Omskæringsfrit område

I Egypten er de fleste kvinder stadig omskåret, og lemlæstelsen rammer både muslimske og kristne piger. Nu forenes imamer og præster flere steder i et opgør med traditionen

Macer Moharam tv. sammen med de øvrige kvinder og plakaten mod omskæring. --
Macer Moharam tv. sammen med de øvrige kvinder og plakaten mod omskæring. --. Foto: Jakob Swartz.

"Det blødte som hos en slagter, og jeg besvimede flere gange," fortæller Macer Moharam.

Hun blev omskåret sammen med to af sine jævnaldrende veninder, da hun var 12 år, og oplevelsen præger hende endnu.

"Jeg kan stadig vågne med mareridt og angst om natten. Og over for min mand er jeg seksuelt ufølsom, nærmest som en kold mur," siger hun.

Macer Moharam deler skæbne med de fleste kvinder i Egypten. Undersøgelser fra UNICEF viser, at over 90 procent af landets kvinder er blevet omskåret. Uskikken har historiske rødder langt tilbage i den egyptiske kultur, og den har siden bidt sig fast blandt både kristne og muslimer.

Omskæringen af pigerne sker sædvanligvis, når de er 10-13 år gamle, og indgrebet præger dem resten af livet. Ikke bare som fysiske mén i form af infektionsrisiko og smerter, men også psykisk og seksuelt.

På trods af, at de mærker følgerne på egen krop, har kvinderne traditionelt haft ansvaret for, at deres døtre blev omskåret. Enten på en klinik eller mere udbredt ved at tilkalde landsbyens fødselshjælper, der som bierhverv omskar pigerne derhjemmme.

Men nu gør Macer Moharam oprør mod traditionen.

"Det skal ikke overgå min datter," lyder det med bestemthed i stemmen.

Sammen med andre fra landsbyen er hun gået ind i kampen mod kvindelig omskæring. Det sker gennem et projekt, som sætter fokus på reproduktiv sundhed. Det vil sige alt det, der har med graviditet, fødsler, kønssygdomme, prævention og seksualoplysning at gøre – herunder altså også kvindelig omskæring.

Det er Danmission, der i samarbejde med en egyptisk kristen udviklingsorganisation, CEOSS, står bag projektet, som foregår i Kairos slumområder og i fattige landsbysamfund langs Nilen 300 kilometer længere sydpå.

Det er i en af disse landsbyer, Macer Moharam befinder sig. Sammen med datteren Yassmen har hun taget turen gennem de smalle gyder til det lokale forsamlingshus for at fortælle, hvordan projektets oplysning fik hende til at ombestemme sig, så hun ikke omskar sin datter. Stolt hjælper hun de andre kvinder med at rulle et banner ud.

"Det er en erklæring om, at omskæring ikke længere skal finde sted i landsbyen, og det er blandt andet underskrevet af ledende personer i landsbyen," forklarer hun med en arm om datterens skulder.

I andre landsbyer er døtrene ikke så heldige. Det er ikke nemt at bryde en indgroet tradition. Argumentet lyder, at hvis ikke en kvinde omskæres, bliver hun uopdragen, løsagtig og utugtig.

I 2007 gjorde den egyptiske regering kvindelig omskæring strafbart, men mange af landets 83 millioner indbyggere lever i uvidenhed om, hvad loven siger. I stedet følger de samfundets kulturelle og religiøse traditioner, som har dybe rødder.

"Vi har nogle steder oplevet, at både kristne og muslimske ledere har afslået at få projektet om reproduktiv sundhed til deres område på grund af tabu og tradition," forklarer Sameh Atef, der er den regionale leder af projekterne i landsbyerne.

Samme afvisende reaktion dukkede op på landsplan, da projektet sammen med materialer om seksualoplysning blev introduceret for et par år siden, fortæller Samira Luka, der er leder af afdelingen for kulturel udvikling i CEOSS:

"Det skabte et vældigt røre, for i det egyptiske samfund er det tabu at tale om kroppens udvikling og seksuelle emner. Der kom blandt andet nogle meget negative overskrifter i medierne, som gik på, at en kristen organisation nu producerede materiale om seksualundervisning for at ødelægge den nye generation. Og at det var uetisk, imod religionen."

Samira Luka tilføjer, at allerede få timer efter offentliggørelsen var der indløbet mere end fire hundrede kommentarer til artiklen på avisens hjemmeside:

"Det viste sig imidlertid, at kun omkring ti procent var negative – resten var positive. Så selvom det er tabu at tale om disse ting, anerkender mange også behovet for at tage emnerne op. Alternativet er nemlig, at de unge er henvist til den information, som de hører fra jævnaldrende eller henter på internettet.

I Egypten spiller religionen en afgørende rolle i menneskers liv, hvad enten man er muslim eller kristen. Når Macer Moharams datter og hendes veninder får lov at vokse op som uomskårne kvinder, skyldes det ikke mindst, at de muslimske og kristne ledere i området bakkede sundhedsprojektet op.

Udviklingsarbejde handler utrolig meget om at forandre folks traditioner og måde at tænke på, og her spiller de religiøse autoriteter en afgørende rolle. Før projektets start bruger vi derfor rigtig lang tid på at overbevise de lokale religiøse ledere om vigtigheden af reproduktiv sundhed. For kan vi engagere dem, vil folk lytte," forklarer Sameh Atef.

Hans ord bakkes op af tre imamer og en præst fra den ortodokse koptiske kirke. De sidder bænket tæt sammen i lokalet ved siden af Macer og de andre kvinder.

"Som religiøs leder har jeg en stærk position. De fleste folk i Egypten retter sig primært efter de religiøse autoriteter og lytter ikke til rådgivning fra doktorer eller politikere," forklarer alsheik Abd el Nasser Ahmed fra sin plads yderst på bænken.

De andre nikker bekræftende – også til hans fortælling om, hvordan han tidligere gik ind for, at piger skulle omskæres. Oplysning, undervisning og nærlæsning af Koranen og Bibelen har fået dem alle til at ændre holdning. I dag sidder de som et levende eksempel på, hvordan deres religiøse indflydelse har fremmet udviklingen.

Imamerne fortæller, at de en gang om måneden efter fredagsbønnen nu underviser om sundhedsemner som familieplanlægning, vigtigheden af graviditetskontrol, udviklingen i puberteten og faren for at få misdannede børn, hvis man følger den gamle landsbytradition med at gifte fætre og kusiner. På tilsvarende vis underviser præsten i kirken. Begge steder er kvindelig omskæring et vigtigt emne.

"I begyndelsen var folk ikke villige til at ændre skikken. Heller ikke selvom jeg fortalte om de blødninger og farlige skader, som pigerne udsættes for gennem for eksempel urene instrumenter. Men efter at have lært dem, at omskæring ikke er påbudt i Koranen, har de ændret holdning," siger imamen alsheik Mohamed Leaidy Mahmoud, der også oplever, at indbyggerne i landsbyen henvender sig til ham for at snakke om seksuelle emner. Det skete ikke tidligere.

Også i kirken taler man nu åbent om det, der før var tabu.

"Vi samler forskellige grupper og underviser også om kvindelig omskæring. Det er uden belæg i Bibelen, men en meget stærk tradition, som også kan give mange psykiske problemer," lyder det fra præsten Salah Salofeem.

Både imamerne og præsten kender eksempler på kolleger, som stadig prædiker omskæring, og der er stadig lang vej til at få den lemlæstende praksis afskaffet i Egypten. Men de glæder sig over, at de har kunnet bruge deres religiøse autoritet til at fremme sundheden lokalt. Den fælles kamp har bragt dem sammen på trods af de religiøse forskelle.

"Før mødtes vi nogle gange ved bryllup eller begravelser, men havde ikke noget samarbejde. Det fik vi gennem sundhedsprojektet, fordi vi som præster og imamer deltog i de samme seminarer, mødtes til undervisning og lærte hinanden at kende."

udland@kristeligt-dagblad.dk

Artiklen er blevet til med støtte fra Danida