Makrel- og sildefiskere fra Færøerne er forment adgang til EU-havne, fordi de lander flere fisk end aftalt med de andre lande i Nordatlanten. Men Færøerne vil ikke finde sig i EUs sanktioner, og de har nu lagt sag an mod EU ved Verdenshandelsorganisationen, WTO.
Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, og formelt går sagen igennem Danmark, som tidligere har givet færingerne fuldmagt. Og den fuldmagt bliver nu brugt, oplyser den færøske regeringsleder kaldet lagmand Kaj Leo Holm Johannesen.
EUs handelsboykot mod Færøerne er efter vores opfattelse et klart brud på WTOs grundlæggende bestemmelser. Derfor har Færøernes landsstyre besluttet at overlade tvisten til WTOs tvistløsningsmekanisme, siger Kaj Leo Holm Johannesen.
LÆS OGSÅ: EU udvider ret til behandling i udlandet
Tvistløsningsmekanismen i WTO er et af de få værktøjer til rådighed for Færøerne til at genoprette lige vilkår baseret på aftalte internationale regler, siger han.
EUs sanktioner startede i august, fordi Færøerne fanger tre gange så mange sild og over fire gange så mange makrel som aftalt.
Ud over den manglende adgang til EU-havne må EU-lande heller ikke importere færøsk fanget sild og makrel. Det seneste stykke tid har de færøske fiskere derfor solgt fisk til Rusland, Asien og Afrika frem for de vante naboer.
Sanktionerne går ifølge Færøerne stik imod WTOs frihandelsaftaler, der sikrer varers bevægelighed mellem 159 lande.
Færøerne er et meget lille samfund, hvis økonomi helt overvejende er afhængig af fiskeindustri, mens EU er en af verdens største økonomier, hvor fiskerierhvervet har en meget begrænset betydning, siger Kaj Leo Holm Johannesen.
Netop forskellen i størrelse mellem de stridende parter er årsagen til, at EU ikke bør frygte modvind i WTOs afgørelse, vurderer lektor i folkeret ved Aarhus Universitet, Lars Bracht Andersen. I hvert fald ikke på den økonomiske front.
Der er mulighed for, at Færøerne kan lægge straftold på varer, der importeres fra EU, hvis de vinder sagen, siger Lars Bracht Andersen.
Men dels er det nok ikke noget, som de færøske forbrugere er særligt interesserede i, og dels er det ikke en mærkbar økonomisk sanktion over for EU, vurderer Lars Bracht Andersen.
EU kan vælge at betale straftolden, men samtidig fastholde fiskerisanktionerne mod Færøerne. Det vil dog gøre skade på EUs troværdig som aftalepartner, hvis de ikke ophæver sanktioner efter en eventuel afgørelse til Færøernes fordel, vurderer lektoren.
Hos EU-Kommissionen beklager man, at Færøerne har besluttet at gå til WTO for at få fjernet EUs sanktioner.