Folkekirkens Nødhjælp: Det kræver handling og mod, hvis vi skal nå verdensmålene

Verdens ledere vedtager i disse dage 17 ”verdensmål”, som skal guide os hen mod en grøn og bæredygtig udvikling for alle. Målene er globale og skal sikre, at ingen bliver ladt tilbage. Men hvordan skal de nåes, og hvor ligger udfordringerne? Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp giver et bud her

Hvis vi løfter i flok og alle er villige til at yde en reel indsats, kan vi overkomme udfordringerne og sikre, at Verdensmålene reelt kommer til at gøre en forskel for hver og én af verdens borgere, skriver Mattias Söderberg.
Hvis vi løfter i flok og alle er villige til at yde en reel indsats, kan vi overkomme udfordringerne og sikre, at Verdensmålene reelt kommer til at gøre en forskel for hver og én af verdens borgere, skriver Mattias Söderberg. . Foto: Noe Falk Nielsen.

Den første udfordring: Globalt samarbejde

Globale mål kræver handling. Hvis vi vil indfri målene, må vi løfte i flok, og hvert land må bidrage med konkrete beslutninger og forpligtelser.

Mange af målene kan kun tackles gennem internationalt samarbejde. For eksempel er målet om at gøre noget ved klimaforandringerne kun muligt at nå, hvis alle lande øger deres klimaambitioner.

Erfaringen viser, at internationalt diplomati har sine begrænsninger, og at globalt samarbejde ikke altid er så nemt. Det er ikke nok at blive enige om, at alle gør noget.

Vi må løfte os op over laveste fællesnævner, for mange af målene er så omfattende, at alle er nødt til at gøre alt, hvad de kan. Dette gælder både de rige og de fattige lande. 

Den anden udfordring: Bæredygtig udvikling

Målene er defineret af, at en fremtidig udvikling skal være bæredygtig. Fremtiden er grøn, og vi skal sikre, at den klode vi efterlader til fremtidige generationer, stadig er et dejligt sted at leve.

Men hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling? Teknologiske løsninger kan bidrage positivt, men meget handler om kultur og om forbrug og produktion.

Det er for eksempel svært at se, hvordan produkter som går i stykker og bliver smidt ud efter blot et par år kan være bæredygtige. Der er brug for nytænkning og for, at vi som forbrugere kræver kvalitet over kvantitet. 

Den tredje udfordring: Hvem skal betale?

Omstilling og udvikling er nødvendig, men koster penge. Der er brug for store investeringer, ikke mindst i de ulande, som lige nu vokser og buldrer frem med samme type af industrialisering, som skabte velstand i de vestlige lande i sidste århundrede.

Ulandene har brug for de nyeste løsninger til at overkomme de udfordringer, de står over for og kunne skabe en bæredygtig vækst uden at tage den udviklingsvej, som de rige lande har gået.

Det er samtidigt vigtigt, at de fattigste og mest sårbare mennesker ikke lades tilbage, men det kan kun lade sig gøre, hvis der kommer penge og støtte til disse grupper og lande.

Regningen vokser hurtigt - både til omstillingen i de rige lande og til at hjælpe fattigere lande til at vælge en grøn og bæredygtig udvikling. Hvem skal betale? 

Den fjerde udfordring: Politik og kultur
 

Verdensmålene vedtages af politiske ledere, og det er også stater, som har den vigtigste opgave, når det handler om at nå målene. Der er brug for politiske beslutninger og prioriteringer, som viser lederskab, og som skubber udviklingen i den ønskede retning.

Målene kan dog aldrig nås, hvis arbejdet kun skal varetages af regeringer og stater. Mange af målene hænger direkte sammen med, hvordan vi lever, og det handler derfor også om, hvordan vi lever.

Kultur, tradition og indgroede vaner påvirker, hvordan mål som ligestilling, klima, miljø og uddannelse skal opfyldes. 

Løsningen: Partnerskaber 

Udfordringerne vokser, men heldigvis findes der også håb. Gode meldinger fra verdens ledere, nye tekniske løsninger og nye samarbejdsformer peger i en positiv retning. Samarbejde og partnerskaber skaber synergi og muligheder.

Civilsamfundet får en nøglerolle at spille i de kommende årtier. Verdensmålene kan kun nås, hvis almindelige mennesker har mulighed for at deltage i den globale debat og skubbe på for at målene nås. Desværre ser vi i dag en tendens til, at civilsamfundets råderum begrænses i mange lande.

En af de største opgaver for verdens ledere er derfor at skabe gode og åbne rammer for, at almindelige mennesker og organisationer har mulighed for at bidrage til, at målene bliver nået.

Det er også vigtigt at inddrage erhvervslivet. Erhvervslivet har kapital, tekniske løsninger og den nødvendige kompetence til at skabe resultater.

Der bliver brug for partnerskaber mellem stater, private aktører og civilsamfundsaktører. Gennem samarbejde kan vi skabe synergi og udvikling, som kan sikre bæredygtighed og globalt samarbejde. 

Hvis vi løfter i flok og alle er villige til at yde en reel indsats, kan vi overkomme udfordringerne og sikre, at verdensmålene reelt kommer til at gøre en forskel for hver og én af verdens borgere.

Det kræver handling og mod, men sammen kan vi skabe historie!

Klik her, hvis du vil vide mere om de 17 verdensmål og få inspiration til, hvordan du viser din opbakning til et eller flere af målene.

Mattias Söderberg er senior advocacy adviser hos Folkekirkens Nødhjælp