Danskere fortæller: Juleaften kommer sorgen tæt på og minderne vælder frem

Der kan være mange årsager til, at man fejrer julen i ensomhed. Her kan du møde nogle af dem, der har følt sig ensomme, mens alle andre hygger sig i familiens skød. Og du kan også møde nogle af de ildsjæle, der arrangerer julen for dem, som ikke selv har overskuddet. Foto: Scanpix

Juleaften er altid det værste tidspunkt på året. Minderne vælder frem, og sorgen bliver nærværende.
Kirsten Heitmann, 83 år

Et stort antal danskere sidder hvert år alene i juledagene uden familie og venner at fejre den hyggelige højtid med. Nogle har måske mistet deres ægtefælle. Andre har ikke råd eller overskud til at arrangere en hyggelig jul. Læs eller genlæs deres historier her

Juledagene er en både højstemt og ganske særlig tid på året i de fleste familier rundt omkring i Danmark. Butikker, skoler og arbejdspladser lukker ned for en stund, og vi nyder at samles med vores nærmeste og fejre Jesu fødsel med god mad, hygge, sang og dans rundt om juletræet. 

Men for mange danskere er julehøjtiden samtidig et af de tidspunkter på året, som er sværest at komme igennem.

Hvis man har mistet de familiemedlemmer, man er vant til at holde jul sammen med, eller invitationen til juleaften udebliver af andre årsager, er følelsen af ensomhed ekstra stærk, fordi man er tvunget til at sidde alene i de dage, hvor alle andre er samlet med dem, de holder af.

Mere end 200.000 danskere føler i perioder, at ensomheden presser sig på. Især i gruppen af ældre, hvor ægtefæller og venner begynder at falde fra, kan juledagene føles særligt hårde, når intet mere er, som det var engang.

Heldigvis er der masser af ildsjæle rundt omkring i Danmark, som hvert år arrangerer julefester for dem, som ellers må sidde alene.

Herunder kan du møde nogle af dem, som har oplevet ensomheden på nært hold i juledagene, og nogle af dem, som gør en indsats for, at ingen skal sidde alene

Hos Kirsten på 83 år vælder minderne frem i julen

Kirsten Heitmann på 83 år er en af de danskere, der af og til føler sig ensom. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Kirsten Heitmann er med egne ord i godt humør. Og "du skal ikke tro, at jeg er sådan en, der sidder og hænger".

"Ensom er jeg ikke i hverdagen. Det rammer en gang imellem, mest juleaften. Men jeg gør rigtig meget selv."

Den 83-årige Kirsten Heitmann, der bor i lejlighed i Helsingør, mistede i 2003 sin eneste søn, Carsten, der i en alder af 47 år døde af hjertestop. Syv måneder senere døde hendes mand Kurt, der blev 82 år, af kræft.

"Og så var jeg alene," siger Kirsten Heitmann, der i Århus har en fætter, som hun ringer lidt sammen med. Hendes bror døde for mange år siden, og der er ingen børnebørn.

"Jeg har ingen familie. Og mange af vores gamle venner er døde eller syge og meget dårlige. Det er det, der sker, når man bliver ældre, at de andre falder væk. Det er hårdt, og så er det om at finde ud af, hvad man skal med sit liv."

Kirsten Heitmann, der har arbejdet som frisør og pædagog, indtil hun gik på efterløn som 60-årig, har været aktiv som frivillig i Aktivitetscentret Hamlet for efterlønnere og pensionister i Helsingør. Hun har siddet i stedets caféudvalg og i informationen – det sidste frem til for 14 dage siden, hvor hun stoppede på grund af sit dårlige syn.

Nu kommer hun i nørkleklubben, hvor de strikker og hækler. Hun går til foredrag i de lokale kirker. Og så har hun været glad for at tage på kurser på Kolt Seniorhøjskole mellem Skanderborg og Århus. Her har hun også holdt jul og nytår, siden hun mistede sin mand.

"Det har betydet utrolig meget for mig. Juleaften er altid det værste tidspunkt på året. Minderne vælder frem, og sorgen bliver nærværende. Så tænker jeg på min søn, hvordan det var før, og når han kom med julegaver og var så opmærksom, og min mand også. Det bliver så tomt. Derfor er det vigtigt for mig at være sammen med andre juleaften," siger Kirsten Heitmann...

Læs eller genlæs hele artiklen her  

Lotte Heise: Min gamle mor skal ikke sidde alene i julen

Da moderen blev syg bestemte Lotte Heise, at hun skulle bo hos hende i en periode. Hun synes ikke, man kan være bekendt at lade ældre side alene i julen. Foto: Martin Dam Kristensen

Julen er hjerternes tid, siges det. Den tid på året, hvor vi bryster os af at være ekstra kærlige mod vores næste. Men julen er også den tid på året, hvor vi brændende ønsker os, at alting går op i en højere enhed. Hvor traditioner helst skal holdes i hævd, og alt ånde fred og idyl i familien.

Men hvad nu, når vores gamle mor eller far, eller den moster, som vi var så tæt knyttet til som børn, pludselig er havnet på plejehjemmet eller bor mutters alene i den anden ende af landet og ikke umiddelbart har nogen familiejul i sigte?

Inviterer vi hjem til andesteg i familiens skød, selvom det betyder, at vi skal bruge en dag på at køre til den anden ende af landet for at hente vores gamle moster, der ikke længere tør køre alene med toget, eller selvom vi skal hente vores far hjem fra plejehjemmet vel vidende, at han på sine ældre dage er blevet så grådlabil, at han hvert andet øjeblik risikerer at briste i gråd, og i øvrigt ikke længere spiser så pænt som i fordums tid?

Da foredragsholder, forfatter og radiovært Lotte Heises mor for tre år siden blev ramt af en blodprop i hjernen og som følge deraf fik betydelige handicaps som talebesvær og motoriske problemer, besluttede hun, at moderen skulle hjem og bo hos hende og hendes tvillingedrenge i stedet for at komme på et plejehjem.

I år er det således tredje gang, hun holder en juleaften, der må planlægges med hensyntagen til moderens sygdom. Julemiddagen starter allerede klokken 18.00, klokken 20.00 har moderen sit første toiletbesøg, og efter det andet besøg klokken 22.00 kommer hun ned til sin egen afdeling i huset.

”Jeg synes ikke, at man kan være andet bekendt end at holde jul med sine gamle forældre - medmindre man har fået en masse bank, da man var barn. Det er mine store teenagedrenge, der bærer hende ned ad trappen og ned til sig selv, og det rødvin, de gerne vil have den aften, det venter de med at smage, til hun er kommet i seng. Sådan må det være,” siger hun.

Lotte Heise kan godt synes, at det er anstrengende at gennemføre en hel juleaften med en svækket mor...

Læs eller genlæs hele artiklen her  

Forfatter: Min barndoms jul var kaotisk og ensom

Det er først efter, at Josefine Ottesen er blevet voksen og stiftede sin egen familie, at hun er begyndt at nyde julen. Foto: Scanpix

Et fire meter højt juletræ fra gulv til loft, smukt pyntet med julehjerter i flotte mønstre. Det er en af de ting, Josefine Ottesen ser tilbage på med glæde fra julen i sin barndom.

Til gengæld er det smukke juletræ og timerne brugt på at kreere pynten i familiens skød det eneste positive, den 51-årige forfatter har at fortælle om sin barndoms jul. En jul, der i stedet for at være præget af hygge og familiesammenhold var både kaotisk, besværlig og ensom.

Josefine Ottesen voksede op i Nordjylland sammen med sine forældre og fem ældre halvsøskende. Men den allerede store familie blev yderligere udvidet af omkring 100 unge, kriminelle mænd mellem 16 og 18 år, der boede på ungdomshjemmet, Kettrupgaard, hvor hendes forældre var forstandere. Familien boede i en lejlighed, der lå på institutionen.

De fleste af de unge mænd tog hjem til deres familier i julen, men for dem, der ikke havde den mulighed, blev der holdt familiejul på Kettrupgaard. Det betød, at Josefine Ottesens jul altid var fyldt med mennesker.

"Julen var slet ikke privat. Dengang sidst i 1950erne havde man et andet billede af familieenheden. Når man var forstanderpar, var man det 24 timer i døgnet. Også i julen," siger hun og fortsætter:

"Der var et enormt juletræ og en enorm masse mennesker. Jeg var lille og havde følelsen af at være mast inde mellem hofterne på en masse mennesker. Jeg oplevede det meget kaotisk."

Detaljerne omkring juleaften har Josefine Ottesen svært ved at huske. Eksempelvis kan hun ikke huske en eneste gave, hun fik, selvom hun dog er sikker på, at de fik gaver.

Familien manglede ikke noget, men havde heller ikke ret mange penge, så Josefine Ottesen gætter på, at de fik praktiske gaver som bøger, farver og papir...

Læs eller genlæs hele artiklen her  

Det dur ikke at være alene til jul

På Hotel Britannia i Esbjerg holder de jul for enlige og ensomme, der ikke har andre at fejre højtiden med. Foto: Niels Husted / Scanpix

Mens resten af Danmark venter snestorm, dækker personalet på Hotel Britannia i Esbjerg op til brunchbuffet. I hotellets foyer står en lille, sortklædt kvinde med ceriserødt tørklæde klar med printede invitationer til julefest og julefrokost på hotellet.

Dem skal medlemmerne af Ældre Sagens singlegruppe i Esbjerg have, når de træder ind ad døren. Hvis de da ikke allerede har fået dem med posten.

De er blevet sendt til de 150 personer, der står på interesselisten, siger efterlønneren Elise Kjær, der flyttede fra Sorø til Esbjerg sidste år.

Blandt andet for at være tættere på sin 33-årige datter, som bor 10 kilometer uden for byen. Men ud over de aftalte familiebesøg er de kun stødt på hinanden et par gange på gågaden. Så da Elise Kjær til et foredrag om Esbjerg by blev spurgt, hvad hun manglede ved byen, rejste hun sig op.  

"Jeg sagde, at jeg manglede nogle at drikke kaffe og spise brunch med," fortæller hun. "Nogle at sidde rundt om et bord og snakke med, fordi jeg var tilflytter og alene."

Sådan var der åbenbart flere, der havde det, for inden mødet var ovre, havde 21 personer skrevet sig på en interesseliste om at ses og spise brunch sammen.

Herefter tog Elise Kjær en rundtur til byens hoteller. Hun ville, at de skulle tage socialt ansvar samt varetage tilmeldingerne og betalingerne på 178 kroner for mad og drikke pr. person.

Hotel Britannia var perfekt, siger hun, mens hun viser rundt i de lyse lokaler. Det ligger tæt på tog og bus, det er handicapvenligt, og det gør ingen forskel, om vi kommer 10 eller 50 personer.
Første gang kom der nu kun Elise Kjær selv, fortæller hun.

Anden gang var de to, og tredje gang efter en annonce i lokalvisen tilbragte 46 personer en søndag formiddag sammen. Her i julen skruer Ældre Sagens singlegruppe op for frekvensen af arrangementer.

De holder julefest for enlige den 24., hvor hotellet er fyldt op med andre julegæster, og julefrokost henholdsvis juledag og anden juledag. Mange af de ældre har familie, men bliver nogle år til overs, når den moderne skilsmissejulekabale skal gå op... 

Læs eller genlæs hele artiklen her  

Sarah har inviteret 80 gæster til julefest

Sarah Færmann fik et kald fra Gud og besluttede at holde jul for 80 mennesker, som ikke selv har overskud eller mulighed for at arrangere julefestligheder. Foto: Nils Rosenvold / Scanpix

Sidste jul i Sarah Færmanns lille familie var hyggelig og ganske almindelig. Fokus var på den gode mad og gaver - især til den lille søn, Romeo, der fejrede jul for første gang.

I år bliver det helt anderledes den 24. december.

Familiens lejlighed er skiftet ud med Horsens pinsekirkes store caféareal med masser af borde, stearinlys og blomstrende julestjerner.

Og bordene vil være fyldt med op mod 80 mennesker, som af forskellige årsager ikke har overskud, råd eller mulighed for at holde deres egen jul. Børnefamilier med få penge, ensomme og hjemløse vil komme til julegudstjeneste klokken 15 og derefter julemiddag og juletræsdans klokken 18.

Ingen af de tilmeldte kommer i kirken til daglig, og selve juleaftensdag vil en bus køre rundt til herberger og banegården i Horsens for at spørge de mere forhutlede skæbner, om de vil med til julefest.

Alt det har den 25-årige Sarah Færmann arrangeret, fordi det pludselig kom til hende i efteråret, da hun med bus var på vej til Herning, hvor hun går i skole.

"Jeg fik besked om, at jeg skal lave julefest juleaften for en masse mennesker. Hele planen i detaljer med sponsorer, mad og flyers kom ind i mit hoved, og i skolen måtte jeg straks skrive alting ned," fortæller hun.

Det, som nogen måske vil opfatte som en skør idé, ser hun selv som en besked direkte fra Gud.

"Jeg ved, at det kommer fra Gud, og at det som sådan ikke er min plan, for jeg har ikke tidligere tænkt i de baner. Jeg kan ikke melde pas, når det er Gud, der kommer med planen. Jeg vil gerne dele ud af den kærlighed, som jeg er fyldt til randen med. Jeg vil gerne hjælpe folk," siger hun.

Med til historien hører, at Sarah Færmann indtil for få år siden levede et andet liv med masser af byture og alkohol... 

 Læs eller genlæs hele artiklen her   

100.000 fejrer jul i ensomhed

Det er fortrinsvis ældre, der holder jul i ensomhed. Foto: Iris

H.C. Andersens eventyr om den lille pige med svovlstikkerne ender så grufuldt, at ikke kun børn bliver rørte, når de hører det. Den lille pige, der fra vintermørke og kulde kun kan se ind i de varme og lyse stuer med gåsesteg, drømmer om det dejligste juletræ og om bedre tider, men ender med at fryse ihjel, ængstelig og alene.

Godt, at det kun er et eventyr, har flere både tænkt og sagt siden midten af 1800-tallet, hvor den formidable, fynske forfatter skrev skæbnehistorien om svovlstikkerne. Desværre viser det sig, at ensomhed og ængstelighed i årets sidste måned selv i vore dages oplyste velfærdssamfund er skinbarlig virkelighed.

Mere end 100.000 borgere, nu fortrinsvis i aldersgruppen over 60 år, skal være helt alene juleaften. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra YouGov, som blev omtalt her i avisen i lørdags. Og med rette opfordrede flere eksperter til, at vi som samfund tager os i agt.

Mennesker er ikke indrettet til at være alene. Det er farligt at være ensom. I tiden mellem jul og nytår, hvor det store flertal netop dyrker det sociale, bliver kontrasten og skadevirkningerne kun større for dem, der ikke har nogen at være sammen med.

"Ny forskning viser nemlig, at ensomhed er lige så farlig for ældre som hjertekarsygdomme og diabetes," vurderede seniorkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler i tilknytning til den nye juleundersøgelse.

Kultursociolog Christine E. Swane påpegede samtidig, at flere ældre i december gør sig usynlige, fordi de oplever, at familierne er stressede og pressede...  

Læs eller genlæs hele artiklen her