Menstruation holder kvinder hjemme

Two scarved women in a village near Luxor.  Deux femmes dans un village près de Louxor.

Flere millioner fattige kvinder må pjække fra skole eller blive væk fra arbejde, fordi de ikke har råd til bind. I flere afrikanske lande er menstruation et tabu, og det hæmmer kvindernes udvikling, siger forskere Foto: . / Colourbox

relevante temaer

Flere millioner fattige kvinder må pjække fra skole eller blive væk fra arbejde, fordi de ikke har råd til bind. I flere afrikanske lande er menstruation et tabu, og det hæmmer kvindernes udvikling, siger forskere

50 procent af verdens befolkning kvinderne er bekendt med, hvor vigtig menstruationshygiejne er for at kunne fungere optimalt, mens man menstruerer. Alligevel lever flere millioner kvinder i udviklingslande under vilkår, hvor de ikke har adgang til bind og må blive væk fra skole og arbejde.

LÆS OGSÅ: Koppen, der skal hjælpe kvinderne

Det fremgår af en rapport fra det Bruxelles-baserede center European Union External Policy Advisors (EEPA), der rådgiver om EUs eksterne politikker. Rapporten har fokus på relationen mellem menstruationshygiejne og skolefrafald blandt piger. Flere piger end drenge dropper ud af folkeskolen i udviklingslandene. Det skyldes blandt andet, at pigerne ikke har adgang til bind, fordi de er for fattige og derfor bliver hjemme fra skole i kortere eller længere perioder. Nogle piger kommer så meget bagud, at de dropper skolen helt. Forholdene bliver samtidig forstærket af lokale kulturelle og religiøse traditioner og tabuer i forhold til menstruation specielt i landområder.

Hovedbudskabet i rapporten er, at flere af FNs såkaldte 2015-mål, som skal halvere antallet af verdens fattigste senest i 2015, vil være umulige at indfri, hvis ikke problemet om menstruation bliver taget alvorligt. De 2015-mål, rapporten specielt refererer til, er målene om, at alle børn i verden skal have mulighed for at fuldføre folkeskole, og at kønsulighed i folkeskolen skal udryddes. At ligestillingen ikke er en realitet endnu, fremgår af FNs Millenniummål-rapport fra 2011, som viser, at procentdelen af de 15-24-årige i udviklingslande i 2009, der kan læse og skrive, er 90,7 procent for mænd og 84,8 procent for kvinder.

Professor i antropologi på Københavns Universitet Susan Reynolds Whyte kender til de helt praktiske problemer, mange skolepiger har. Hun har forsket flere år i Uganda med fokus på sundhed, familieforhold og køn.

For skolepiger i landsbyer er det virkelig et problem, siger hun og refererer til bogen What Is (Not) Happening In Our Schools, som er en undersøgelse af skolepiger og menstruation i Uganda.

Mange skoler har hverken vand, toiletpapir eller bind. Pigerne bliver nødt til at tage hjem fra skole, hvis de får menstruation. Desuden har de fleste skoler ikke ekstra skoleuniformer, så hvis pigerne kommer til at bløde på deres uniform, er de udsat for forlegenhed og drengenes drillerier, siger hun og nævner, at pigerne er dårligt informeret om menstruation, fordi emnet er svært at tale om både hjemme og i skolen.

Det skyldes blandt andet, at menstruation i flere afrikanske lande er forbundet med frygt og respekt, og det gælder seksualitet generelt. Alt, der flyder ud af kroppen, eller som man klipper af tis, menstruation, blod, hår, negle kan på magisk vis blive brugt imod én, forklarer antropologen.

En pige fortæller i undersøgelsen, at hvis hendes stedmor, som hun ikke har tillid til, får fat i hendes menstruationsblod, kan stedmoderen gøre hende ufrugtbar. Det er fra gammel tid en fare, som stadig er gældende i dag, og derfor er man forsigtig med sit menstruationsblod.

Mange kvinder bruger en klud som bind, og efter vask bliver den hængt til tørre under sengen på en snor, hvor ingen kan se den, siger Susan Reynolds Whyte og nævner, at den diskrete omgang med menstruationsblod i princippet også er gældende i Danmark.

Det er en stærkere version af noget, vi kender til vi er også forsigtige med afføring, tis og blod og smider ikke et menstruationsbind i en åben skraldespand, så andre kan se det.

For at komme problemet til livs skal det hæves op på et institutionelt plan, mener hun.

I stedet for at se menstruation som et personligt problem, skal det føres over på et institutionelt niveau ved, at man for eksempel laver en politik på skolerne, der støtter pigerne ved at informere om menstruation og helt praktisk hjælper pigerne med at forebygge, at der sker ulykker.

Antropolog og kønsforsker på kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet Christian Groes-Green har Mozambique som sit forskningsområde med fokus på hiv forebyggelse, seksualitet og køn. Han fremhæver, at når menstruation er et tabu i flere lande i Afrika, betyder det, at politiske initiativer ikke bliver sat i værk.

Skal kvinderne få en mere magtfuld position i Afrika, understreger Christian Groes-Green nødvendigheden af, at kvindernes menstruationsproblemer bliver taget alvorligt som en vigtig del af ligestillingsproblemet.

Når kvinderne ikke kommer i skole, lærer de heller ikke om de rettigheder, de har. For eksempel om retten til på lige fod med mænd at have mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet, så de ikke pr. definition skal gå derhjemme, siger han og understreger dog, at man skal passe på ikke at presse bestemte idealer ned over dem, men have respekt for de lokale udfordringer.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

BEIJING LOVE STORY

kr. 299,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Mød Desmond Tutu og hans datter Mpho Tutu

kr. 70,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.