Skal det være nemmere for flygtninge at få et job?

RB PLUS ARKIVFOTO marts 2015 af Maung, der er flygtning fra Burma, og en af de få, der har job i Danmark- Se ...

Er det moralsk set i orden at give flygtninge støttehjul til indkøring på det danske arbejdsmarked, når tusindvis af kontanthjælpsmodtagere må undvære hjælp? Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix Denmark

Det er ikke bare et job til den enkelte, men noget, der får samfundet til at hænge sammen.
Sune Lægaard, lektor i praktisk filosofi

Der er gode argumenter for at give flygtninge ekstra hjælp til at få et arbejde. Men det er både uholdbart for samfundet og uretfærdigt over for danske kontanthjælpsmodtagere, at flygtninge kommer foran i jobkøen, mener filosof og debattør

Hos en mælkeproducent i Oksbøl i Vestjylland arbejder syriske Dohri med at vaske kalvenes foderskåle og strø halm i sengebåsene. Dohri bor på det lokale asylcenter og vil gerne arbejde. En dag, da han var ovre for at hente mælk, bankede han derfor på stalddøren hos bonden Ejnar Hansen, der siden tog ham i praktik gennem jobcenteret.

Historien fra Landbrugs-avisen er bare én af de solstrålehistorier, der den seneste tid har været i medierne om virksomheder, der har ansat flygtninge.

Men helt så nemt går det ikke altid. Ofte står sproget eller et medtaget psykisk helbred i vejen. Manglende CPR-nummer gør det svært at udbetale løn. Og mindstelønnen er også svær at komme udenom, hvis man som virksomhedsejer vil hjælpe, men ikke har råd.

De forhindringer har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudet, at der skal gøres op med i de trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagernes organisationer, der lige nu er i gang. Flere redskaber er i spil, blandt andet særlige elevordninger og en såkaldt indslusningsløn på 70 kroner i timen til flygtninge.

Men er det moralsk set i orden at give flygtninge støttehjul til indkøring på det danske arbejdsmarked, når tusindvis af kontanthjælpsmodtagere må undvære hjælp?

Hvis man ønsker flere i job på nogenlunde ens vilkår, er det en god idé at gøre noget ekstra for flygtningene, mener Sune Lægaard, lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet.

”Det kan virke uretfærdigt at pege denne gruppe ud som nogen, man skal gøre noget særligt for. Der er også indfødte danskere, som er dårligt stillede og har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Men her skal man huske, at der i det danske system er lagt en masse bureaukratiske stopklodser i vejen for, at flygtninge kan komme i arbejde. Dem står de andre ikke overfor, og på den måde kan det godt være, flygtninge faktisk bliver behandlet dårligere end andre. Graver man et spadestik dybere, løfter vi sådan set bare flygtningene op på samme niveau,” siger han.

En retning inden for etikken hedder konsekvensetik. Her er det moralsk rigtige at gøre det, der, alt taget i betragtning, har de bedste konsekvenser.

”Selv hvis man har en snæver nationalegoistisk vinkel på flygtningesituationen og ikke inkluderer flygtninge i den gruppe, man ønsker gode konsekvenser for på længere sigt, så kan man argumentere for, at det vil være godt at få flygtningene i job. Staten spares på lang sigt for en masse penge og integrationsproblemer. Det er ikke bare et job til den enkelte, men noget, der får samfundet til at hænge sammen,” siger Sune Lægaard.

Dennis Friis Thaagaard er direktør i konsulentvirksomheden Sustainor, der rådgiver virksomheder til at handle etisk, for eksempel ved at ansætte flygtninge. Han mener, det er en god idé at lave særvilkår, fordi den etiske fordring for en virksomhed er, at den først og fremmest skal tjene penge.

”Fordi flygtninge ofte vil kræve ekstra opmærksomhed at få ind som medarbejdere, vil det være godt at lave nogle særvilkår. Der er forskel på, hvilket land de kommer fra. Der er måske syriske flygtninge, som er nemme at få i gang, og så er der nogle fra Eritrea og Somalia, som kan være sværere. Der er både sprog, kultur og almen tilstand, fysiske, psykiske skavanker på spil her. Det kan godt være, de simpelthen ikke er en overenskomstsmæssig løn værd i starten.”

Hvis man laver indslusningsløn eller giver en virksomhed en ekstra pose penge for at ansætte flygtninge, vil flere tage skridtet, mener han.

”Det, der ofte sker, er, at virksomheden ender med en utroligt motiveret og dygtig medarbejder, som kan mindst det samme som for eksempel en dansk tømrer.”

Men det er ikke rimeligt, at virksomhederne skal trække integrationslæsset i den grad, som statsministeren lægger op til, mener Eva Agnete Selsing, filosof og debattør.

I det hele taget bryder hun sig ikke om den retorik, der er omkring arbejde som noget, der løser integrationsproblemer.

”30 års erfaringer viser, at ud-på-arbejdsmarkedet-modellen ikke er vejen til reel integration. Bare fordi man kommer i arbejde, køber man ikke nødvendigvis den pakke, det er at være dansker, selvom der er liberale her i landet, der godt kunne tænke sig det,” siger hun.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i et interview til Berlingske sagt, at det vil betyde ”et splittet Danmark”, hvis ikke flere flygtninge kommer i arbejde. Men det forholder sig omvendt, mener Eva Agnete Selsing.

”Når flygtninge kommer ind på det danske arbejdsmarked med meget lave lønninger, vil det skabe et nedadgående pres, der får direkte negativ virkning på lønnen for danske ufaglærte. Det vil nære en følelse af uretfærdighed, som, jeg synes, er fuldt ud legitim. Det handler om eksistensmuligheder,” siger hun.

I Jan Troells svenske film ”Udvandrerne” og ”Nybyggerne” ankommer Karl Oskar og Kristina til Amerika i 1890'erne og skal starte et nyt liv fra bunden med hårdt arbejde. De begynder med at sætte en skovl i den bløde jord og ender med at skabe rigdom for det samfund, de ankom til.

I nutidens Danmark taler vi om immigranter og flygtninge som noget, der koster penge. Men der er en vis retfærdighed i, at vi skal bruge ressourcer på at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, mener Ole Thyssen, dr.phil. og professor i filosofi ved Handelshøjskolen i København, CBS.

”Hvis man vil have de fremmede til at bidrage til det danske samfund, så kan man ikke bare stikke dem en skovl og så regne med, at de klarer sig. Vores arbejdsmarked er jo højt specialiseret. Der er et sprog at lære, der er særlige omgangsformer og måder at bruge uddannelse på. At give flygtninge et arbejde handler om at give dem mulighed for at blive kompetente.”

Det gælder også kompetencer til et liv som dansker, påpeger han.

”Vi har et samfund, hvor vi er spundet ind i en trekant med tre punkter: Hjem, arbejde og forbrugsliv. Hvis du kun har et hjem, er du handicappet i forhold til at få kontakt med Danmark og danskerne. I andre samfund har man en mere offentlig kultur. Men det er svært at leve offentligt i Danmark, dels på grund af klimaet, og dels taler vi heller ikke sammen i bussen og kan have svært ved at lukke folk, vi ikke kender i forvejen, ind. I Danmark har vi en livsform, hvor det lønnede arbejde er i centrum, det er der, du møder andre mennesker på en offentlig måde og har et ordnet samvær. Det andet er en meget lille tilværelse.”