”Last Christmas” for 117. gang, kolleger, der danser rundt med nissehuer, og vinglas, der bliver tømt og fyldt i en uendelighed. Fuldesnak med chefen, flirteri med kolleger og kort vej hen til kopimaskinen.
Årets julefrokoster er i gang, og med dem følger alle historierne om rindende alkohol og mindre kloge beslutninger. Og også sommetider utroskab. Ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske i 2014 har seks procent af danskerne haft samleje i forbindelse med en julefrokost. Ni procent har kysset med en kollega eller en anden person til en julefrokost.
At der kan kysses i krogene til en julefrokost, er ikke så svært at forstå, mener sognepræst og sexolog Benedikte Vejlby Baggesgaard fra Ovsted Sogn ved Skanderborg.
”Det er et farligt område til firmafesterne, fordi man måske er lidt småforelsket i en kollega. Det sker der ikke noget ved, så længe man sidder ved hver sin computer, men når man så har fået lidt snaps, det er mørkt, og man kan røre ved hinandens ben...Så er der altså kortere fra tanke til handling,” siger hun.
Men betyder det så, at det er i orden at kysse lidt med en kollega i hjørnet, bare fordi det er julefrokost?
”Nej. Generelt er det klogest at lade være af mange grunde. Det kan blive noget værre rod, både derhjemme og på arbejdet,” siger hun.
Hun bakkes op af parterapeut Ingrid Ann Watson.
”Halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, og mange af disse skyldes jo utroskab, hvor tilliden er brast. Man tror måske, at man kan være mere løssluppen, fordi man ikke står til ansvar på samme måde som med familien. Men det gør man jo, hvis man ser den kollega på mandag, man havde sex med på toilettet i fredags,” siger hun.
Hun tror dog, at julefrokostens ry som utroskabens højsæson er stærkt overdrevet af medierne.
”Årsagen til, at julefrokosten har fået det ry, er, at der er rigelige mængder alkohol, meget er tilladt, og julefrokosten er sammen med arbejdet, ikke familien. De mange, mange mennesker, der ikke gør noget til julefrokosten, fylder ingenting. I stedet får vi et skræmmebillede af, at vi skal være bange for, at man er utro til julefrokosten. Sådan oplever jeg det slet ikke,” siger hun.
Hun har været parterapeut i 25 år og haft rigtig mange samtaler om utroskab. Af dem, siger hun, handler forsvindende få om, at sidespringet har haft noget med en julefrokost at gøre. Hun mener, at man i stedet for at dyrke julefrokostens myte som et utroskabsorgie bør se på, hvorfor det kan være svært at holde sig i skindet.
”Sidespring til julefrokosten er bare et symptom på, at der er noget, der ikke fungerer derhjemme. At vi for eksempel ikke får talt med vores partner om, hvad vi har lyst til i hverdagen. Det handler om frygten for at træde ud af de vante rammer og sige, at man har lyst til noget mere eller noget andet. Så kan det være nemmere at slippe fantasierne løs med en anden,” siger Ingrid Ann Watson.
”Det er helt enkelt, at hvis man ved, man har et dårligt parforhold, er man mere i farezonen for utroskab. Måske handler det om noget så dumt som at lade være med at drikke så meget. Så har man hjernen med og ved, hvad det koster, hvis det bliver opdaget. Man ved også, at det er træls at komme på arbejde mandag morgen og kigge på kollegaen,” siger hun.
Hverken Ingrid Ann Watson eller Benedikte Vejlby Baggesgaard mener, at folk tager lettere på utroskab, når det sker til julefrokosten. Tværtimod kan det have store konsekvenser for et parforhold og for en familie. Derfor mener Benedikte Vejlby Baggesgaard også, at man skal tænke sig godt om, inden man fortæller om det, hvis man er faldet i.
”Man skal ikke fortælle noget, den anden ikke beder om at få at vide. Det kan gøre ondt værre, og det er at få den anden til at bære med på elendigheden. Den må man altså selv tage ansvar for,” siger hun.
”Hvis man bliver spurgt, skal man selvfølgelig heller ikke lyve, for hvis den anden har det på fornemmelsen, og man nægter pure, så får den anden en fornemmelse af, at han eller hun ikke kan stole på sine egne følelser. Og så er det sådan, at den, der ikke har været utro, ikke ved, hvad der ligger i det. Man har nok en tendens til at gøre det større, end det muligvis er. Men generelt skal man jo bare lade være med at sætte sig i den situation overhovedet.”
Carsten Graff ser anderledes på utroskab - til julefrokoster og generelt. Han er filosof og forfatter og lever selv i et åbent forhold. For ham er det i orden at være utro til julefrokosten, for det kan være med til at åbne op for de undertrykte følelser, man går rundt med.
”Der er mange mennesker, der føler sig fanget i deres ægteskaber, som har svært ved at mærke deres lyster. Mit udgangspunkt er, at sex og utroskab ville være rart, hvis man kunne være mere fri og åben om, hvad man har af behov,” siger han.
”Nogle mennesker lever i så stram en struktur, hvor det at drikke alkohol bliver en måde at skeje ud på og gøre alt det, man ikke tør. Utroskab er et udtryk for de ting, der bliver undertrykt. På den måde kan det være sundt at få det frem, hvis man kan forholde sig til det bagefter og lære noget af det. Livets knubs er ikke altid noget, man skal undgå.”
Selvom Carsten Graff selv lever i et åbent forhold, ved han godt, at det for størstedelen af danskerne ikke er helt så enkelt at have en åben tilgang til utroskab. Men for ham handler det i mindre grad om sex og i højere grad om at have selvindsigt.
”Mennesket har indrettet sig på en måde, hvor vi er bange for sandheden. Det der med ikke at være åben om, hvad man vil, gør jo, at man baserer sit forhold på en illusion. Og ja, de følelsesmæssige omkostninger af utroskab og tillidsbrud er ikke altid sjove. Men livet gør altså ondt. Vi er så bange for de mørke sider af livet. Men indimellem kunne det være rart, hvis vi indså, at det er der, vi tit lærer allermest. Jeg tror, at skilsmisser er en af de største kilder til visdom i vores kultur. Så får man en indsigt og en livserfaring,” siger han.
Helt så sort-hvidt er det ikke for filosof Anders Fogh Jensen.
”Der er helt klart noget autonomisk over julefrokosten. Det er en manifestation om, at man selv bestemmer, at man kan bryde fri fra rækkehus og friværdi, også selvom det bare er én gang om året. Men man glemmer altså, at tillid er svær at reparere, når først den er brudt. Man kan lave et sår med et enkelt snit, men du kan ikke hele det med en enkelt handling,” siger han.
”Det kan godt være, at ens forhold er så dårligt, at det er bedre, at det går i stykker, men jeg tror, at det er en leg med ilden, som oftere har større skadevirkninger, end folk tror, det har,” siger han.
Traditionen med julefrokosten begyndte i 1940'erne, hvor medarbejderne blev inviteret ind til chefen til et lille glas, inden man gik på juleferie. Siden udviklede konceptet sig til et mere løssluppent arrangement, og i 1976 kom filmen ”Julefrokosten” med Preben Kaas i hovedrollen. Dens portræt af vilde udskejelser er stadig det, mange danskere forbinder med julefrokost i dag små 40 år senere.
Men traditionen for at slippe hæmningerne løs rækker længere tilbage, forklarer sognepræst og sexolog Benedikte Vejlby Baggesgaard.
”I gamle dage havde fastelavnsfesten lidt det ry, som julefrokosten har i dag. Det var en fest, hvor det var offentligt kendt, at alle havde sex med alle, også i de bedre kredse,” forklarer hun.
I begyndelsen af 1700-tallet skrev præsten Erik Pontoppidan om skikke, han mente, man burde være på vagt over for. Her beskrev han blandt andet traditionen for ”fastelavensløben”, hvor piger løb om kap med karlene kun iført særk og med udslået hår. Og i byerne, beskrev han, gik håndværkerne fordrukne omkring.
”Behovet for at slå sig løs har nok altid eksisteret. I små samfund så man jo også, at hvis der kom nyt blod til bygden, så blev der løftet kjoler,” fortæller Benedikte Vejlby Baggesgaard og nævner endvidere den gamle tradition for maskebal, hvor man gemmer sig bag masker, og præmissen er, at man forelsker sig for en nat i en fremmed.
”Det er en ventil, man på en måde ritualiserer. Man opfører sig ordentligt resten af året, og så slipper man noget løs til sådan en fest,” siger hun.
Men i virkeligheden er det ikke julefrokosten, der skal have skylden for utroskab, mener parterapeut Ingrid Ann Watson.
”Man går jo op og ned ad sine kolleger og har i princippet hver dag i året til at være utro. Julefrokosten som utroskabsmekka er skruet helt op. Det er ikke der, det sker. Utroskab på arbejdspladsen er mere udbredt til hverdag end til fest,” siger Ingrid Ann Watson og peger på, at langt flere sidespring eller affærer begynder på for eksempel konferencer.
”Ved konferencer er man ofte af sted i længere tid, man bor på stedet, man har værelser lige op og ned ad hinanden. Der er altid en eller anden middag, hvor det også flyder med alkohol. På konference er der masser af tid, det er der ikke til julefrokosten, hvor man skal hjem, og der står nogen og venter.”