud over udviklingsbistanden. Især i en tid, hvor flere af de rige lande har mere end svært ved at leve op til deres forpligtelser, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Danmark er blandt de lande, der med 0,81 procent af BNPet efterlever løfterne om at bruge minimum 0,7 procent på udviklingsbistand. Det giver os et ansvar til at presse og påvirke de øvrige lande. Derudover har vi også nedsat Afrika-Kommissionen, der fokuserer på, hvordan vi gennem investeringer i den private sektor, blandt andet i landbruget og i produktionsapparatet, får skabt millioner af job til de arbejdsløse unge afrikanere. Det vil jeg også meget gerne diskutere med repræsentanterne fra de rige lande i Doha, siger hun.
Derudover vil Ulla Tørnæs presse på for, at der bliver udarbejdet konkrete tidsplaner for de EU-lande, der endnu ikke lever op til deres løfter om at hæve udviklingsbistanden.
Det er svært at sige, hvor mødet i Doha vil ende, men jeg vil gerne understrege nødvendigheden af, at vi får sendt et positivt signal om, at vi i de rige lande lever op til vores internationale forpligtelser.
FN-generalsekretær Ban Ki-moon lægger yderligere vægt bag ved at opfordre deltagerlandene i Doha til at gøre, hvad der er nødvendigt at gøre for at nå 2015-målene og dermed skabe en bedre verden for verdens fattigste.
Morten Emil Hansen fra Folkekirkens Nødhjælp har dog svært ved at være optimist.
Jeg håber, at mødet i Doha vil understrege, at der er en klar sammenhæng mellem de globale fødevare-, finans- og energikriser og dermed et behov for klare og troværdige udmeldinger omkring den manglende finansiering. Samtidig så jeg gerne, at Doha-mødet resulterede i klare løfter. Desværre har jeg ikke de store forventninger. Den internationale finanskrise overskygger klart behovet for global fattigdomsbekæmpelse. Jeg har desværre mistet troen på, at de rige lande vil efterleve bistandsløfterne, siger han.
