Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
Det gør jeg egentlig hver eneste dag. Især i forhold til hvor meget man skal fortælle sine børn om verdens sande tilstand, som man oplever den. Her tænker jeg på terror, folkevandringer, krige. Hvor meget skal man sætte dem ind i begivenhedernes dramatiske forløb, hvad kan de tåle at høre, og hvor neutral skal man være? Min kone og jeg diskuterer løbende spørgsmålet, især fordi jeg selv deltager så meget i debatten. Hvor meget skal jeg farve dem med mine egne holdninger, så de på den måde kan lære mig at kende? Og hvor faktuel skal jeg være, hvad kan de forstå, når de er 8 og 10 år?
Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?
Det er nok det med at få børn. Det er selvfølgelig en naturlig ting, men det indebærer nogle etiske valg i forhold til den nye levevis, som kolliderer med den levevis, man havde før. Psykologiprofessor Svend Brinkmann siger helt banalt, at når man får børn, får man mindre frihed, og man er nødt til at få andre vaner. Vi har bildt hinanden ind, at det er gratis at få børn, at man kan fortsætte sit vante liv. Men det koster. Man bytter banalt set frihed for familie, individualisme for kollektivisme. Og så er der det etiske i, hvor langt man kan gå i forfølgelsen af egne projekter i forhold til at være der for familien. Det kan være en udfordring.
Hvad er tidens største etiske dilemma?
Det er bagsiden af globaliseringen; at der er et dilemma mellem folkevandringen på den ene side og nationalstaten og demokratiet på den anden. Hvordan hjælper man andre uden at køre sit eget samfund i sænk? Vi er jo nødt til at respektere den arv, vi lever på, at generationer før os har arbejdet for at skabe velstand og velfærd. Samtidig har jeg altid set globaliseringen som noget positivt; en åbning af verden, hvor vi kan få idéer fra hinanden og forbedre vores egne samfund. Det er et kolossalt etisk dilemma, som jeg tror kun er i sin vorden.
Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?
Sindelagsetikken, som man kan kalde højmoral, fylder rigtig meget. Den handler om, at man vil gøre det rigtige, at man er god og gør en positiv forskel. Konsekvensetikken fylder for lidt. Vi burde kigge lidt på, hvad det har for nogle konsekvenser, at vi vil være gode. I øjeblikket handler det om at overgå hinanden i gode ønsker; mere SU, bedre integration, bekæmpelse af kriminalitet. Men hvad betyder det? Det mener jeg er underbelyst, selvom konsekvensetikken vinder lidt frem i øjeblikket, fordi vi er begyndt at se konsekvenserne af sindelagsetikken.