Kåre Gade: Når fruen og jeg skændes ...

Den andalusiske mad behager ikke de midaldrende smagsløg hos Kåre Gade og fruen. Og midt under ferien i Malaga trækker det pludselig op til ægteskabeligt stormvejr i den tocifrede ende af Beaufort-skalaen, skriver Kåre Gade i kogebogen 'Kærlighed og kalvebrisler.

Mad synes i stigende grad at være blevet omdrejningspunktet for både glæder og sorger i vores midaldrende tilværelse. Jeg kan godt høre, at det ikke lyder helt sundt.

Efter et større ferieskænderi med fruen må Kåre Gade erkende, at der findes vigtigere ting i tilværelsen end manchego og muskatvin. Læs et uddrag fra kogebogen 'Kærlighed og kalvebrisler' her

Fruen og jeg sidder uden for katedralen i Malaga og kigger på en levende Columbus-statue, der holder rygepause. Jeg kunne godt selv bruge en smøg.

Mens vores to rejsefæller, domprovsten og hans kone, er på apoteket, har vi været igennem et kompakt, ægteskabeligt stormvejr i den tocifrede ende af Beaufort-skalaen.

Det begyndte med, at jeg stillede spørgsmål ved kvaliteten af maden på en lokal restaurant, og endte med, at fruen stillede spørgsmål ved kvaliteten af vores 25-årige ægteskab.

Hvordan vi nåede fra det første punkt til det sidste, er stadig en smule uklart for mig, men mad synes i stigende grad at være blevet omdrejningspunktet for både glæder og sorger i vores
midaldrende tilværelse.

Jeg kan godt høre, at det ikke lyder helt sundt.

“Tager jeg fejl, eller er det her makrelsalat?” “Har I smagt millionbøffen?”

Åh, jeg kunne være blevet ved!

Men så var det, fruen begyndte at tale med den dybe stemme fra Eksorcisten og lod mig forstå, at hun for f….. i h…… ikke var taget på ferie for at høre på mit evindelige, blaserte brok.

Mens vi sidder tavse og ser den forgyldte Columbus ryge, finder jeg trøst i, at min fordøjelse i det mindste fungerer.

ANNONCE: Køb bogen her 

Jeg vil hellere være ham, der ferieskændes med konen, end ham, der netop nu med fagter og mimen forsøger at gøre en spansk apoteker forståeligt, at han har brug for et laksativ.

Domprovsten og hans kone dukker op. Han vifter med en pose og ser allerede lettet ud.

“De forstod mig med det samme,” siger han. 

“Men jeg har taget den første pille, så vi skal nok tænke på at komme hjemad.”

Der er ingen, der protesterer. Resten af ferien fabler han begejstret om fedmen og sødmen i det andalusiske landkøkken.

Vi finder de gode, simple restauranter, vi har ledt efter, og spiser os milde og runde i migas, morcilla, manchego og muskatvin.

Livet er godt igen, og ingen af os har brug for en smøg.

Illustration: Bjørn Ortmann

Migas

4 personer
 
1/2 tørt hvedebrød (ca. 400 g) Olivenolie | 2 røde peberfrugter i strimler
80 g bacon i tern | Bladene fra 1 kvist frisk timian 2 fed hvidløg i skiver | 80 g chorizo i tykke skiver
80 g morcilla i tykke skiver | 4 æg
Salt og peber

Migas er den spansktalende verdens svar på dansk biksemad. Versionerne er utallige, og fyldet kan være alt fra klipfisk til resterne fra søndagsstegen. Dette er den andalusiske udgave.

Morcilla er sødlig, spansk blodpølse, som er svær at finde i Danmark, men den kan godt undværes eller erstattes med f.eks. lufttørret skinke.

Riv brødet på et rivejern, eller skær det i grove tern og kør det i en blender eller foodprocessor. Kom brødet i en skål, stænk vand på, så det bliver fugtigt, men ikke dyngvådt, og lad det trække en halv time.

Hæld olivenolie på en hed sauterepande eller stor stegepande, og svits peberfrugterne bløde. Tilsæt bacon, timian og hvidløg, og steg endnu et par minutter.

Saml de stegte ingredienser op, og læg dem på en lun tallerken. Steg chorizo- og morcillaskiverne ca. 1 minut på hver side og læg dem forsigtigt op på tallerkenen (morcillaen falder nemt fra hinanden).

Steg brødkrummerne gyldne i fedtet på panden – tilsæt evt. mere olivenolie – og smag til med salt og peber.

Vend brødkrummen med de øvrige ingredienser i en serveringsskål. Steg fire æg på panden, anret dem øversti skålen og server.

Man kan også sørge for at have en gryde
med kogende vand og en spiseskefuld eddike klar og pochere æggene, når de øvrige ingredienser er ved at være klar.

Manchego y Miel de caña

Andalusien er et af de få steder i Europa, hvor man har dyrket sukkerrør. Den mørke sukkerrør-sirup kaldes miel de caña, sukkerrørshonning.

Prøv at servere tykke skiver af den spanske fåremælksost Manchego (som i Andalusien faktisk er en gedemælksost) pyntet med en smule miel de caña – eller, hvis der ikke lige står sådan et glas i køkkenskabet, med dansk bihonning. Server som forret eller dessert.