Hvad kan man forlange af sin nabo?

Det er ofte i byerne, hvor man i forvejen bor tæt, at man ikke kender sine naboer særlig godt, og det kan ...

Det er ofte i byerne, hvor man i forvejen bor tæt, at man ikke kender sine naboer særlig godt, og det kan skabe konflikter. - Foto: Scanpix

Det føltes forfærdeligt at blive tvunget væk fra den lejlighed, vi havde købt to år før, når den eneste grund var noget, vi ikke selv var herre over.
Morten Steen Mikkelsen

Dilemmaet mellem privatlivets fred og hensyntagen til sine naboer er velkendt. Man kan ikke kræve, at en nabo ændrer adfærd i hjemmet, men man kan tale om det og forsøge at mødes, mener naboforsker

Toårige Augusts værelse lugtede som et værtshus, når han sammen med sin far eller mor kom hjem fra vuggestue. Underboen var en storryger, og det kunne bestemt godt mærkes i den godt 100 år gamle ejendom på Frederiksberg i København.

Underboen var næsten altid hjemme, havde ofte besøg af sine rygende forældre, og røgen holdt sig ikke i hendes lejlighed. Den sivede op til overboen. Familiens køkkenudstyr, møbler og tøj stank af cigaretskodder.

August har astmatisk bronkitis, hostede meget og var meget ofte forkølet. De forsøgte at snakke med underboen og bede hende om at ryge et andet sted, men det kunne der ikke være tale om.

”Vi prøvede at tale med hende, men hun blev sur over at blive konfronteret med noget, der hørte hendes privatliv til. Men når man bor i en lejlighed tæt på andre mennesker, bør man altså også vise hensyn eller i det mindste tale om det,” siger Augusts far, Morten Steen Mikkelsen.

Da hans kæreste, Lara, blev gravid med parrets andet barn, var der imidlertid ikke andet at gøre for dem end at flytte.

”Det føltes forfærdeligt at blive tvunget væk fra den lejlighed, vi havde købt to år før, når den eneste grund var noget, vi ikke selv var herre over,” siger han.

Stridigheder mellem naboer, underboer og overboer er et ganske kendt problem. Således viser en undersøgelse foretaget af en af Danmarks mest besøgte boligportaler, Boligsiden.dk, at mere end hver fjerde har overvejet at flytte på grund af naboen, mens hver tiende allerede har gjort det.

Larmende børn, et generende træ, der skygger udsigten fra haven eller en irriterende underbo, der bliver ved med at ryge på bagtrappen er blot nogle af de elementer, der skaber frustrationer hos dem, der bor nærmest, men hvad kan man egentlig tillade sig som nabo? Skal naboen bestemme, om man må ryge, eller om man må spille rockpladen lidt højt?

Den eneste vej frem er dialog, mener naboforsker og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Anja Jørgensen. Når det gælder konflikter mellem naboer, underboer og overboer skal man tale om det. Men man skal også være tålmodig, især når man bor tæt.

”Det handler i bund og grund om, at vi gerne vil have, at vores nære og seminære relationer fungerer for os. For når de ikke gør det, er det enormt belastende, for det er et problem, man konstant bliver gjort opmærksom på,” siger hun.

Når det drejer sig om børns helbred, kan hun imidlertid sagtens forstå, at forældrene har følt sig magtesløse, for det kræver en vilje til at løse problemerne fra begge parter.

”Det, man kan forvente af sine naboer, er, at de er villige til at indgå i en form for konstruktiv dialog med hinanden, hvis der er noget, der er generende. Det synes jeg er den eneste forventning, man kan stille til hinanden, og om man kan blive enige, kommer an på rigtig mange ting. Men hvis det handler om et barn, der bliver sygt af at bo der, er det jo en alvorlig sag, man bør gå langt for at forbedre. Jeg synes, man kan forvente, at man har en ordentlig, fredelig og saglig dialog,” siger hun.

Paradoksalt nok er det ofte i byerne, hvor man i forvejen bor tæt, at man ikke kender sine naboer særlig godt, og det kan sagtens skabe konflikter.

”Det manglende kendskab til hinanden kan også sagtens være grunden til, at mange mennesker mener, at deres nabo er irriterende. For når man ikke kender hinanden, hvordan i alverden skal man så vide, at andre synes, at de vaner, man har, er irriterende?” siger hun.

Hun tror, at en del af de problemer, der opstår mellem naboer, skyldes individualiseringen.

”Vi har i højere grad fået en fornemmelse af, at vi som enkeltindivider har lov til at fylde lidt mere i verden, end vi tidligere har kunnet, og det har konsekvenser - også for naboskab,” siger hun.

Professor i jura ved Center for offentlig regulering og administration ved Københavns Universitet Peter Pagh har forsket i blandt andet naboret, og ifølge ham er det meget vanskeligt at få rettens ord for, at ens nabo er gået over stregen.

”Det korte svar er, at der ikke efter hidtidig retspraksis naboretligt er grundlag for at skride ind over for en beboer, der for eksempel ryger i sin egen bolig. Det kan naturligvis ikke fuldstændig udelukkes, at en fremtidig retspraksis vil vurdere det anderledes, men når man har med ting at gøre, der vedrører privatlivets fred, er chancerne ikke gode,” siger han.

Man kan mene om naboens adfærd, hvad man vil, men så længe den ikke overskrider den såkaldte naboretlige tålegrænse, har man i praksis ikke ret til at blande sig i, hvad naboen foretager sig i sit eget hjem.

”Det er klart, at hvis der er meget voldsomme lydgener, vil du normalt løse det gennem politiet, men ellers kan vi ikke rigtig gøre noget. I princippet kan du sige, at man eksempelvis skal bringe forureningen til ophør, men i praksis og i virkelighedens verden skal der ekstremt store ulemper til,” siger han.

At der skal rigtig meget til, når det drejer sig om privatlivets fred, kan Morten Steen Mikkelsen sagtens forstå.

”Hver mand sin ret i sit eget hjem, og man bør jo i princippet gøre, hvad man vil, i sin egen bolig. Men vi har også en forpligtelse til at behandle de mennesker i vores nærhed ordentligt. Jeg kan jo ikke bare gøre fuldstændig, hvad der passer mig. Man bliver nødt til at tage hensyn,” siger han og fortsætter:

”Jeg elsker for eksempel at høre høj rockmusik, men jeg skruer jo ikke op på maksimal volumen eller sidder og tæsker løs på mit klaver. Og jeg beder jo min dreng om at tage den med ro, når han fiser rundt i lejligheden med alt sit legetøj.”

”Vi stod i et etisk dilemma, hvor vi nåede så langt ud, at vi overvejede, hvordan vi kunne genere hende, så hun måske ville overveje at flytte, men vi nåede trods alt ikke derud, hvor vi gjorde noget ved det. Vi besluttede os for at sælge og komme videre,” siger han.

Siden Morten Steen Mikkelsen og hans kæreste flyttede fra den rygende underbo med August og deres lille datter, har de været meget opmærksomme på at fortælle August, at han ikke skal larme for meget. ”Heldigvis hører vores underbo ikke særlig godt, så vi ikke behøver at tænke så meget på, om musikken er for høj, eller om August larmer,” siger han.