Foråret er over os, og efter den lange, mørke tid er det vidunderligt endelig at komme udenfor i solen og få sin vinterblege krop varmet igennem.
Men i takt med at vi opholder os mindre inden døre, vokser mængderne af skrald udenfor desværre også. Med foråret og sommeren kommer ispindene på strandene, de efterladte engangsgriller i parkerne og cigaretskodderne snart sagt alle vegne.
Vi bryder os ikke om at se på det, ja, faktisk bliver vi i direkte dårligt humør af det, og ifølge en undersøgelse fra interesseorganisationen Hold Danmark Rent synes 90 procent af danskerne, at det er meget forkert at smide affald fra sig i naturen eller på gaden. Så hvordan kan det være, at der alligevel er en del af os, der godt kan forfalde til at tabe ispapiret eller at spytte tyggegummiet ind i buskadset, hvis der ikke lige er en skraldespand i nærheden?
Psykolog Malaika Thomsen er specialist i bæredygtighedspsykologi og interesserer sig blandt andet for fremme af miljøvenlig adfærd. Hun mener, at én af grundene til, at vi smider affald i naturen, er, at vi som individer ikke oplever nogen direkte konsekvenser af det.
”Vores hjerner er lavet til at forholde sig til det, der sker her og nu. Så når vi har smidt affaldet ud ad bilruden, glemmer vi det øjeblikkeligt, fordi det ikke længere har nogen betydning for vores liv. Ude af syne, ude af sind,” siger Malaika Thomsen.
Samtidig har de færreste danskere et så nært forhold til naturen, at de tænker ret meget over, hvilke konsekvenser det har for den, for dyrene og for de fremtidige generationer, når de smider affald i den.
De spekulerer ikke over, at et cigaretfilter er op til fire år om at blive opløst, og at en plasticpose, der efterlades i en grøftekant, er flere hundrede år om at blive nedbrudt og i processen udskiller masser af skadelige kemikalier. Samtidig er det også blevet meget nemt at skubbe ansvaret fra sig, mener Malaika Thomsen.
”Vi lever i et specialiseret samfund, hvor vi har delt opgaverne op mellem os. Pædagogen passer børnene, jeg passer min psykologvirksomhed, og renovationsarbejderen tager sig af skraldet. De fælles ansvarsområder er blevet udvisket, så når vi smider noget fra os, tænker vi, at der nok er én, der tager sig af det,” siger Malaika Thomsen.
Det er også én af forklaringerne på, at det typisk er på offentlige steder, vi smider vores skrald.
”Det er sjældent i vores egen baghave eller i nærområdet, hvor vi bor eller kender nogen, der bor, at vi smider skrald. Vi gør det på steder, vi ikke har nogen relationer til, og hvor vi ikke kommer igen,” siger Malaika Thomsen.
John Thøgersen er professor i økonomisk psykologi på institut for virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet, og han har gennem en årrække forsket i forbrugeradfærd i relation til miljøet. Han fortæller, at det er veldokumenteret, at affald skaber affald.
”Vi er meget mere tilbøjelige til at smide affald fra os der, hvor der i forvejen ligger affald. Når der ligger noget i forvejen, så signalerer det, at det er okay at smide mere. Derfor er det enormt vigtigt, at kommunerne sørger for, at der er rent og pænt. Lader de stå til, opfatter folk det som et tegn til, at det er i orden at smide affald fra sig,” siger han.
I april holder Danmarks Naturfredningsforening den årlige affaldsindsamling. I dagene fra den 11. til den 15. april samler skoler og institutioner henkastet affald, og søndag den 17. april inviteres alle danskere til at bruge et par timer af dagen på at hjælpe til. For John Thøgersen at se er affaldsindsamlingen et rigtig godt initiativ af to grunde.
”Det er rigtig værdifuldt. For det første giver det børnene en forståelse for den norm, at man ikke skal smide affald i naturen, og at det ikke bare forsvinder af sig selv. Når de har fået den norm med sig, vil de være mindre tilbøjelige til at smide affald, når de bliver ældre.”
”For det andet har det betydning, at der kort og godt kommer til at ligge mindre affald i naturen, for det betyder altså, at folk er mindre tilbøjelige til at smide noget nyt,” siger John Thøgersen.
I 2015 deltog 110.000 danskere – heraf 90.000 skoleelever – i affaldsindsamlingen, og de indsamlede i alt 13 tons affald. Det kan synes af rigtig meget, men holdt op mod Danmarks årlige affaldsproduktion, der ifølge Miljøstyrelsen ligger på omkring 11 millioner tons, blegner tallet noget.
Det er ifølge John Thøgersen en yderst væsentlig pointe, for man bevæger sig på en knivsæg, når man sætter kritisk fokus på affald i naturen. På den ene side er det vigtigt at sætte fokus på problemet for at løse det. På den anden side er det vigtigt ikke at gøre problemet større, end det er. For ved at indikere, at problemet er stort, risikerer man at gøre det endnu større.
”Det er direkte landsskadelig virksomhed, når medierne fortæller, at det flyder med affald, eller at de fleste danskere smider affald ud ad bilruden, når de kører. Det er heller ikke særligt gavnligt at vise billeder af, at det flyder med affald. Det skaber indtryk af, at det er normalt at smide affald fra sig. Men det er ikke normalt. Langt de fleste af os ved godt, vi ikke skal gøre det, og der bliver faktisk ikke smidt ret meget. Det kan bare hurtigt se ud af meget,” siger John Thøgersen.
Uanset problemets størrelse er det nok de færreste, der vil være uenige i, at det ville være bedre, hvis der ikke blev kastet affald i naturen og i byerne. Spørgsmålet er bare, om man nogensinde kan komme problemet helt til livs.
Psykolog Malaika Thomsen tvivler på det.
”Kan du huske den der reklame (fra Dansk Retursystem, red.), hvor der er en mand, der smider en plasticflaske fra sig, og så får han den lige tilbage i hovedet? Sådan skulle det fungere i den virkelige verden, hvis vi skulle komme det til livs, at folk smider skrald fra sig. Hvis man mærkede konsekvenserne øjeblikkeligt, ville man ikke gøre det. Men vi får ikke nogen umiddelbar feedback, når vi smider noget fra os, og derfor tror jeg ikke, man fuldstændig kan forhindre folk i at gøre det,” siger Malaika Thomsen.
Hun mener, at vi i stedet skal se på problemet fra en anden vinkel.
”Folk kommer ikke umiddelbart til at ændre adfærd, og derfor er det langt mere effektivt at arbejde på, at de simpelthen ikke kan smide noget fra sig, der er skadeligt for naturen. Det ville for eksempel være mere effektivt at få producenterne til at udvikle biologisk nedbrydeligt tyggegummi frem for at få folk til helt at holde op med at smide deres tyggegummi fra sig i naturen,” siger Malaika Thomsen.