Forældre tåler ikke modstand på deres børns vegne

Danske forældre forsømmer at lære deres børn, at modgang er en naturlig del af livet, siger den panamanske skoleleder Ricardo Passo

Panamansk-fødte Ricardo Passo er leder af en mindre privat, international skole med 160 elever i Ikast: International School Ikast-Brande. Her er 35 nationer repræsenteret blandt personale og elever. Skoleleder Ricardo Passo.
Panamansk-fødte Ricardo Passo er leder af en mindre privat, international skole med 160 elever i Ikast: International School Ikast-Brande. Her er 35 nationer repræsenteret blandt personale og elever. Skoleleder Ricardo Passo. . Foto: Privatfoto.

Danske forældre opdrager deres børn til en tryg verden, som ikke nødvendigvis er i harmoni med den virkelighed, som venter dem.

Det er en af skoleleder Ricardo Passos konklusioner. Han har undervist i seks lande fra Kenya til Finland, inden han for syv år siden flyttede til Danmark.

”Jeg vil mene, at danske forældre langt hen ad vejen forkæler deres børn ved at beskytte dem. Drømmebilledet af den danske barndom er grundlagt i en svunden tid 50 år tilbage, hvor far gik på arbejde og forsørgede familien, mens mor og børn levede bag et hvidmalet stakit. Den trygge verden er væk, i det omfang den overhovedet har eksisteret, men danske forældre fortsætter med at opdrage børn til en verden præget af stabilitet, tryghed og homogenitet. Lige nu er Danmark også et særdeles trygt sted at vokse op, men meget kan ske i løbet af de næste 10 år, og vil danske børn så være robuste til at klare sig i en verden med store usikkerheder og mindre velstand?”.

Panamansk-fødte Ricardo Passo er leder af en mindre privat, international skole med 160 elever i Ikast: International School Ikast-Brande. Her er 35 nationer repræsenteret blandt personale og elever.

”Danske forældre skiller sig ud fra forældre i andre lande ved generelt at være meget involveret i deres børns liv på en elskende og omsorgsfuld måde. Når der skal laves en legeaftale, så er det ikke to børn, som tager fat i hinanden på legepladsen, men ofte er det forældrene, som aftaler, at det kunne være godt med en legeaftale. Forældre er bevidste om, hvad der vil være godt for deres barn, men samtidig er de dårlige til at tåle modstand på deres børns vegne,” siger han.

På skolen i Ikast forsøger man at skabe en tryg ramme om skolegangen, men samtidig melder skolen ud, at eleverne skal lære, at modgang hører til livet.

”Det er værdifuldt for børn at lære at håndtere modgang. Nogle gange er det godt for et barn at græde og få mulighed for at sige til et andet barn, at det er blevet såret,” siger han.

Han fremhæver den danske skolemodel, hvor skole og pasning af de yngste mange steder er integreret. Men ulempen er, at nogle forældre forventer, at skolen og SFO skal være barnepige, mener Passo.

”Forældre har ikke nær så meget kontrol over deres børn i dag som tidligere, ikke mindst fordi internettet giver børn adgang til hele verden. Skolen er et af de få steder, hvor forældre kan have kontrol, og her er der ofte mere kontrol med børnene, end når børnene er hjemme. Der er forældre, som gerne vil sidde på afstand og forsøge at kontrollere, hvad der sker i skolen. Fordi skolen både er undervisning og omsorg i SFO'en, kan forældre forsøge at trække skolen i retning af rollen som den store babysitter. Danskernes forhold til børnenes skolegang er på godt og ondt præget af skattesystemet. Man anser det ikke som et privilegium at gå i en dansk folkeskole, men som en service, man har betalt for og derfor kan stille krav til og måske ikke altid møder med tillid og anerkendelse.”

Hvilken type forælder er du? Klik på det blå felt nedenfor og test dig selv.