Handicappede skal hjælpes med rettigheder frem for krykker og kørestole

Handicappede i u-lande bliver ofte betragtet som en skamplet for familien. Det internationale samfund svigter de handicappede, selvom de udgør den mest sårbare gruppe af mennesker i Den Tredje Verden, påpeger eksperter

Handicappede personer lang en vej i Chennai, Indien
Handicappede personer lang en vej i Chennai, Indien. Foto: Joerg Boethling.

Det er ikke let at være blind, spedalsk eller mangle et ben, hvis man bor i et u-land. De fleste handicappede lever under usle kår og er blandt samfundets allerfattigste. De bliver ofte nægtet adgang til basale rettigheder som sundhedshjælp, skolegang og mad, fordi de anses som laverestående mennesker.

LÆS OGSÅ: De handicappede er u-landendes underklasse

Flemming Konradsen er professor på Institut for International Sundhed ved Københavns Universitet, der i sidste uge stod bag et seminar med fokus på, hvordan regeringer og internationale hjælpeorganisationer kan støtte handicappede i Den Tredje Verden. Han understreger, at levevilkårene for handicappede er langt under, hvad der er acceptabelt, og peger på, at fysisk handicappede ofte bliver betragtet som en byrde for familierne og som et dræn for samfundet. I stedet for at se på deres potentiale betragter man dem som en hæmsko for omgivelserne.

"Handicappede udgør ofte den allerlavest prioriterede gruppe i u-landene. Tilbuddene til de handicappede er de fleste steder ekstremt sparsomme. Det gælder både inden for sundhedssystemet, i undervisningssammenhæng og inden for forskningsverdenen," siger han og tilføjer:

"Vi er nødt til at støtte denne gruppe bredere, end vi har gjort. Vi skal hjælpe med mere end krykker og kørestole. Deres rettigheder skal i centrum, for de har ret til at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. Vi skal sikre, at de kommer i skole og ud på arbejdsmarkedet, men det kræver en bredere tilgang til støtte, så vi ikke kun tænker på dem som en medicinsk opgave," siger han.

Der er mange, som tror, at handicappede ikke er i stand til at bidrage med noget til den familie og det samfund, de er en del af. Op imod 90 procent af alle handicappede børn i u-landene går ikke i skole, og et fåtal kommer ud på arbejdsmarkedet, viser tal fra Unesco, FN's uddannelsesorganisation. En stor del af de handicappede bliver analfabeter og får aldrig mulighed for at videreuddanne sig eller komme ud på jobmarkedet, fordi de fra barnsben bliver nægtet retten til skolegang. Det er derfor helt afgørende, at man ikke kun hjælper dem med deres handicap, men også fokuserer på, at handicappede har basale rettigheder som alle andre, mener Flemming Konradsen.

Handicappede i u-landene har altid været ofre for fordomme og myter, og i dele af Den Tredje Verden er det for eksempel en udbredt tro, at spedalskhed er en meget smitsom sygdom. Derfor sender man de spedalske i særlige lejre eller landsbyer for at undgå at blive smittet. Der er også handicappede, som bliver isoleret i hjemmene, fordi familien skammer sig over dem, mens andre bliver sendt på gaden for at tigge.

I nogle områder af Afrika tror befolkningen, at hiv- og aidsramte kan blive helbredt ved at have sex med unge piger, og det er, ifølge Stig Langvad, oftest de handicappede, det går ud over. Det er en udbredt tro, at unge piger med handicap ikke har nogen seksualitet, og derfor er de lette ofre for voldtægt.

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, har været i en række u-lande for at sætte fokus på handicappedes vilkår, for også han mener, at der er akut behov for, at det internationale samfund retter blikket mod dem og ikke kun sender læger af sted for at dele krykker ud.

"De er en glemt gruppe i international sammenhæng, og det er lige før, at fokus på dem er totalt fraværende. Personer med handicap er ikke til stede i den politiske og samfundsmæssige debat. De er voldsomt underprioriteret, og det er grotesk, at vi stadig laver initiativer i tredjeverdenslandene, hvor handicappede ikke er med," siger han, men tilføjer, at der er flere tegn på, at det begynder at gå fremad.

I 2009 ratificerede Danmark FN's Handicapkonvention, som blandt andet forpligter donorer til at tage højde for personer med handicap i udviklingsarbejdet. Det er med til at skabe opmærksomhed om handicappedes forhold, men det vigtigste er, ifølge Stig Langvad, at u-landenes egne regeringer indretter samfundet efter de handicappede. De skal begynde at se dem som en ressource, der kan bidrage positivt til samfundet, for gruppen af handicappede er ikke lille. Ifølge tal fra FN er der omkring 650 millioner handicappede i verden, og 80 procent af dem lever i udviklingslandene.

FN har for nylig offentliggjort et tillæg til de otte 2015-mål, som fokuserer på de handicappedes situation. Da målene blev udformet i 2000, blev de handicappede ikke nævnt i nogen af målene, og i det hele taget har der været et manglende fokus på handicappede, mener Flemming Konradsen.

"Internationalt er der mindre bevågenhed på de fysisk handicappede, og de har den absolut laveste prioritet. Den danske udviklingsbistand bør have som mærkesag at minde det internationale samfund om at støtte dem, der er mest sårbare, så vi ikke overser de handicappede," siger han.

Til juni offentliggør verdenssundhedsorganisationen WHO og Verdensbanken en rapport om verdens handicappede med forskningsresultater og anbefalinger til, hvordan handicappedes vilkår forbedres.

marianne.knudsen@k.dk

Læs mere på

@Webhenv k.dk:k.dk/3verden