Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager

Enhedslisten

Enhedfslisten aflang

Hvem er Enhedslisten? Få det hurtige overblik over partiets holdninger her på siden. Du finder blandt andet:

  • Oversigt: Hvad EL mener om alt fra abort til efterløn
  • Video: Henrik Hoffmann-Hansen om partiet
  • Indsigt: Nyheder og baggrund
Stiftet: 1989

Partileder: Kollektiv ledelse

Politisk ordfører: Johanne Schmidt-Nielsen

Pladser i Folketinget: 4

Partifarve: Rød og grøn

Partibogstav Ø

Hjemmeside: enhedslisten.dk

Statsministerkandidat: Helle Thorning-Schmidt (S).
flexblock

Enhedslisten - værdipolitisk set

Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen redegør kort for partiets værdipolitik
flexblock
splitblock
Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen om Enhedslisten:

”Enhedslisten står værdipolitisk langt til venstre, og har i sin levetid ikke rykket sig meget. Men partiet er dog blevet udfordret internt. Man står principielt for en åben linie - man vil gerne acceptere indvandring, og man vil gerne have en lidt løsere retspolitik med knap så hårde straffe. Men når man siger ja til en meget åben kurs i udlændingepolitikken og er meget åben for eksempelvis muslimer, så dukker spørgsmålet op: Hvor langt skal man gå i forhold til at acceptere de holdninger og værdier, som for eksempel muslimer kan have? Især mere yderliggående muslimer, der går ind for dødsstraf eller mener, at kvinder ikke er helt så meget værd som mænd.

Det er et dilemma, som partiet har været udfordret af flere gange.

Partiet kunne få en central betydning, hvis flertallet efter et valg skifter til venstre for midten.”
flexblock
Vielse af homoseksuelle
Skal der lovgives sådan, at homoseksuelle kan vies i kirken?
Ja
”Så længe godkendte trossamfund har kompetence til at udføre (juridisk bindende) vielser, bør man naturligvis give mulighed for, at vie homoseksuelle par på samme vis som heteroseksuelle. I dag er det jo rent faktisk den danske lovgivning, der blokerer for at for eksempel folkekirken kan vie en mand og en mand eller en kvinde og en kvinde.
Men i Enhedslisten mener vi grundlæggende, at det juridisk bindende ægteskab bør være kønsneutralt og indgås på Rådhuset – som en juridisk bindende kontrakt mellem to voksne mennesker. Om man derudover ønsker for eksempel religiøse ritualer i forbindelse med ægteskab bør være helt op til en selv.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, kirkeordfører for Enhedslisten


Staten og folkekirken
Skal kirke og stat på sigt adskilles?
Ja
”Religion er grundlæggende en privat sag. Det er statens opgave at sørge for, at man har frihed til at tro på hvad man vil, men at staten privilegerer en bestemt religion hører fortiden til.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, kirkeordfører for Enhedslisten


Folkekirke-forfatning
Skal folkekirken have en forfatning?
Ved ikke
”I Enhedslisten mener vi som nævnt, at stat og kirke bør adskilles. Om folkekirken skal have en forfatning eller ej, er derfor helt op til medlemmerne af folkekirken.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, kirkeordfører for Enhedslisten


Religiøse symboler
Skal religiøse symboler i det offentlige rum forbydes?
Nej
”Religionsfriheden er helt afgørende for et frit samfund. Og det er en del af religionsfriheden at kunne praktisere sin religion – så længe det ikke går ud over andre. Nogle praktiserer deres religion ved at have et kors om halsen, andre ved at have et tørklæde om håret.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, kirkeordfører for Enhedslisten


Halal-slagtning
Skal kød, der er halal-slagtet mærkes?
Nej
”Jeg mener ikke, der er nogen begrundelse for at stille krav om dette i lovgivningen. I forhold til dyrevelfærd er der ikke nogen særlige problemer ved halal-slagtning, og da der i øvrigt ikke sker noget i produktionsprocessen, som påvirker natur og miljø på andre måder end traditionelle danske slagtemetoder, ser jeg ikke nogen grund til mærkning. Heller ikke sundhedsmæssigt er der noget grundlag for mærkning.”
- Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslisten

flexblock
Abort
Grænsen for den fri abort er i dag 12 uger. Skal den hæves, sænkes eller bevares?
Bevares
”Jeg synes den nuværende grænse fungerer hensigtsmæssigt, og har ikke set nogen overbevisende argumenter for at ændre den.”
- Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten



Aktiv dødshjælp
Skal vi have aktiv dødshjælp i Danmark?
Nej
”Jeg mener det er rigtig vigtigt at vi sikrer, at man kan få en værdig afslutning på sit liv, ved at sikre ressourcer til hospices, paliativ behandling og så videre. Jeg mener ikke at vi skal komme i en situation, hvor staten skal tage stilling til om et menneske må slås ihjel eller ej. Det vil være nedbrydende for respekten for menneskeliv.”
- Line Barfod, retsordfører for Enhedslisten


Organdonation
I dag skal danskere aktivt give tilsagn til organdonation. Skal danskerne i stedet automatisk være tilmeldt donorregistret med mulighed for at vælge det fra?
Nej
”Danskerne skal være fuldstændig frit stillet i forhold til at vælge om, de vil være donorer eller ej. Behovet for donorer må opfyldes gennem oplysning om, hvor vigtigt det er, at tage stilling og gerne ved, at man mere offensivt konfronteres med spørgsmålet. Men grundlæggende er kroppen det enkelte menneskes – ikke statens.”
- Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten



flexblock
Barnløshed
Skal brugerbetaling for behandling af barnløshed, som blev indført 1. januar 2011, afskaffes igen?
Ja
”Sygehusbehandling af sygdom skal under ingen omstændigheder koste penge i Danmark. Det princip har man brudt ved at indføre brugerbetaling for denne behandling. Derfor støtter Enhedslisten, at brugerbetalingen for denne behandling afskaffes.”
- Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten



Barselsorlov
Skal mere af barselsorloven øremærkes til mænd?
Ja
”I dag tager kvinderne over 90 procent af barselsorloven. Og det er et problem. Et problem for kvinderne, der som følge heraf oplever diskrimination på arbejdsmarkedet. Et problem for børnene, der går glip af at opleve både far og mor som primær omsorgsperson. Og for fædrene, der på mange arbejdspladser oplever, at der bliver set skævt til mænd, der tager barsel.
Erfaringerne fra blandt andet Sverige og Norge viser, at man ved at øremærke tre måneders barsel til hver forældre får en langt mere ligelig fordeling – og at kulturen på arbejdsmarkedet i øvrigt ændrer sig, således at det bliver lettere for mænd at bede om barsel.
Den øremærkede barsel bør naturligvis også gælde for forældre af samme køn. Og så skal den i øvrigt indrettes således, at enlige forældre ikke ender med at miste tre måneders barsel.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, ligestillingsordfører for Enhedslisten


flexblock
Regulering
Skal der være lavere moms på sunde fødevarer?
Ja
”Det sunde valg skal være billigt og attraktivt også for mennesker, der har en dårlig økonomi. Dermed kan et sådant afgiftssystem også være med til at skabe større lighed i sundheden i Danmark og bryde de sidste 10 års udvikling, hvor uligheden i sundhed er vokset.”
- Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten



Alkoholreklamer
Skal alkoholreklamer forbydes?
Ja
”Alkoholforbruget i Danmark er alt for stort. Reklamer påvirker forbruget, og er sammen med de alt for lave priser en vigtig forklaring på det stigende forbrug.”
- Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten



Narkotikaafvænning
Skal stofmisbrugere i endnu videre omfang tilbydes stoffer i forbindelse med afvænning?
Ja
”Tilbuddet om at tilbyde stofmisbrugere stoffer fungerer ikke med de nuværende restriktioner. Der skal åbnes op for at give heroin i form af rygeheroin, og der skal under bestemte betingelser gives mulighed for at man kan få mindre portioner med hjem, så man ikke behøver at møde op hver dag for at være med i denne ordning.”
- Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten




Kriminel lavalder
Skal den kriminelle lavalder hæves fra 14 år?
Ja
”Børn skal ikke sættes i fængsel. Både af humanitære årsager og fordi det øger risikoen for at de fastholdes i kriminalitet. Men det er vigtigt når børn foretager kriminalitet, at der straks bliver skredet ind og at børn for eksempel kommer til at møde dem, deres kriminalitet er gået ud over, så de forstår at der er nogle mennesker, der har lidt under for eksempel et indbrud. Og at man så sikrer at barnet får hjælp, hvis der er problemer, så barnet ikke fortsætter med mere kriminalitet.”
- Line Barfod, retsordfører for Enhedslisten



Fattigdomsgrænse
Skal Danmark have en officiel fattigdomsgrænse?
Ja
”Vi skal bruge en fattigdomsgrænse til at kunne se udviklingen, så vi kan gøre noget for at afskaffe fattigdom. Og så vi kan se om ny lovgivning vil medføre, at der bliver flere fattige. For så er der gode politiske argumenter for ikke at indføre den lov.
Jeg synes både vi skal have en fattigdomsgrænse, hvor man måler indkomsten i forhold til indkomsten i samfundet, ligesom EU’s og OECD's. Og så en fattigdomsgrænse i forhold til hvor meget man har at leve for. Gerne svarende til det beløb man anvender, når man skal vurdere om folk har råd til at betale på offentlig gæld.”
- Line Barfod, socialordfører for Enhedslisten


flexblock
24-års-reglen
Skal 24-års-reglen hæves, sænkes eller afskaffes?
Afskaffes
”I Enhedslisten mener vi, at 24-års-reglen og tilknytningskravet skal afskaffes. Ligesom vi er imod både det blå og det røde pointsystem på kærlighed. Når man er 18 år gammel er man myndig og derfor også i sin gode ret til at gifte sig. Vi mener det bør være en grundlæggende rettighed, at man kan få lov til at leve med den man elsker i sit eget land. Også selvom man tilfældigvis forelsker sig i et menneske fra et andet land.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, integrationsordfører for Enhedslisten



Flygtninge
Skal Danmark tage imod flere FN-kvoteflygtninge end de 500, man er forpligtet på i dag?
Ja
”Danmark er et af verdens rigeste lande og vi bør derfor tage et større ansvar for verdens flygtninge end vi gør i dag. Ikke mindst i en situation, hvor vi rent faktisk er krigsførende nation og derved medansvarlige for, for eksempel, de mange der tvinges på flugt i Afghanistan.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, integrationsordfører for Enhedslisten



Asylansøgere
Skal asylansøgere have lov til at arbejde, mens de venter på at få afgjort deres sag?
Ja
”Asylansøgere bør maksimalt tilbringe 6 måneder i et asylcenter. Er deres sag endnu ikke færdigbehandlet skal de herefter have ret til at bo, arbejde og uddanne sig i det danske samfund.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, integrationsordfører for Enhedslisten

flexblock
Biblioteker
Skal antallet af bibliotekslukninger bremses?
Ja
”Det er vigtigt, at borgerne har let adgang til de tilbud, som bibliotekerne giver. Biblioteker spiller en vigtig rolle i det lokale kultur- og foreningsliv. Derfor er det vigtigt at bevare filialer også i områder, hvor der ikke bor så mange mennesker.”
- Per Clausen, kulturordfører for Enhedslisten




DR
Skal DR1 og DR2 sende flere kulturprogrammer i bedste sendetid?
Ja
”Det ville være positivt, men jeg mener ikke vi politikerne skal stramme yderligere op på kontrollen med DR. DR skal have mere frihed, men skal naturligvis fastholdes på sine demokratiske og kulturelle forpligtelser.”
- Per Clausen, kulturordfører for Enhedslisten




Forfatterstøtte
Skal forfattere have mere støtte end i dag?
Ja
”Der skal oprettes en særlig støtteordning for alle kunstnere, som giver dem et indtægtsgrundlag i de perioder, hvor de arbejder, men ikke tjener nogen penge – uden at de behøver at leve op til de krav, som det almindelige arbejdsmarkedssystem stiller.”
- Per Clausen, kulturordfører for Enhedslisten


flexblock
Friskoler
Skal den økonomiske støtte til friskoler øges?
Nej
” I Enhedslisten mener vi ikke der er behov for, at den økonomiske støtte til private skoler øges. Til gengæld er der brug for en diskussion af, hvordan vi får de private skoler til at tage et større socialt ansvar. Ligesom der skal sættes en stopper for de mange skolelukninger, der tvinger forældre til at oprette private skoler – særligt i udkantsområder.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, uddannelsesordfører for Enhedslisten



Konfirmation
Skal konfirmationsundervisning ligge i skoletiden?
Nej
”Vi lever heldigvis i et land med religionsfrihed, men religion er en privat sag – og derfor skal for eksempel konfirmationsforberedelse ikke ligge i skoletiden. Folkeskolen er for alle børn i Danmark og udgangspunktet for skolen bør ikke være en bestemt religion. Af samme årsag mener vi, at faget kristendomskundskab skal afskaffes og erstattes af religionsundervisning eller undervisning i livsanskuelser. I sådan et fag vil kristendommen naturligvis spille en betydelig rolle, da netop kristendommen er af afgørende betydning for den danske kulturhistorie.”
- Johanne Schmidt-Nielsen, uddannelsesordfører for Enhedslisten




flexblock
Efterløn
Skal efterlønnen bevares eller afskaffes?
Bevares
”Jeg mener ikke at man skal arbejde til man segner. Og det skal ikke kun være de rige, der kan trække sig tilbage, mens de stadig har kræfter til at nyde deres børnebørn og fritidsinteresser. I stedet skal vi sikre gode seniorordninger, så langt flere kan trappe langsomt ned med arbejdet. Den store udfordring er at skaffe jobs til de mange arbejdsløse – især de unge – og indrette arbejdsmarkedet, så det passer til mennesker og ikke nedslider dem.”
- Line Barfod, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten



Indkomstskat
Skal indkomstskatten sænkes?
Nej
”Den skal dog sænkes for pensionister, arbejdsløse og andre med lav indkomst, der hver gang er snydt for de skattelettelser regeringen har gennemført med Dansk Folkeparti. Til gengæld skal de rigeste betale mere i indkomstskat.”
- Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten




Ældrechecken
Skal ældrechecken afskaffes?
Nej
”Nej. Men vi så gerne at det var pensionstillægget, der blev sat op – for en bredere gruppe end dem, der i dag nyder godt af ældrechecken”
- Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten



Børnepenge
Skal børnepenge gøres indkomstbetingede?
Nej
”Vi er selvfølgelig tilhænger af, at de rigeste bidrager mere til samfundet, men det skal gælde alle rige, ikke kun de rige, der har børn.”
- Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten



Den økonomiske krise
Skal den økonomiske krise løses ved offentlige besparelser?
Nej
”Krisen kan kun løses ved at sætte gang i arbejde. Enhedslisten har fremlagt en omfattende grøn beskæftigelsesplan, der er 100 % finansieret.”
- Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten


flexblock
EU-forbehold
Skal Danmarks EU-forbehold afskaffes?
Nej
"Krisen i euro-området har klart vist, at den fælles mønt kun kan fungere, hvis der sker en EU-styring af økonomien. En sådan styring ønsker Enhedslisten ikke, at Danmark skal underlægge sig. Danmark skal opretholde sine muligheder for at føre en selvstændig økonomisk politik, og vi vil under ingen omstændigheder acceptere, at EU skal have mulighed for at tvinge os til at føre en borgerlig økonomisk politik med nedskæringer og forringelser for arbejdsløse og pensionister. Vi vil opretholde muligheden for at bruge den offentlige sektor til at skabe udvikling og arbejdspladser. Danmark skal bryde med EU's krav om, at hensynet til marked og profit altid sættes over hensynet til mennesker og miljø. Det kræver, at vi opretholder euro-undtagelsen.
Lissabon-traktaten stiller krav om, at EU-landene skal forbedre deres militære kapacitet. Det skyldes EU's stormagtsdrømme. EU skal både økonomisk, politisk og militært være en stormagt. Vi ønsker ikke at blive involveret i krige for at forsvare de store EU-landes eller de store koncerners økonomiske og politiske interesser. Danmarks deltagelse i humanitære og fredsbevarende aktioner skal altid ske gennem FN. Derfor vil vi bevare forsvarsforbeholdet.
En lang række EU-lande er præget af korruption og et tæt forhold mellem myndigheder og den organiserede kriminalitet. Der er stor forskel på strafferet og retssystemet. Derfor bør Danmark fastholde, at vi i EU kun deltager i politi- og retssamarbejde på mellemstatsligt niveau. Retsforbeholdet giver mulighed for at fastholde denne situation."
- Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslisten




U-landsbistand
Skal Danmark øge u-landsbistanden?
Ja
”Danmark skal hjælpe mere til den økonomiske og sociale udvikling og klimaproblemerne. Det kan gøres med mere bistandshjælp, men det kan også gøres ved at stoppe multinationale selskabers trækken penge og værdier ud uden at betale skat, og ved at gøre den internationale handel mere retfærdig.”
- Frank Aaen, forsvarsordfører for Enhedslisten


Militær
Skal Danmark fortsat bruge militær magt i udlandet?
Nej
”Danmark skal ikke føre krig eller fortsætte linjen fra krigene i Irak og Afghanistan. Men vi ser gerne, at Danmark bidrager til fredsbevarende aktioner rundt i verden, typisk som en FN-styrke.”
- Frank Aaen, forsvarsordfører for Enhedslisten



flexblock

Politisk redaktør: Nu får regeringen lagt dagpenge-problemet død

Her taler politikerne 1. maj

Kommunalvalg: De danske byboer stemmer rødt

Engell: Enhedslisten giver V vetoret over vækstpakke

Enhedslisten vil redde Johanne Schmidt fra Folketings-farvel

Hoffmann: Venstrefløjens kompas er gået i stykker

EL: 15-årige skal kunne skifte køn

Er politikernes store forligs-smil utroværdige?

Keld og fodnotekampen

EL var kun en stemme fra at fælde finanslov

Enhedslisten valgte det mindste onde

Nu sidder regeringen og EL side om side

Hoffmann: Regeringens taktiske sejr kan kvæle reformer

Enhedslisten er pessimistisk

Regeringen kan ændre dagpengekrav, hvis den vil

Thorning skælder Enhedslisten ud

Måling: EL og Venstre er sommerens tabere

Enhedslistens bagland: Der skal være plads til at tale om revolution

Enhedslisten blæser frem trods indre uvejr

Medlem udfordrer Enhedslistens top: Hylder Blekingegade-banden

Enhedslisten: Vi er ikke en samling voldelige leninister

EL: Vi tillader aldrig konservativ finanslov

Enhedslisten isoleres fra nye reformer

Sass i angreb: Enhedslisten undergraver os

Enhedslisten i kampagne: Regeringen svigter

Rige havde også fået mest ud af rød reform

Fup eller fakta: Er fleksjobreformen til skade for de svage?

Enhedslisten: Derfor skader fleksjobreformen de svage

Røde vælgere flygter over til Enhedslisten

Dansk politik er blevet en boksekamp

S: Johanne ville tyvstjæle fra sosu'er

EL: Treparts-temaer skal med i skattereform

Enhedslisten: Dumpekarakter til Thorning

EL: Udspil til skattereform lyder grotesk

Regeringens usikre støtteparti

Enhedslisten skærper kravene til regeringen

Forskellen på Pia og Johanne

Hvedebrødsdagene er ovre for liste Ø

Johanne Schmidt afviser splid i partiet

Frank Aaen afbrød Villy Søvndals 1. maj-tale

Enhedslisten truer regeringen

SF når nyt lavpunkt - Enhedslisten topper

De røde åbner døren for blå skattereform

Enhedslisten: Erstat feltpræster med psykologer

Enhedslisten vil være masseparti

Må et folketingsmedlem sige, at det kan være nødvendigt at bryde loven?

R og Enhedslisten: Danmark skal tage klimaflygtninge

flexblock

Se hvor du er i tema-universet

Seneste artikler

flexblock
flexblock

Lige nu på:

flexblock
flexblock

Billedserier

flexblock

Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​