Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
EU
EU er et fællesskab af europæiske lande, der har indgået et samarbejde på forskellige områder, blandt andet om sikkerhedspolitik, klima og økonomi. Danmark har været en del af EU siden 1973.
- Hvad er de fire danske forbehold?
- Hvad er EU’s historie?
- Seneste nyt
|
Det Europæiske Råd: Rådet repræsenterer de enkelte medlemsstater. Som EU’s vigtigste beslutningstagende institution er Rådet talerør for medlemsstaterne, hvis repræsentanter regelmæssigt mødes. Desuden vedtager Rådet de europæiske love. EU-Kommissionen: Fra Kommissionens hovedsæde i Bruxelles behandles EU’s interesser. Kommissionen er ikke afhængig af de nationale regeringer og har ansvaret for at gennemføre EU’s politikker og afgørelser. Europa-parlamentet: Parlamentet repræsenterer borgerne i EU og vælges direkte af dem. Der afholdes valg til Parlamentet hvert femte år, og alle EU-borgere har ret til at stemme og stille op. |
Anbefalede hjemmesider
Sådan bliver EU-formandskabet en succes
Analyse af Ulla Poulsen, fungerende politisk redaktør
flexblock
Analyse af Ulla Poulsen, fungerende politisk redaktør
flexblock
| Danmark som EU's formand |
| Fra den 1. januar 2012 frem til den 30. juni 2012 overtager Danmark formandskabet i EU. Her skal Danmark lede og tilrettelægge arbejdet mellem de 27 EU-landes regeringer - ministre og embedsmænd i Rådet. |
Kirkerne under formandskabet
|
Siden Maastricht-traktaten i november 1993 og Edinburgh-afgørelsen, har Danmark haft fire EU-forbehold. Forbeholdene er de dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke ønsker at deltage i. De fire forbehold handler om den fælles møntenhed euroen, unionsborgerskab, forsvar og retsligt samarbejde. Euroen: Danmark deltager ikke i ØMU’ens (den Økonomiske og Monetære Union) tredje fase, der indebærer indførelse af euroen. Det betyder, at Danmark beholder sin egen valuta og ikke skifter den ud med den fælles valuta, euroen. Unionsborgerskab: Unionsborgerskabet kan ikke træde i stedet for et nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om en persons statsborgerskab afgøres af den pågældende stats egen lovgivning. Med Amsterdam-traktaten i 1997 blev det skrevet ind, at et unionsborgerskab ikke kan træde i stedet for et nationalt borgerskab, men kun supplere det. Derfor behandles Danmarks stilling ikke yderligere, da det har mistet sin relevans. Forsvar: EU har en fælles sikkerhedspolitik, som blandt andet gradvist udvikler en fælles forsvarspolitik. Som følge af det danske forbehold, deltager Danmark ikke i afgørelser og aktioner inden for EU, som påvirker forsvarsområdet. Dog hindrer Danmark ikke, at der udvikles et mere snævert samarbejde på dette område mellem de resterende medlemsstater. Danmark er derfor heller ikke forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter på området. Retsligt samarbejde: Det danske retsforbehold betyder, at Danmark kun deltager i EU’s retslige samarbejde på mellemstatsligt niveau. Det vil sige, at retslige beslutninger taget i EU først får gyldighed i Danmark, når de er vedtaget i Folketinget. Deltager et medlemsland på overstatsligt niveau, har beslutninger i EU en direkte virkning i landet. |
| Skal Danmarks EU-forbehold afskaffes? |
| Soc: Ja Radikale: Ja Kons: Ja SF: Delvist Lib: Delvist KD: Delvist DF: Nej Venstre: Ja Enhl: Nej |
| Finansunionen |
|
17 ud af EU's 27 lande blev i december 2011 enige om at indgå en finanspolitisk aftale. Finansaftalen skal styrke og skabe mere kontrol med landenes budgetter. Storbritannien vil ikke være med. Danmark og de 8 andre EU-lande uden for euro-zonen overvejer, om de vil være med i aftalen. |
Eurolandenes redningspakke
|
I oktober 2011 blev EU-landene enige om en omfattende redningsplan for euroen.
Redningspakken giver EU mere magt over de enkelte landes finanspolitik og større mulighed for at straffe lande, der ikke lever op til de økonomiske krav. Samtidig tvinger den de større banker til at blive mere økonomisk sikre ved at have en kernekapital på 9 procent. Bankerne har samtidig sagt ja til at halvere deres lån til Grækenland. |
Se hvor du er i tema-universet
Seneste artikler
Ugens spørgsmål
Er det i orden, at Politimuseet nu udstiller den økse, som Peter Lundin brugte til at partere sine ofre?
Nyhedsbrev
Seneste indlæg i debatten
| 1 |
I forhold til børnene? |
Karenerfaren
41 min. siden |
| 6 |
Sv. Et foster er ikke et menneske |
Peter...
2 timer siden |
| 1 |
Enhedslisten frister Lars... |
Kristian
2 timer siden |
| 8 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
3 timer siden |
| 1 |
Dronekrigsbegrun delser |
Jørgen...
4 timer siden |
