Feministisk nyfortolkning af Koranen

De marokkanske kvinder vandt slaget om en modernisering af familieloven ved at slå islamisterne på deres egen banehalvdel. Koranen kan læses feministisk, mener de marokkanske kvindeorganisationer

En feministisk læsning af Koranen betyder for eksempel, at vægten lægges på de vers, der understreger mænd og kvinders ligeværd som mennesker. Arkivfoto fra Marokko.
En feministisk læsning af Koranen betyder for eksempel, at vægten lægges på de vers, der understreger mænd og kvinders ligeværd som mennesker. Arkivfoto fra Marokko. . Foto: Christian Lindgren/ Denmark.

Da islamisterne i 2000 saboterede et første forsøg på at reformere den stærkt konservative marokkanske familielovgivning, moudawanaen, der udelukkende hvilede på shariaprincipper, var der intet, der tydede på, at de fire år senere ville acceptere en af de mest moderne familielovgivninger i den arabiske verden.

Men det gjorde de. Takket være kong Muhammed VIs politiske vilje til at forbedre kvindernes stilling som led i landets modernisering. Men også takket være de marokkanske kvindeorganisationers strategiske satsning på at bevise, at ligestilling ikke er i modstrid med Koranen. Det er den såkaldte itjihad eller nyfortolkning af Koranen.

Den marokkanske feministiske bevægelse fandt ud af, at hvis vi vil have folk i tale, ikke blot i intellektuelle kredse, men også ude i det brede samfund, er vi nødt til at tale et sprog, der tager hensyn til flertallets kulturelle og religiøse referenceramme. Og især er vi nødt til at imødegå de konservatives og islamisternes argumenter. Vi skal kunne bevise, at deres fortolkning af de religiøse tekster er forkert, og at ligestilling ikke er i modstrid med islam, siger Nouzha Guessous, læge og medlem af den kommission, der lavede forarbejdet til moudawanaen.

En feministisk læsning af Koranen betyder for eksempel, at vægten lægges på de vers, der understreger mænd og kvinders ligeværd som mennesker. Vers 33:35 taler således om muslimer og troende i både maskulinum og femininum som dem, der er troende, fromme, gudfrygtige, velgørende, dydige. Gud lover dem alle tilgivelse og en vidunderlig belønning.

Koranen taler specifikt om både mænd og kvinder, men for at understrege deres lighed og lige ansvar. Man skal skelne mellem tidens sprog i det 7. århundrede og det endemål, versene har. Det handler om at fokusere på budskabets hensigt snarere end på en bogstavelig læsning af teksten, siger Asma Larabet, der er kendt som en fremtrædende teologisk tænker og medlem af Rabita Mohammadia des Oulémas du Maroc, en kommission af islamiske lærde.

Et konkret eksempel på en feministisk fortolkning er Lamrabets udlægning af Koranens forskrifter om arv, der sædvanligvis udlægges sådan, at kvinder arver halvt så meget som mænd. Asma Lamrabet peger på, at tildelingen af halv arv var et revolutionært fremskridt på en tid, hvor kvinder ikke havde arveret overhovedet. Her siger Koranen, at mænd får én del af arven, kvinder får én del af arven.

Med andre ord siger profeten, at mænd og kvinder skal have lige meget, konkluderer Asma Lamrabet.

Når en anden passage taler om dobbelt så stor arv til mændene, hænger det sammen med tidens praksis, hvor mænd havde det økonomiske ansvar for famlien, herunder for deres søstre.

Denne regel skal læses i sammenhæng med tidens familiestruktur, der ser familien som en internt solidarisk gruppe. Denne fordeling kan derimod dårligt forsvares i et moderne, individualistisk samfund, fastslår Lamrabet, som konstaterer, at det er ikke islam som åndeligt budskab, der undertrykker kvinderne, men de udlægninger og juridiske fortolkninger gennem flere århundreder, som er endt med at erstatte den religiøse tekst og fremstå som uforanderlige religiøse love.

Den feministiske læsning af Koranen har vist sig som et pragmatisk redskab, der har mindsket modstanden mod øget ligestilling for kvinder. Men den muslimske feminisme og den teologiske nyfortolkning af de religiøse tekster har visse begrænsninger, medgiver Nouzhia Guessous.

På et tidspunkt når vi måske til et punkt, hvor vi står over for principper i Koranen, som ikke kan fortolkes på flere måder. I så fald bliver vi nødt til at sige, at der er principper, som ikke længere praktiseres. Koranen siger for eksempel, at tyve skal straffes med håndsafhugning, eller at kvinder skal stenes. Men det gør man stort set ikke længere nogen steder. Samme skæbne bør overgå andre koranvers, der ikke er til at omfortolke, siger Nouzhia Guessous.