Jeg er vokset op uden for Gylling helt ude på landet. Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år. Min mor flyttede sammen med en kæreste i Odder, og jeg boede i en lille lejlighed med min far Jens, inden han gik bort, da jeg var otte år.
Derefter flyttede jeg ud til mine forældre Peter og Inger Lis (Thomas kalder sine plejeforældre for forældre red.), som også bor lidt uden for Gylling. Mine forældre havde i forvejen tre børn; en søster, som var flyttet hjemmefra og to drenge.
Mine forældre Peter og Inger Lis har altid lagt vægt på, at jeg ikke skulle behandles anderledes end deres biologiske drenge, men at jeg var en lige så stor del af familien som dem. Det var mine plejeforældres mission at gøre min barndom normal, og de har beskyttet mig på den måde, børn skal beskyttes på.
De var eksempelvis enormt gode til at hjælpe mig, så jeg ikke kom bagud i skolen, selvom jeg mistede begge mine forældre. De ville ikke have, at jeg skulle halte efter det boglige, for jeg skulle nok få mine kampe et andet sted.
Min opvækst har betydet alt for mig. Det er måden, jeg er blevet opdraget på, der er årsag til, at jeg tænker, som jeg gør. Min far Peter er gammel 68’er, så jeg har fået nogle bløde, humane værdier med fra ham. Jeg fik at vide, at jeg ikke måtte gå for meget op i penge, og han lærte mig, at det handler om at være god ved sine medmennesker, og at det er de nære relationer, der er vigtige i livet.
Det er værdier, jeg prøver at give videre til mine egne drenge.
Det er vigtigt for mig at lære mine børn, at de skal opføre sig sødt over for andre børn, og at der ikke er forskel på, om man er en dreng eller en pige - forstået på den måde, at det ikke er bedre at være det ene frem for det andet. Jeg lægger meget vægt på, at alle mennesker er lige gode, og det synes jeg også, at vores børn skal lære.
Derudover betyder det meget at lære mine børn at se verden og være nysgerrig på den.
Jeg gik både til musik, håndbold og fodbold, da jeg var barn. Jeg ville enormt gerne stoppe med at gå til fodbold, fordi jeg blev rykket ned på et andet hold. Men det fik jeg ikke lov til af min mor. Hun ville gerne have, at jeg dyrkede sport for at holde mig aktiv.
Jeg ville hellere øve med mit band hver eneste dag, og det synes min mor var for meget. Bandet var vores førstehold, og her bestemte vi selv, hvem vi synes, der skulle være med. Jeg sagde til min mor, at jeg tog til fodbold, men i virkeligheden tog jeg bare hen og øvede.
Den næste familiefest, vi skal holde, bliver barnedåben for vores fire måneder gamle søn, Peter. Det bliver en dag med mad, hygge og familiesammenkomst, hvor vi skal dele glæden over vores drenge med alle og fejre kærligheden til vores søn.
Vi elsker vores drenge over alt andet og håber, at gæsterne vil være en vigtig del i deres liv.
Jeg har et særligt tæt forhold til min kone, fordi det at blive forældre to gange er de lykkeligste øjeblikke i mit liv.
Det sætter tilværelsen i relief at få børn, og alting bliver taget op til vurdering. Det er noget, man ikke kan forklare, og måske er det også kun folk med børn, der forstår det. Min familie betyder alt.