Fødslen af den ny republik. Sådan skriver Kenyas næststørste avis, Standard, om den ceremoni, der finder sted i dag i hovedstaden, Nairobi, under overværelse af politikere fra ind- og udland. Den 27. august betegnes i medierne som et historisk vendepunkt, som en markering af, at Kenya har valgt fredens og fremskridtets vej, efter at landet eksploderede i etnisk vold i de første uger af 2008.
Dengang førte en kaotisk stemmeoptælling til voldsomme etniske uroligheder med over 1000 dræbte og anslået 300.000 fordrevne. Volden endte først, da det lykkedes at forhandle en fredsaftale på plads med hjælp fra det internationale samfund. Aftalen indebar blandt andet, at landet skulle have en ny forfatning. Første store skridt på den vej blev taget den 4. august, da to ud af tre stemte ja til regeringens forfatningsudkast. I dag skal landets ledere så sætte deres underskrift under forfatningsteksten og sværge troskab mod den ny republik.
Forfatningen lægger i generelle vendinger op til en mere retfærdig fordeling af jorden i Kenya. Det ventes konkret at ske ved at brandbeskatte jordlodder over en vis størrelse, hvis ikke jorden bliver dyrket. Og det er gode nyheder for de tusinder, som stadig bor i lejre efter urolighederne i 2008, mener flere politiske iagttagere, som Kristeligt Dagblad har talt med. Andre frygter, at et politisk indgreb i jordfordelingen vil udløse nye konflikter.
Jord er et af Kenyas største aktiver og et aktiv, der er meget ulige fordelt. Efter landets selvstændighed i 1963 satte nogle få magtfulde familier sig på enorme landområder. Noget af det dyrkes i dag, mens en stor del ligger udyrket hen.
En af dem, der tror på et håb for Kenyas jordløse og fordrevne, er Noah Chune, cheføkonom i landets magtfulde fagforening COTU. COTU har ført massive landsdækkende kampagner for et ja til den ny forfatning.
"Jeg tror på, at de mennesker, som stadig bor i lejre, vil kunne få mulighed for at købe en del af den jord, som i dag tilhører de rige familier. Hvis den udyrkede jord bliver tungt beskattet, vil mange af de store jordejere være tvunget til at sælge. Men det bliver en hård kamp at nå dertil. De familier, som har tilranet sig jord gennem korruption, vil kæmpe hårdt for at beholde den," siger Noah Chune.
Hos hjælpeorganisationen Action Aid deler programmedarbejder Adan Kabelo Noah Chunes optimisme. Adan Kabelo er selv politisk aktiv og har arbejdet med jordrettigheder i en årrække.
"Der vil komme en løsning på landspørgsmålet, efter at den ny forfatning bliver vedtaget. Men først skal der vedtages en række love, som fastlægger grænsen for, hvor meget udyrket jord hver enkelt må eje," siger Adan Kabelo.
Mindre optimistisk er vurderingen fra Grace Ireri. Hun er programmedarbejder hos Kenyas største fredsorganisation, PeaceNet-Kenya, som med massiv støtte fra det internationale samfund spillede en aktiv rolle i arbejdet med at skabe forsoning efter de blodige uger i 2008. Grace Ireri ser umiddelbart en række problemer i kølvandet på de forventede jordreformer.
Kenyas jordstridigheder er koncentreret om provinsen Rift Valley, som er landets kornkammer. En af landets fem store stammer, kalenjin, betragter sig selv som de oprindelige beboere i området og ser skævt til hundredtusinder fra kikuyustammen, som er flyttet til Rift Valley siden Kenyas selvstændighed i 1963. I forbindelse med valget i Kenya i 1992 blev tusinder af kikuyuer fordrevet, og deres huse stukket i brand. Det samme skete ved valget fem år senere i 1997. Og efter 2007-valget måtte hundredtusinder kikuyuer flygte.
Grace Ireri er ikke sikker på, at konflikterne mellem kalenjin- og kikuyustammerne vil blive mindre, hvis de nye jordskatter bliver vedtaget.
"Det kan skabe nye konflikter, hvis de fordrevne kikuyuer får mulighed for at købe små jordlodder. Så vil kalenjinerne vil uden tvivl føle, at deres land bliver overtaget af kikuyuer. I forvejen har vi set, at nogle af de kikuyuer, som blev fordrevet i 2008, har udløst spændinger i andre dele af Rift Valley, hvor de har slået sig ned. Her udgør de nu i visse områder et etnisk flertal. Derfor vil de ved næste valg være i stand til at vælte den siddende kalenjin-kandidat og få en af deres egne ind på posten. Andre steder har de omdøbt byer, så de ikke længere har kalenjin-navne, men kikuyu-navne," siger Grace Ireri og tilføjer:
"Det er vigtigt at føre en grundig dialog med alle stammer i hele landet, inden de nye jordlove bliver vedtaget. Men hvis det lykkes, kan det muligvis løse problemerne på sigt. Hvis ikke, kan det risikere at skabe nye problemer."