Er det etisk korrekt for lærere at kommandere med elever?

Angry teacher in glasses pointing

Hvad gør man, hvis læreren kommanderer for meget med børene, spørger en skoleelev. Iris

Simon, der er skoleelev, spørger, om det er i orden, at lærere kommanderer med eleverne

Medlem af etikpanelet psykolog John Halse svarer:
 

Det er naturligvis ikke i orden, hvis en lærer, som en bedre befalingsmand i militæret, kommanderer med eleverne.

I skolen skal der herske ligeværdighed og derfor også en ordentlig tone mellem elever og lærere. Men det, at der er ligeværdighed, betyder jo ikke, at elever og lærere er ligestillet.

Det er, når alt kommer til alt, jo læreren, der bestemmer, hvilken vej I i klassen skal gå. Og så skal man jo også lige tænke over, hvorfor læreren kommer til at kommandere – måske fordi eleverne ikke hører efter, er urolige, eller?
 
Hvis I synes, at lærerens tone er for hård, så sig det til ham, prøv at få skabt en god tone i jeres dialog.

Bliver den i jeres øjne ved med at være helt gal, må I snakke med jeres forældre om det -  og måske gå til skolelederen med jeres kritik. Men det starter med dialogen mellem læreren og I elever.

Venlig hilsen John Halse 

Har du også et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her