Etiske retningslinjer

Kristeligt Dagblad er en uafhængig avis med omkring 3000 aktionærer som sine ejere, heraf er Kristeligt Dagblads Fond den største. Avisens uafhængighed er en forudsætning for den journalistiske kvalitet og troværdighed.

Ifølge vedtægterne for Kristeligt Dagblads A/S er formålet med Kristeligt Dagblad ”at udgive et dagblad ledet og skrevet i en kristen ånd. Kristeligt Dagblad er og skal være uafhængig af politiske partier, kirkelige organisationer og bevægelser. Avisen skal på evangelisk-luthersk grund og med økumenisk åbenhed orientere om religiøse begivenheder i ind- og udland, ligesom avisen skal markere sin stilling til aktuelle spørgsmål og bestræbe sig på at give en så alsidig og objektiv nyhedsformidling som muligt.”

Det er på den baggrund Kristeligt Dagblads redaktionelle mål at være landets førende dagblad inden for felterne tro, etik og eksistens. I det følgende beskriver vi retningslinjerne for Kristeligt Dagblads journalistiske etik, som skal læses i forlængelse af reglerne for god presseskik (de presseetiske retningslinjer). De skal opfattes som vejledende. Man kan ikke formulere endegyldige etiske regler. Derfor opfordres alle på avisens redaktion til at være særligt opmærksomme på etiske problemstillinger og i tvivlstilfælde spørge chefredaktøren, redaktionschefen eller nyhedsredaktøren.

Indledning
Journalistikken i Kristeligt Dagblad skal være saglig, redelig og korrekt. Formidlingen af oplysninger og holdninger præges af hæderlighed og fairness. Vi har modet til at vælge mellem det væsentlige og det uvæsentlige og til at give plads til nuancerne.

Avisen skelner mellem almindelig journalistik og andet stof. Genrer, der er anderledes end gængs journalistik, f.eks. ledere, kommentarer, anmeldelser og nyhedsanalyser, bringes derfor adskilt fra det øvrige stof, enten ved placeringen eller i kraft af den grafiske markering, så læserne ikke er tvivl om stoffets karakter.

Journalistik
Rubrikker, underrubrikker, billedtekster og lignende skal have dækning i artiklen. Det skal i hver enkelt artikel klart fremgå, hvad der er citater, og hvad der er faktuelle oplysninger.

Vi tilstræber, at de forskellige parter i en sag kommer til orde. Lykkes det ikke at få en kritiseret parts synspunkter med, udskydes offentliggørelsen af den pågældende artikel, medmindre væsentlige hensyn taler for at bringe artiklen med det samme. Det skal i givet fald fremgå, at det ikke har været muligt at høre den kritiserede part, eller at den pågældende ikke vil udtale sig.

Kristeligt Dagblads journalister optræder kun efter særlig aftale med chefredaktionen under dække, og vi anerkender ikke skjulte optagelser eller andre såkaldte under cover-metoder, med mindre helt særlige forhold taler derfor.

Avisen viser respekt for privatlivets fred. Oplysninger, der krænker privatlivet, skal derfor undgås, medmindre der er en væsentlig offentlig interesse i at bringe sådanne oplysninger.

Vi omtaler ikke konkrete tilfælde af selvmord, selvmordsforsøg eller anden personlig ulykke, medmindre det er i almenhedens interesse. Omtalen skal i så fald være så skånsom som muligt.

Kristeligt Dagblad bringer som hovedregel ikke navne og andre personlige oplysninger på mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte personer. Der kan undtages fra hovedreglen, hvis oplysningerne er af væsentlig offentlig interesse eller den pågældende er idømt en straf på ét års ubetinget fængsel eller mere.

Vi har en høj sproglig etik med en sober anvendelse af sproget. Slangudtryk, herunder bandeord, bringes ikke, medmindre de er af væsentlig betydning for at dokumentere en journalistisk sammenhæng.

Avisens hjemmeside og andre digitale medier linker ikke til artikler, billeder, videoer eller andet indhold i andre medier, der tydeligt eller på væsentlig måde strider mod ånden eller bogstaven i disse etiske retningslinjer.

Kilder
Kristeligt Dagblad bruger ikke anonyme kilder til citat, fordi det mindsker troværdigheden. Vi foretrækker kilder, der står åbent frem. Men det kan i helt særlige tilfælde være nødvendigt at citere anonymt, om end vi begrænser brugen mest muligt og er særligt opmærksomme på kilders motiver til at fremstå anonyme.

Vi betaler aldrig for oplysninger eller medvirken til interviews.

Det påhviler den enkelte journalistiske medarbejder at sikre, at det står klart for kilder, hvordan deres oplysninger vil blive anvendt. Avisens politik er, at ønsker om gennemsyn af citater imødekommes, hvis det er praktisk muligt. Der tilrådes så konkrete aftaler som muligt.

Avisen viser særligt hensyn til personer, der på grund af eksempelvis ung alder, sygdom eller manglende erfaring med optræden i medierne ikke kan forventes at kunne overskue konsekvenserne af deres udtalelser. Vi misbruger ikke kilders uvidenhed eller svigtende dømmekraft.

Vi forholder os kritisk til kilders motiver for at optræde i avisen, hvad enten disse er politiske, økonomiske, religiøse eller af anden karakter. Er sammenhængen kontroversiel, sørger vi for at præsentere relevante oplysninger om den eller de pågældende for læserne.

Vi følger altid god citatskik og krediterer vores kilder.

Det gælder også, når der i avisens journalistik indgår citater, der er hentet fra andre medier, ligesom vi krediterer det andet medie, hvis vi bruger ideer, analyser, vinkler, oplysninger eller formuleringer, der er hentet fra mediet og har et så unikt eller kreativt præg, at de er originale for dette medie.

Det betyder omvendt, at oplysninger, der må anses for at være fælles gods, og citater, der er almindeligt udbredte i offentligheden, kan gengives, uden at vi krediterer nogen specifik kilde. Eksempelvis kan vi uden at kreditere andre citere en minister for dennes udtalelser på et pressemøde eller tilsvarende, hvor vi ikke selv har været til stede, hvis udtalelserne allerede er blevet publiceret af flere andre medier.

Hvis der er den mindste grund til tvivl om korrektheden af oplysninger eller citater, anbefales det uanset dette, at der altid anføres kilde i vores artikler.

Billeder
Avisen bringer ikke billeder, der kan virke anstødelige eller krænkende. Derfor bringes det følgende kun, når det er helt afgørende for den journalistiske dokumentation og da kun efter udtrykkelig godkendelse fra chefredaktøren, redaktionschefen eller nyhedsredaktøren:

  • Billeder af døde eller lemlæstede.
  • Billeder af krigsfanger samt terroristers og andre kriminelles billeder af gidsler og fanger, idet sådanne billeder ifølge deres natur viser ”pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden” (straffelovens paragraf 264 d). For krigsfangers vedkommende gælder det ydermere, at det ifølge Genevekonventionen er forbudt at udstille dem.
  • Billeder af henrettelser vises under ingen omstændigheder.

Ovennævnte begrænsninger sigter til billeder, der indgår i nyhedsstrømmen og har eller indtil for nylig havde aktualitetspræg. Avisen kan derimod godt som led i dokumentation af Danmarks- og verdenshistorien bringe historiske billeder af krigsofre og af ofre for folkedrab, idet den historiske værdi af at skildre fortiden normalt vil veje tungere end hensynet til de oftest for længst afdøde personer, der er afbildet.

Vi bringer aldrig manipulerede billeder, hvilket vil sige fotos, der er ændret, så de viser noget, der ikke har fundet sted, medmindre det tjener som dokumentation.

Ved brug af collage, montage eller anden ændring af billeder skal der gøres tydeligt opmærksom på det i billedteksten.

Brugen af arkivfotos eller andre ikke-aktuelle billeder som bærende billeder skal tydeligt markeres i billedteksten.

Som nævnt linker avisens hjemmeside og andre digitale medier ikke til artikler, billeder, videoer eller andet indhold i andre medier, der tydeligt eller på væsentlig måde strider imod ånden eller bogstaven i disse etiske retningslinjer.

Fejl og rettelser
Faktuelle fejl rettes så hurtigt som muligt. Det sker på første opslag i avisen og øverst i den/de relevante historier, som er publiceret på nettet. Rettelserne skal formuleres kort, klart og præcist og afsluttes med sætningen: Kristeligt Dagblad beklager fejlen(e). Rettelser godkendes af chefredaktøren, redaktionschefen eller nyhedsredaktøren.

Journalistiske medarbejdere skal underrette chefredaktøren, redaktionschefen eller nyhedsredaktøren om klager over indholdet af deres artikler eller udformningen af anden journalistisk produktion. Sendes klagen til chefredaktøren, redaktionschefen eller nyhedsredaktøren, påhviler der disse en tilsvarende pligt til at underrette de pågældende medarbejdere.

Læserindlæg, der kommenterer navngivne medarbejderes arbejde, sendes i kopi til den eller de pågældende medarbejdere inden offentliggørelsen. Kritik af medarbejdere opfattes som kritik af avisen, og derfor slettes eventuelle navne på medarbejdere som hovedregel ved offentliggørelsen. Kun i helt særlige tilfælde forsynes indlægget med en kommentar fra redaktionen.

Netdebat og arkiver
Debat på Kristeligt Dagblads netsider er i de fleste tilfælde uredigeret. På kristeligt-dagblad.dk/god-tone er de til enhver tid gældende retningslinjer for uredigeret debat offentliggjort, ligesom klagevejen over indlæg er beskrevet.

Kristeligt Dagblads artikler ligger tilgængelige på nettet længe efter deres publicering. Tidligere offentliggjorte følsomme eller private oplysninger i disse artikler kan redigeres eller fjernes i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt.

Ønsker om rettelser sendes til internetredaktionens mailadresse net@k.dk. Alle henvendelser vurderes individuelt.

Sociale medier
Ansatte på redaktionen skal udvise skærpet opmærksomhed ved anvendelsen af sociale medier. Indholdet på sociale medier er i sagens natur offentligt, dvs. at mange kan tilgå det. Indlæg bør derfor formuleres med omtanke: Selvom en medarbejder agerer som privatperson i sociale medier, vil opdateringer her kunne opfattes som et udtryk for en journalists professionelle virke.

Kunstig intelligens
Kunstig intelligens (AI) er et vigtigt journalistisk redskab, men anvendelsen må ikke ske på bekostning af vores journalistiske troværdighed. 

Følgende retningslinjer gælder: 

Ansvarlighed: Redaktører og journalister er og bliver ansvarlige for rigtighed, transparens og fairness i Kristeligt Dagblads journalistik, også når kunstig intelligens benyttes. Det betyder, at der skal etableres klare aftaler for kvalitetssikring og kontrol af fakta på den enkelte redaktion, når vi benytter AI.

Gennemsigtighed: Hvis vi bringer AI-genererede tekster eller andet materiale, fortæller vi det klart til læserne, dog ikke hvis der er tale om listestof, radio/tv-programmer eller lignende. Hvis et AI-værktøj kun har været benyttet som en del af den journalistiske proces, deklarerer vi det ikke, med mindre det har åbenlys relevans for læserne. 

Kristeligt Dagblad bruger ikke AI til at generere modelfotos. Se i øvrigt afsnittet om Billeder.

Når  der bruges AI, skal der iagttages særlig forsigtighed med hensyn til kildebeskyttelse og personfølsomme oplysninger.

Habilitet
Ingen ansatte på redaktionen må udnytte deres stilling til at opnå private fordele. Enhver sammenblanding af journalistiske opgaver og private forhold skal undgås.

Kristeligt Dagblad hverken kan eller vil begrænse journalistiske medarbejderes grundlovssikrede rettigheder. Hensynet til avisens troværdighed kan imidlertid gøre tillidsposter i et politisk parti eller anden form for privat engagement uforeneligt med det journalistiske arbejde. Sådanne engagementer kan derfor udløse ændringer af den pågældendes arbejdsområde. Det følger heraf, at medarbejdere på redaktionen har pligt til i god tid at orientere chefredaktøren om planer om at påtage sig tillidshverv, herunder bestyrelsesposter i foreningslivet, eller andre former for i denne sammenhæng relevante engagementer.

Accept af større gratisydelser, herunder invitationsrejser, kræver godkendelse fra chefredaktøren.

Medarbejdere på redaktionen må kun modtage ydelser udefra, når det er påkrævet for at kunne udføre journalistiske opgaver. Det kan eksempelvis dreje sig om anmeldereksemplarer af bøger og andre værker samt en beskeden forplejning i forbindelse med pressemøder, konferencer og lignende, som avisen har besluttet at dække.

Gaver afvises med en principiel begrundelse, medmindre der er tale om bagateller som reklameartikler, skriveredskaber eller lignende. Undtaget herfra er gaver af et naturligt omfang i forbindelse med runde dage, jubilæer, højtider m.v. Gaver, der falder udenfor bagatelgrænsen, returneres med henvisning til avisens etiske regler.

Hvis Kristeligt Dagblad har deltaget i en rejse, der er betalt af andre end avisen, anføres det i bunden af artikler baseret på denne rejse hvilken organisation, rejseselskab eller andet, der har betalt.

Afslutning
Ingen nedskrevne regler kan omfatte alle forhold. Spørg derfor, hvis du er i tvivl om et journalistisk etisk problem.

Journalistisk etik er et begreb, som til stadighed vil være til diskussion. Chefredaktøren opfordrer til, at vi fører en løbende debat på redaktionen om dette emne, og denne debat vil med mellemrum føre til justeringer af disse etiske retningslinjer.