Der er undskyldninger, der falder prompte og på stedet, og der er undskyldninger, som er længe undervejs. Nogle gange hele 61 år, som nu Storbritanniens nylige undskyldning til de over 5000 kenyanere, der blev udsat for overgreb og tortur i britiske fangelejre under det såkaldte Mau Mau-oprør i 1950ernes britiske koloni Kenya.
Efter lang tids voksende pres fremførte den britiske udenrigsminister, William Hague, så i sidste uge den længe ventede undskyldning i parlamentet. Undskyldningen er blevet kaldt for en milepæl i historien og har givet genlyd i medier verden over. Blandt andet beklagede William Hague de rædselsvækkende brud på menneskelig værdighed, der fandt sted for et halvt hundrede år siden. Samtidig erkendte han, at kenyanerne blev udsat for tortur og anden mishandling fra kolonistyrets side.
Forud for undskyldningen og den medfølgende økonomiske kompensation på knap 23.000 kroner til hver af sagsøgerne er der gået fire års juridisk tovtrækkeri mellem den britiske regering og ken-yanernes advokater. Regeringen har i to omgange nægtet at vedkende sig overgrebene, blandt andet med den begrundelse, at sagen var forældet.
Vendepunktet indtraf imidlertid, da det til stor furore blev afsløret, at der eksisterer et hidtil hemmeligholdt arkiv i London med 8000 sagsmapper fra 37 forhenværende kolonier.
Sagsmapperne indeholder officielle beretninger, der ikke efterlader tvivl om, at der fandt voldsomme overgreb sted i fangelejrene. Blandt andet står det nedskrevet sort på hvidt, hvordan fanger blev ristet langsomt levende. Når arkivets indhold sammenholdes med utallet af mundtlige beretninger fra overlevende fanger, er der massiv dokumentation for, at der fandt mord, seksuelle overgreb, vold, udsultning og tortur sted i fangelejrene.
Wambugu Wa Nyingi, en overlevende fange og tidligere aktivist, der også er en af de første fem kenyanere, der lagde sag an mod den britiske regering, har beskrevet, hvordan han blev holdt fanget ni år i lejren og det meste af tiden holdt i fodlænker. Ifølge ham er det væsentligste ved at have anlagt sag og modtaget en kompensation, at verden lærer sandheden om lejrene at kende.
LÆS OGSÅ: Krigsforbrydertiltalt kan blive Kenyas næste præsident
Det er vigtigt, fordi historiebøgerne nu kan blive skrevet om. Det er okay med kompensationen, selvom den ikke er stor, siger han til tv-stationen Al Jazeera.
En anden af de fem første sagsøgere er 85-årige Paulo Muoka Nzilil, der i lighed med andre mænd blev kastreret, mens han blev holdt fanget. Overgrebet mærkede ham for livet.
Jeg så mennesker med børn og vidste, at det ville jeg aldrig få. Det fik mig til at tænke på, hvad formålet med mit liv var? Jeg besluttede mig for at holde mig på afstand af andre mennesker, fordi det gjorde mig så bedrøvet, siger han til den kenyanske avis The Star.
Selvom der hersker bred enighed i både den britiske og kenyanske offentlighed om kompensationens og undskyldningens berettigelse, er der også røster, der minder om, at Mau Mau-oprørerne ikke var uskyldige ofre. Oprøret er tit blevet udlagt som en konflikt mellem kolonistyret og kenyanerne over en bred kam, men virkeligheden var langt mere broget.
Oprørerne, der for hovedpartens vedkommende var kikuyer, slog tusindvis af deres egne landsmænd ihjel ud fra tanken om, at hvis de ikke var med dem, så var de imod. Det var rigtigt, at oprørerne kæmpede for at få deres mest frugtbare landbrugsjord og selvbestemmelse tilbage fra de 29.000 hvide nybyggere i datidens Kenya. Men mange kenyanere var i opposition til oprørernes brutale fremfærd.
Mens oprørerne slog 32 kolonister ihjel på de ni år, urolighederne varede, anslås det, at de slog mindst 5000 kenyanere ihjel. Nogle historikere anslår tallet til at være langt højere. Det var den adfærd, der affødte en lignende adfærd, blot i større målestok, og skudt med spredehagl på massevis af uskyldige kikuyer, fra kolonistyrets side. Ifølge Kenyas menneskerettighedskommission blev over 160.000 kenyanere tilbageholdt i lejren og 90.000 henrettet, tortureret eller lemlæstet.
Denne grusomme fremfærd er svær for Storbritannien at finde plads til i nutidens selvforståelse og forhold til Kenya, der i dag er en værdsat handelspartner. Derfor kan det måske heller ikke undre, at undskyldningen har været under opsejling længe. En anden grund til den britiske regerings genstridighed kan være af økonomisk karakter. Såvel britiske som internationale iagttagere vurderer, at indrømmelsen kan bane vejen for en hel række af andre sagsanlæg fra forhenværende kolonier som Indien, Malaysia, Cypern og Guyana.
Sidstnævnte er ifølge britiske og kenyanske medier allerede i fuld gang med at undersøge mulighederne for at anlægge sag.