Forleden var der nogen, der spurgte mig, om jeg var flyttet her til Hillbrow, fordi det var trendy. Det er første gang, jeg har hørt nogen sige det. De fleste reagerer lige omvendt og spørger, om jeg er rigtig klog sådan at bo her.
Nickolaus Bauer på 28 år ser ud fra sin lejlighed på 52. etage i Ponte City, Hillbrows ikoniske skyskraber. Nedenfor breder Joburg sig med sine mange millioner indbyggere. Purpurfarvede jacaranda-træer, støvede nedrivningsgrunde og enorme skaktmasser af sand (resterne af den blomstrende mineindustri) stikker op mellem halvfjerdserbetonen. 3000 mennesker bor i Ponte City, Afrikas højeste boligbyggeri, som for blot få år siden var en slum af forfaldne og overfyldte lejligheder, uformelle bordeller og narkobuler et symbol på byens forfald. Men nu er bygningen blevet sat i stand, alfonser og husbesættere smidt ud, og det 15 etager høje affaldsbjerg i den indre gård er blevet fjernet.
LÆS OGSÅ: Fra hjerneflugt til hjernevækst i Afrika
Jeg aner stadig ikke, hvordan det gik til, siger Nicko-laus Bauer.
Hver lørdag formiddag tager han med turister og besøgende på byvandring i Hillbrow, Berea og Yeoville, tre områder i indre by, som lige så stille er under forvandling. Til det bedre, mener Nicko-laus Bauer, som har boet her i godt og vel et år.
For mange sydafrikanere er Hillbrow stadig synonymt med narkohandel, prostitution og blodige bandeopgør. Jeg vil vise et andet billede. Nemlig, at de fleste, som bor her, er almindelige mennesker, der forsøger at få hverdagen til at løbe rundt, siger han.
Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at Hillbrow fortsat er et farligt område især ved nattetide. Men det er helt klart blevet mere trygt. For fem år siden ville det ikke have været muligt at gå rundt sådan her ikke engang ved højlys dag.
Han veksler nogle ord med gadesælgerne på det lokale sprog isi-zulu, navigerer hjemmevant i den lettere kaotiske trafik og fortæller om den positive udvikling i Sydafrikas største by. Om opgraderingen af indre by og satsningen på at gøre Johannesburg til en attraktiv turistby.
Der er dem, der kalder det gentrificering. Og vist er en del af områderne i indre by blevet hipster-områder, men så vidt er det nu ikke kommet i Hillbrow. Ikke endnu i alt fald.
Et par stenkast derfra, i naboområdet Braamfontein, er malingen på art deco-facaderne knap nok tør. Langs Juta Street trænges minimalistisk indrettede kaffebarer, vintagebutikker, eksklusive mærkebutikker og nyinstandsatte lejlighedshoteller. Til forskel fra Hillbrow blot nogle kilometer derfra er gaderne her tomme for gadesælgere.
Nej, de er blevet kørt væk, forklarer den 22-årige Phindile Thengeni, som arbejder på en af frokostrestauranterne i nærheden.
Hun er nytilflyttet og tilhører generationen af unge sydafrikanere, som har opgivet de mere velbjergede forstæder nord for indre by.
Jeg var her første gang til en koncert for tre-fire år siden. Dengang var Braamfontein rigtig råt. Men det seneste halvår er der blevet gjort store investeringer i områder, og der åbner steder hvert andet øjeblik. Der er politi og sikkerhedsvagter overalt, og flere og flere folk med penge flytter ind. Det eneste negative er, at boligpriserne er gået op, så det er sværere for studerende at blive boende, forklarer hun.
Kapløbet efter billige boliger og renoveringsobjekter har skabt en ny guldfeber i Joburg. I stedet for dyrebart metal søger nutidens investorer efter store stykker i tegl og mursten. Unge entreprenører blæser liv i forfaldne bygninger, og nye kvarterer vokser frem.
Vores vision er, at hele indre by skal blive en levende bykerne, hvor man både bor, arbejder og morer sig, siger Bheki Dube, en 21-årig kunstner, som snart åbner et vandrerhjem på Fox Street i kulturkvarteret Maboneng Precinct.
Det gamle industriområde er blevet bygget om til et af Sydafrikas mest trendy boligkvarterer med restauranter, kunstgallerier og småbutikker. Det er grønt, lokalproduceret og hjemmevævet. Ingen steder fremstår gentrificeringen tydeligere end her i dette område, som ofte kaldes Sydafrikas svar på Shoreditch og Williamsburg.
Man behøver ikke at gå ret langt for at se, at mange områder er nedslidte, beskidte og faktisk ret farlige, fortæller Bheki Dube, der selv er vokset op i nabokvarteret Troyeville.
På den anden side af motorvejen er det en helt anden historie. Jeg plejer at tage besøgende med til et traditionelt marked i nærheden, så turisterne ikke kun ser de trendy kvarterer. Johannesburg forandrer sig hele tiden og forhåbentlig gør folks holdning det samme.
I Hillbrow har Nickolaus Bauer og turistgruppen slået sig ned på en shebeen, som er en simpel ølservering i stueetagen i et boligbyggeri. De røde sightseeing-busser, som drøner rundt i det centrale Johannesburg og det, der tidligere var Sydafrikas finanshjerte, har endnu ikke fundet herhen.
Det går helt klart den rette vej, men jeg tror ikke, vi kommer til at se en så dramatisk forandring som i Braamfontein og Maboneng. Da jeg begyndte at arbejde i Hillbrow, var vi nødt til at krybe af sted langs bygningerne, og det eneste, man hørte om natten, var sirener, fortæller Neil Erasmus fra Madulammoho Housing Association, en ngo, der bygger boliger til folk med lav indkomst.
Flere af de forfaldne lejebygninger i området er blevet sat i stand, udstyret med sikkerhedshegn og portlåse, der åbnes med fingeraftryk.
At komme ind i Ponte er som at prøve at bryde ind i Fort Knox, siger Nickolaus Bauer for sjov.
I halvfjerdserne var det cremen af cremen, der boede her, og Hillbrow var Johannesburgs mest fashionable boligområde. Nu er det et af landets mest indvandrertætte forstæder med mennesker fra hele Afrika. Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at bo.
Oversat af Sara Høyrup