”Jeg er mere nærværende, end mine forældre var”

I dag forventes det, at man er til stede på en bestemt måde. Ellers er man en dårlig forælder, siger filminstruktør og skuespiller Søren Fauli

”Det, at kunne udtrykke sig, har gjort, at jeg aldrig har følt mig hæmmet af, om jeg nu er god nok til det, jeg laver. Det er der mange, der kæmper med, men sådan har jeg ikke haft det,” siger skuespiller Søren Fauli. - /Scanpix.
”Det, at kunne udtrykke sig, har gjort, at jeg aldrig har følt mig hæmmet af, om jeg nu er god nok til det, jeg laver. Det er der mange, der kæmper med, men sådan har jeg ikke haft det,” siger skuespiller Søren Fauli. - /Scanpix.

Jeg startede egentlig med at bo i Kikhavn i Nordsjælland. Men min opvækst har jeg haft på Frederiksberg i København, hvor jeg boede i cirka 16 år sammen med min mor, far og halvsøster.

Jeg voksede op i et kulturradikalt miljø. Min mor var lidt rød, og min far var borgerlig. Jeg har fået begge værdisæt, og det har faktisk været meget interessant. Min mor var lidt kristen, men ikke skolet kristen, hun kan godt lide nisser for eksempel.

Jeg gjorde, hvad der passede mig, da jeg var barn. Det kan godt være, der var noget, jeg ikke måtte, men der var ikke noget, jeg ikke gjorde. Dengang var børn jo ikke kontrolleret fra morgen til aften, som de er i dag. Når jeg var færdig med skolen, var der ikke styr på mig, før jeg skulle spise. Derfor lavede jeg meget ballade som eksempelvis telefonfis.

I dag kigger man som forælder på, hvordan andre gør. Dét, andre gør, gør man også selv. Man har en idé om, hvad der er god opdragelse. Jeg har netop sagt til én af mine venner: ”Er jeg ikke en god far, fordi jeg ikke kan finde ud af at være nærværende?”. At være nærværende er blevet en vigtig familieværdi. Det betyder, at man styrter rundt som forælder, men hvis man er træt eller ikke orker at sidde og spille et eller andet, så er man ikke nærværende. Og så føler man, at man er en fiasko som forælder. Det, synes jeg, er underligt, for jeg elsker jo mine børn, går op i dem og vil gerne have, de har det godt, men hvor kommer det dér nærvær fra?

Jeg tror, at det er kommet snigende, for dengang jeg var barn, var min far ikke nærværende. Han sad og læste i sin bog eller avisen og var der ikke nødvendig-vis hele tiden. Jeg er i hvert fald mere nærværende, end mine forældre var. I dag skal ens små børn ikke være de sidste, der bliver hentet i institutionen. De skal have tidligere fri, og så skal man være hjemme og spille eller bage. Det forventes, at man er til stede på en bestemt måde, ellers er man en dårlig forælder. Da jeg var barn, var det helt almindeligt, at jeg havde mit eget liv ved siden af. Nu når det for eksempel er sommerferie, oplever jeg, at børn forventer, at man skaber en eller anden underholdning for dem hele tiden.

Da jeg var barn, var vi altid på landet om sommeren i et lille landsbysamfund i Kikhavn. Mine forældre er stadig i Kikhavn, og mine to ”nye” børn er der også. Nu bliver det mine yngste børns sommersted, og jeg håber, de kan finde ud af at underholde sig selv og gå ud og lege. At have et sted, hvor man føler sig hjemme og har været som barn, gør, at man bedre kan være der senere i livet. Kikhavn er et særligt minde fra min barndom, for jeg forbinder stedet med at have fri.

Jeg er blevet dannet af mine forældre, og min mor var god til at skabe rammer for min kreativitet. Når vi kørte hjem fra Kikhavn om søndagen, sad jeg på bagsædet og sagde noget pludder-pladder, som min mor skrev ned. Det blev til digte, som blev duplikeret, samlet og hæftet, og så lavede vi 100 eksemplarer af det, der hed ”Søren Syv”. De blev solgt på en udstilling her i huset i Kikhavn. Min mor tømte en gang imellem huset, malede det hvidt og brugte det som udstillingsrum. Over flere somre var der børneudstillinger, hvor andre børn og-så udstillede, og det betød, at jeg lærte at udtrykke mig. Derfor har det at kunne udtrykke sig gjort, at jeg aldrig har følt mig hæmmet af, om jeg nu er god nok til det, jeg laver. Det er der mange, der kæmper med, men sådan har jeg ikke haft det.

Jeg tror, at alle, der arbejder kreativt, på et eller andet tidspunkt har skullet overvinde sig selv for at vise, hvad det er, man laver. Jeg har skabt en god grobund for mine børns kreativitet ved at indgyde, at det for eksempel er godt at male, og at de godt kan vise andre mennesker de billeder, de laver. Det er helt klart en vigtig værdi for mig som far. Hvis mine børn ytrer ønske om farver, pensler eller sprøjtemaling, så køber jeg det altid til dem. Kreative ting holder jeg ude af ethvert gaveregnskab, og det er en værdi, jeg har fået af min mor og givet videre.