Skal man holde jul med dem, man ikke orker?

Selvom julen har tilnavnet hjerternes fest, er det ikke alle, der får kærligheden at føle. Ofte bliver december beskrevet som årets sværeste måned for dem, der ikke er, som mennesker er flest,

De skæve eksistenser er jo også jordens salt, og dem må man altså ikke lukke ude, for uanset hvordan hjernen er skruet sammen, kan man jo sagtens registrere, at man ikke er ønsket.
Margrethe Kähler, Ældre Sagen

Julen er en højtid, hvor få ting ofte er overladt til tilfældighederne. Derfor kan man let fristes til ikke at invitere den lidt for højtråbende tante eller den demente bedstefar. Det er imidlertid den forkerte vej at gå, mener eksperter

Hun havde gennem hele sit liv været et menneske, der var i godt humør og grinede meget. Det holdt ikke op, da hun blev ramt af en frontallaps-demens.

Faktisk kom det mere til udtryk. Midt under en middag kunne hun finde på at slå en meget højlydt latter op, og det kunne være meget morsomt én gang. Men i længden var det upassende, og hvad skal man egentlig gøre, når en kvinde råber op og griner højt uden grund?

Det var ubehageligt at høre på, og man kunne jo ikke finde ud af, hvilken grimasse der passede, når nogen slyngede sådan en umotiveret latterkaskade ud.

I hvert fald skulle det overvejes, om hun kunne deltage i familiens juleaften, siger Margrethe Kähler, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, om en familie, hun kender.

”Jeg syntes faktisk, at det var direkte ondt. Man skal altså ikke lukke døren for de skæve eksistenser. Man skal særligt i julen omfavne dem og komme ud af sit lille egohus. For mange er julen nærmest blevet en eksamen i, om man er elsket og holdt af, eller om man er kasseret, og det er jo ganske forfærdeligt,” siger hun.

Juleaftensdag er en dag, hvor det eneste, der som regel giver anledning til overraskelser, er gaverne under juletræet. Ellers er alt ofte planlagt og traditionsbundent - fra julegudstjenesten til middagen til dansen og julesangene, hvor det uforudsete ikke er særlig velkomment.

Selvom julen har tilnavnet hjerternes fest, er det ikke alle, der får kærligheden at føle. Ofte bliver december beskrevet som årets sværeste måned for dem, der ikke er, som mennesker er flest, og det kan Margrethe Kähler let genkende.

I sit arbejde med ældre mennesker ser hun hvert år talrige eksempler på, at familier vægter en idyllisk juleaften højere end selskabet med den demente bedstefar eller inkontinente tante, og det er ærgerligt.

”De skæve eksistenser er jo også jordens salt, og dem må man altså ikke lukke ude, for uanset hvordan hjernen er skruet sammen, kan man jo sagtens registrere, at man ikke er ønsket. Kontakter betyder lige så meget for folk, der er lidt anderledes, og at blive ekskluderet bidrager til deres måske i forvejen negative selvopfattelse,” siger hun.

I Vejle har en del af de mennesker, der ikke er blevet inviteret til jul af familien, mulighed for at holde jul i Kirkens Korshærs varmestue. Billardbordet bliver buffetbord, hvor flæskesteg og rødkål erstatter baller og kegler. Jens Lundsgaard er leder på stedet, og ifølge ham har flere af deltagerne familier, de ikke holder jul hos.

”Der er naturligvis en del af dem, der har familier, som de af forskellige grunde ikke holder jul med. Mange af dem har ganske enkelt slidt relationerne op, og så giver jul i familiens skød ikke særlig meget mening,” siger han.

En af årsagerne til, at nogle fravælger juleaften enten i familiens skød eller i det hele taget, er forventningerne om den perfekte, idylliske og veltilrettelagte fest, som størstedelen af brugerne af varmestuen i Vejle kun kender fraværet af. Jens Lundsgaard savner et større fokus på, at julen er mere og andet end glansbilleder.

”Derfor forsøger vi at skrue helt ned for forventningerne og alt det formelle, så deltagerne føler, at der netop er plads til dem. Næsten alt i julemåneden bidrager jo til, at juleaften skal være så perfekt og glad. Man kan ikke tænde for fjernsynet eller radioen uden at få glæde og hygge smidt i hovedet. Det står i skærende kontrast til den situation, mange af dem, der fejrer juleaften i varmestuen, er i. De bliver hele tiden mindet om alt det, de ikke har,” siger han.

Tidligere var det slet ikke et tema i familien, at der var nogle medlemmer, der var for besværlige at have med, siger Lars Dencik, professor og familieforsker på Roskilde Universitet.

”Engang var man sammen med de mennesker, man levede sammen med, for ofte var der ikke rigtig noget alternativ. Der var ikke på samme måde et socialt velfærdssystem, som kunne aflaste, og derfor havde man et større ansvar for det enkelte familiemedlem, også på det sociale plan,” siger han.

At det nu i nogle familier forholder sig anderledes, tror han især skyldes to ting.

”Vi lever i en tid kendetegnet af øget individualisering. Det medfører blandt andet, at man i langt højere grad end tidligere prioriterer sine egne behov og sin egen bekvemmelighed. Familiemedlemmerne står friere og friere i forhold til hinanden, og hvis nogen er besværlig, er man ikke lige så villig til at ofre sig og påtage sig ansvar for vedkommende som tidligere,” siger han.

Man skal også tænke over, hvilket menneske, det er, man overvejer ikke at tage med til sin juleaften.

”Tit er det jo de mennesker, der i forvejen er isolerede og alene, og som i særlig grad har behov for at føle sig som en del af og have god kontakt til familien. Familien er jo ikke noget, man ligesom venner kan vælge til og fra,” siger han.

Modsat Lars Dencik tror Margrethe Kähler fra Ældre Sagen dog, at tendensen går den modsatte vej.

”Vi får flere og flere sammenbragte familier, der skal holde jul sammen med mennesker, de ikke gennem blodets bånd er knyttet til, og det kan være med til at træne os i at være mere rummelige. Jeg tror, det er med til at gøre os bedre til at acceptere de familiemedlemmer, der ikke er som vi selv,” siger hun.

Det er dog ikke altid familierne, der sorterer enkelte, besværlige medlemmer fa. Sommetider er det ifølge hende fællesskabet, der bliver fravalgt. Hun har blandt andet bekendte, der fejrer jul i Marokko og på Lanzarote, og nogle, der tager på højskole.

”Jeg hører ofte om folk, der frygter at blive sorteret fra, og som derfor løser situationen ved at danne en slags modkultur, hvor de selv er herrer over situationen. Ud over at sikre sig mod fravalget er der også nogle, der holder jul andetsteds for at være beskedne. De vil ikke være en praktisk byrde for familien,” siger hun og slår fast, at det trods alt ikke står helt så galt til.

”Det er klart mit indtryk, at der er flere tolerante mennesker, som favner hele familien, end der er af det modsatte.”