Fattige i Den Tredje Verden sælger organer til danskere

Selvom organturisme er lovligt i Danmark, får organforeningerne kun få henvendelser fra mennesker, der benytter det. Nyreforeningen har kendskab til knap 30 danskere, der har importeret en nyre

Flere organforeninger oplever henvendelser fra desperate danskere, der vil vide, hvordan de hurtigt kan få transplanteret et nyt hjerte eller en nyre i et andet land.
Flere organforeninger oplever henvendelser fra desperate danskere, der vil vide, hvordan de hurtigt kan få transplanteret et nyt hjerte eller en nyre i et andet land. Foto: arkiv.

Nyreforeningen kender til mellem 25 og 30 mennesker i Danmark, der i dag går rundt med en nyre, som de har fået transplanteret i et andet land - typisk Pakistan, som menes at være verdens næststørste centrum for organhandel.

Ligesom Nyreforeningen oplever flere organforeninger henvendelser fra desperate danskere, der vil vide, hvordan de hurtigt kan få transplanteret et nyt hjerte eller en nyre i et andet land. Men det er uetisk, når rige mennesker rejser til fattige lande som organturister for at købe kropsdele af mennesker. For i den anden ende, står fattige mennesker der ikke har anden vej til et bedre liv end at sælge ud af deres organer, mener foreningerne.

Nyreforeningens formand Stig Hedegaard Kristensen fremhæver, at cirka 1800 i dag lever med en transplanteret nyre i Danmark. Selvom forholdsvis få har en "udenlandsk" nyre, mener han, at det er 25-30 mennesker for meget.

Det er et kæmpe problem. Vi er et kristent land, og dermed har vi noget, der er gudsgivet. Det betyder, at man ikke kan købe sig til et organ på andres bekostning. Du kan ikke gøre dig til herre over andres liv med penge, siger Stig Hedegaard Kristensen.

Han understreger, at organturismen udspringer af manglen på organer i Danmark. Samtidig påpeger han, at man udsætter sig selv for en betydelig risiko for at få sygdomme, som vi ikke har i Danmark eksempelvis tuberkulose eller dysenteri.

Du er stærkt dopet med medicin, der hæmmer immunforsvaret, og derfor er der stor risiko for at dø af de sygdomme, siger han.

Erling Olsen, formand for Hepatitisforeningen, fremhæver, at der er forholdsvis få, der henvender sig til foreningen for at få oplysning om transplantation i udlandet på et år kan det tælles på en hånd.

Men det er jo ikke noget, man går og praler med. For der er et andet menneske, som har måttet aflevere sit liv for det. Det er et utrolig stort indgreb. Hvis man hiver leveren ud på et menneske, dør det. Det er mod min etik, at mennesker rejser ud og venter på, at en eller anden dør, eller en slår et andet menneske ihjel, siger han.

Ib Gaarde-Nissen, formand for Transplantationsgruppen, får hver eller hver anden måned henvendelse fra mennesker, der vil have adressen på et sted i udlandet, hvor de kan få et nyt organ.

Det er nyrer, men det gælder også hjerte, lever, lunge og andre organer. De er desperate, for de føler, at de urimeligvis er ramt, og så er de måske ligeglade med, om det går ud over andre. Det er moralsk forkert og en udnyttelse af tredje verdens-lande. For man betaler andre for nyrer, og de har måske ikke andet valg, fordi de er fattige. Hvis det er hjerte, lever eller lunge, betaler man formentlig nogen for at slå et andet menneske ihjel. Det foregår hovedsageligt i Kina, siger han og fortsætter:

Inden man i Kina henretter fanger, finder man frem til deres vævs- og blodtype. Og så har de en bil, hvor fangerne bedøves og bagefter køres på hospitalet, hvor organerne tages ud.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk