Sidder du jævnligt alene i din bolig uden en opringning, uden socialt samvær eller med en følelse af, at du ikke har en omgangskreds?
Så deler du oplevelse med 260.000 andre unge som ældre danskere. Så højt er tallet nemlig for, hvor mange der i Danmark på tværs af alder og køn lever ensomt, viser tal fra Danmarks Statistik.
Derfor har Ældre Sagen netop stiftet en såkaldt "Folkebevægelse mod Ensomhed", der vil halvere antallet af ensomme danskere inden år 2020. En række aktører, herunder Psykiatrifonden, Kriminalforsorgsforeningen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og Børns Vilkår, har vist interesse for folkebevægelsen ved et stort møde i København i sidste uge.
”Folkebevægelsen skal gøre Danmark til et bedre sted at leve i. Det er meget højt sat, men hvis vi virkelig vil nå ud og gøre noget for de 260.000 ensomme danskere, bliver vi nødt til at gå sammen på kryds og tværs og skabe en bølge af fællesskaber,” siger Ingrid Branner, der er social-humanitær konsulent i Ældre Sagen og ansvarlig for den nye bevægelse.
Ældre Sagen afviklede sidste uge et møde, hvor blandt andet Kronprinsesse Mary og socialminister Manu Sareen (RV) var til stede sammen med andre aktører på socialområdet. Konkret vil Folkebevægelsen mod Ensomhed opfordre alle i Danmark til at gøre livet mere fællesskabsorienteret, så det bliver en fælles borgeropgave at bekæmpe ensomheden.
”Vi skal opfordre alle til at tænke over, hvem vi egentlig bor ved siden af. Men også hvordan vi gør vejen lettere mellem hjemmet og en given aktivitet. Vi skal lægge trædesten ud, så det bliver enklere at være en del af den mængde fællesskaber, som eksisterer i Danmark. Vi har gode eksempler på dette - for eksempel gå-med-venner. Der kan også nævnes boligselskabernes sociale viceværter, fællesspisninger på kryds og tværs, besøgstjeneste og mange flere initiativer. Det centrale er, at vi kerer os mere hinanden i Danmark. Et gammelt men rammende udtryk,” siger Ingrid Branner.
At ensomhed er et problem, som skal løses i fællesskab, er Torben Bechmann Jensen, der er lektor, cand.psych., ph.d. og ensomhedsforsker på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, enig i. Han forholder sig dog skeptisk til, om Folkebevægelsen mod Ensomhed vil være i stand til at halvere antallet af ensomme.
”Jeg synes, der er nogle forbehold. Hvordan skal man gøre tallet op i 2020? Skal man bede Danmarks Statistik om at tælle igen og se, om det kun er halvdelen? Det er svært at se, at et enkelt initiativ skulle kunne gøre noget ved ensomhedstallet,” siger Torben Bechmann Jensen, der påpeger, at det er vigtigt, at der ikke opstår et frelser-offer-forhold i kampen mod at imødekomme ensomheden.
”Ensomhed må ikke løses ved at opdele mennesker, så de ensomme bliver venner med hinanden. Hvis man er i underskud af socialt samvær, vil jeg ønske mig, at man blander sig med mennesker, der er i overskud. Den slags fællesskab, hvor man udvikler en kollektiv interesse til gavn for begge parter, er måden at løse det på,” siger Torben Bechmann Jensen.
Ifølge Torben Bechmann Jensen er det blandt andet teknologien og situationer, der før var forbundet med et nært fællesskab, som har fået ensomheden til at stige.
”Vi er holdt op med at forbruge rygning, alkohol og mad på samme måde, som vi gjorde tidligere. Set ud fra en social og psykologisk betragtning, er det et problem, at vi minimerer de pauser, mødesteder og sammenhænge, hvor vi bare var der til et kaffebord eller bare skulle drikke en øl sammen,” siger Torben Bechmann Jensen, som mener, at vores måde at knytte relationer på, er blevet et strategisk foretagende.
”Man netværker i rigtig høj grad og bruger netværket i egen interesse og karriere. Over for det står venskaber, som helst skal være nogle, man har til fælles bedste. Når vi konstant vil frem i verden og udnytte vores potentialer bedst muligt med personlige coaches og netværksforbindelser, fravælger vi de bekendtskaber, som ikke tilbyder én noget og ikke kan bruges til sin egen bestræbelse og karrierebane. Derved vælger vi hver dag at lægge bunden for, at ensomheden kan ramme flere mennesker, ” siger Torben Bechmann Jensen, der anser solidariteten som værende i live under meget trænge kår.
Men hvordan skal en "folkebevægelse" overhovedet kunne afhjælpe det enkelte menneskes følelse af ensomhed - et stigende problem i Danmark? Ingrid Branner har et par forslag.
”Det kan for eksempel også handle om, hvordan vi indretter vores byrum, så man kan stoppe op og snakke sammen. Som enkeltindivider har vi en stor rolle i, hvordan vi møder andre. Løfter vi blikket og ser, om gardinet er rullet op inde ved naboen? Det handler om at være opmærksom på hinanden,” siger Ingrid Branner, der sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed og de aktører, der deltog i mødet i sidste uge, skal samles på ny til et åbent møde i oktober for at drøfte konkrete tiltag i kampen mod ensomhed.
Læs her Psykiatrifondens råd mod ensomhed