Mænd og kvinder sørger forskelligt

Det kan hænge sammen med opvæksten, når voksne mænd i sorg er tilbøjelige til at trække sig ind i sig selv, siger psykolog. I dag reagerer mænd dog mere emotionelt end tidligere, siger præst

Forvaltningen af følelser kan få de to køn til at adskille sig fra hinanden.
Forvaltningen af følelser kan få de to køn til at adskille sig fra hinanden. Foto: Kasper Monty.

For par, der mister et barn, kan sorgen over barnets død sommetider ledsages af en parforholdskrise. Ikke så meget fordi tabet er enormt og ubærligt, men fordi mænd og kvinder ofte sørger forskelligt. Hvor kvinder er tilbøjelige til at søge sammen med andre, når de oplever stor sorg, har mange mænd modsat tendens til at lukke sig inde med al ulykkeligheden.

Det fortæller Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet i København og igennem sit job har mødt mange mennesker i sorg.

”Mænd kan ofte blive vrede som reaktion på sorg og trække sig væk fra andre mennesker for at være alene. De har svært ved at bruge andre i sorgen og søger i stedet autonomien, så de kan få tid til at anskue tingene for sig selv,” siger han.

Det betyder imidlertid ikke, at mænds og kvinders indre sorgfølelser er forskellige det er de næppe. Det er derimod forvaltningen af følelserne, der får de to køn til at adskille sig fra hinanden. Og netop det faktum kan være rigtigt svært at tackle for et par i sorg, fortæller Svend Aage Madsen.

”Jeg oplever tit, når jeg sidder med et par, der har mistet et barn, at kvinden tydeligt giver udtryk for, hvordan hun har det. Og imens hun sidder og fortæller og måske bliver ked af det, sidder manden og holder om hende og skubber sine egne følelser lidt væk. Først bagefter kan det være, at han fortæller lidt om, hvordan han selv har det,” siger Svend Aage Madsen.

Han påpeger, at konflikten i parforholdet opstår, hvis parterne har svært ved at acceptere den andens måde at sørge på.

Når mange mænd forsømmer at dele deres sorg med andre, kan det skyldes, at der eksisterer nogle uhensigtsmæssige, nedarvede opdragelsesmønstre for drenge, mener Svend Aage Madsen.

”Nogle drenge har ikke i deres opvækst haft mulighed for at finde ud af, at det kan være okay at være sorgfuld. De drenge mangler, når de bliver voksne, et bredere spektrum at reagere ud fra,” siger han, men pointerer, at både kvinder og mænd med fordel kan lære af hinanden.

”Kvinder kunne lære fra mændene, at det ikke altid er godt at reagere så kraftigt på impulser. Det er de tilbøjelige til, ligesom de oftere end mænd kører rundt i de samme ting, hvilket kan føre til unødvendige grublerier. Omvendt kan mænd lære at blive bedre til at dele deres tanker med andre,” siger han og fortsætter:

”Meget ofte er de umiddelbare sorgreaktioner i et parforhold fordelt sådan, at kvinderne er i centrum først. Senere, når mændene begynder at dele deres sorg, og kvinderne er et andet sted, så sker der det, at man kommer ud af takt. Derfor råder jeg altid par til at være opmærksomme på at acceptere den andens måde at tackle sorgen på,” siger Svend Aage Madsen.

Christian Busch, hospitalspræst på Rigshospitalet, vil nødig generalisere, når det kommer til mænd og sorg, idet de kan sørge vidt forskelligt. Men han mener han, at yngre mænd i dag reagerer mere emotionelt end tidligere.

”Vi mænd over 60 reagerer oftere på den klassiske problemløsningsfacon, hvor vi gerne vil handle og være praktiske. Hvorimod de fædre, jeg møder i dag, er opdraget til, at man godt kan være både problemløsende og følelsesfokuseret på samme tid,” siger han.

Der er dog ingen tvivl om, at mænd har en større tendens til periodevis at skulle væk fra sorgen, mener hospitalspræsten. Ikke fordi de ikke er i besiddelse af sorgfølelserne, måske har de snarere flere, end de kan magte, men fordi de har behov for at være fri fra belastningen indimellem. Kvinder, derimod, er mere tro mod deres sorg og bliver i sorgens rum de kan ligefrem føle svigt, hvis de bevæger sig væk fra det.

Christian Busch er meget opmærksom på at fortælle forældre, der har mistet et barn, at sorg er flerfacetteret.

”Jeg plejer at sige til dem, at det at få et barn er forskelligt for far og mor, og det at miste et barn også er forskelligt for far og mor. Så ser de gerne på hinanden og siger, at det har de lagt mærke til, og at det er rart at få at vide, at det ikke er ualmindeligt, at man reagerer forskelligt,” siger han og understreger, at det er meget vigtigt at legitimere den individuelle sorg.

Når det kommer til talen om tro og det religiøse, er det ikke let at trække en skillelinje mellem kønnene, mener hospitalspræsten.

”Det religiøse er også noget, man går ud og ind af, og det er forskelligt, hvem det betyder mest for. Men jeg vil sige, at alle præster oplever, at især begravelsen og de ritualer, der følger med, gør noget godt for forældre, der har mistet. Det giver dem en oplevelse af, at der er noget, der står fast i det kaos og den uvished, de ellers befinder sig i,” siger Christian Busch.