Heriberto Lazcano blev skudt af sine egne.
Søndag den 7. oktober 2012 blev han mejet ned af mexicanske marinesoldater, som havde opsporet ham og hans livvagter i staten Coahuila ved grænsen til USA.
Heriberto Lazcano var tidligere elitesoldat. Som blot 17-årig gik han ind i hæren, og han var en god soldat. Efter få år blev han optaget i elitestyrken Grupo Aeromóvil de Fuerzas Especiales, der er en luftbåren enhed i den mexicanske hær.
LÆS OGSÅ: Våben fra USA holder gang i narkokrig
Men til sidst fik han nok. Hans løn var lille, hans mod stort, og han havde med egne øjne set, hvor de store penge lå. I 1998 trådte Heriberto Lazcano ud af hæren.
Han havde knyttet kontakter under sit virke. Gode kontakter. Elitesoldaten blev rekrutteret af det magtfulde Gulf-kartel. Kartellets knytnæve, kaldet Los Zetas, var under opbygning, og Heriberto Lazcano blev sammen med 30 andre elitesoldater indlemmet som en del af organisationens muskler. De skulle professionalisere virksomhedens forsvar.
I det følgende årti kæmpede han sig op, og Heriberto Lazcano var med til at rekruttere en lang række tidligere soldater og politifolk til kartellet. De fik simpelthen en voldsom lønforhøjelse ved at skifte side.
Regeringen satte den militære offensiv ind i 2006, og det gjorde kun behovet for muskler større. Heriberto Lazcano brugte de evner, han havde tilegnet sig i hæren, og han opbyggede Los Zetas til en effektiv militær organisation. I 2010 brød hans kartel med Gulf-kartellet og Los Zetas har siden kæmpet en brutal kamp mod moderkartellet om markedet i det nordøstlige Mexico. En kamp, der har kostet flere tusinde mennesker livet.
Over hele Mexico er flere end 50.000 mennesker dræbt siden 2006, men nye chefer og fodsoldater står klar til at kæmpe om det lukrative marked. Og efter seks års blodig krig må mexicanerne sande, at det er svært at kæmpe mod markedskræfterne, en erkendelse, der har givet brændstof til en regional debat om delvis legalisering.
Sagen er i princippet simpel: USA er verdens største narkomarked, Mexico er det vigtigste transitland for de illegale varer, og kartellerne har ingen problemer med at rekruttere nye soldater til handelskrigen. Belønningen er nemlig enorm, og statens forsøg på at bremse handlen er slået fejl på trods af en enorm indsats støttet af USA.
Heriberto Lazcano endte til sidst selv på tabslisten, men han faldt på den forkerte side. Dermed blev han en del af en tendens i Mexico. Narkokartellerne rekrutterer i stigende omfang militær og politistyrker og undergraver dermed den mexicanske stat. Set fra statens side er langt større fisk end Heriberto Lazcano gået i nettet for nylig. Han var jo bare en simpel elitesoldat dengang.
I august blev en opsigtsvækkende retssag imidlertid indledt, da tre højtstående generaler blev sigtet for at samarbejde med kartellet Beltran Leyva.
Det drejer sig om general Tomás Angeles Dauahare, som var assisterende forsvarsminister 2006-2008, hvorefter han officielt trak sig tilbage, general Roberto Dawe González, som var leder af en militærbase i den vestlige stat Colima, der er en vigtig handelsrute for kartellerne, og endelig general Ricardo Escorcia Vargas, som var leder af militæret i staten Morelos syd for hovedstaden, hvor Beltran Leyva-kartellet dominerede, lige indtil lederen som hed Beltran Leyva blev dræbt i en militærak-tion i 2009. Det svækkede kartellet og førte til en blodig magtkamp om, hvem der skulle fylde magt-tomrummet og dermed opnå kontrol over narkomarkedet og smuglerruterne i området.
Den udvikling er et godt eksempel på, hvad der ofte sker, når staten blander sig i de skrøbelige magtstrukturer. Det lykkedes ofte at svække et kartel via spektakulære militære angreb, men markedet består, og andre karteller rykker i stedet ind og kæmper i magttomrummet. De fleste ofre i narkokrigen er faldet i interne kampe mellem kartellerne efter at militæret har ødelagt den eksisterende orden i Mexicos underverden.
USA satte en dusør på fem millioner dollar på Heriberto Lazcanos hoved, og han blev til sidst dræbt. Spørgsmålet er, om det gør en forskel? Kommer der ikke bare en ny leder, der overtager hans plads?
George Grayson er forsker ved College of William & Mary i USA, og han har udgivet en bog om narkokrigen, The Executioners Men. Han påpeger, at Los Zetas utvivlsomt står svækket tilbage, men at den svækkelse giver Gulf-kartellet og det magtfulde Sina-lao-kartel chancen for at overtage zetaernes marked.
Jeg tror ikke, at drabet vil reducere volden i den nordlige del af Mexico. Hvis det overhovedet gør en forskel, vil det accelerere volden, siger George Grayson til avisen Wall Street Journal.