”I begyndelsen af min graviditet læste jeg på forskellige internetsider, men det holdt jeg hurtigt op med. Det blev for kompliceret.”
”Jeg besluttede ret hurtigt, at det ikke var alle mulige andre, men min egen sunde fornuft, der skulle afgøre, hvad jeg skulle spise i min graviditet,” siger Hanne Smalbro Ausrød, der er gravid for første gang og har termin i denne uge.
Men ikke alle gravide forlader sig på egen sund fornuft som Hanne Smalbro Ausrød. I hvert fald bugner markedet af tilbud til gravide og nybagte forældre.
Vil man være verdens sundeste mor og have verdens sundeste barn, skal man have fingrene i ernæringsekspert og tv-vært Christian Bitz og læge Arne Astrups graviditetsbog ”Verdens sundeste mor og barn - giv dit barn den bedste start i livet”.
I bogen ”Yummy mummy - uundværlige skønhedstips til gravide og nybagte mødre” skriver Charlotte Torpegaard om skønheds-te mod morgenkvalme og grøn te mod hudproblemer. Om mellemkødsolier og en kendis' venepumpeøvelser.
I titler som ”Spis dig gravid” og ”Gravid i en fart - guide til at øge chancerne for graviditet” kan man læse om, hvilken mad der øger chancen for at blive gravid.
Anja Pinborg er professor og overlæge på Fertilitets-klinikken på Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. På hospitalet anbefaler man ikke patienterne at købe disse bøger, men i stedet at holde sig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
”Mange af vores patienter spørger til, om de dyrker nok motion, og har skyldfølelse over deres kost. Medmindre man er overvægtig, er der så uendeligt lidt, man selv kan gøre ud over at spise en varieret kost ud fra Fødevarestyrelsens kostråd. En graviditet er en kompleks biologisk proces, som man ikke kan spise sig til ud fra en bog,” siger Anja Pinborg.
Det undrer hende, at folk kan tjene penge på bøger om kost til gravide.
”Det handler jo nok om, at alle vil det bedste for deres børn, men med de gode gammeldags kostråd, folinsyre og jern, let til moderat motion og en god nattesøvn er man dækket fornuftigt ind,” siger hun og understreger, at man selvfølgelig skal tænke sig om, men at det nemt kan blive for meget af det gode med alverdens råd og krav.
”Egentlig kan disse forfattere jo skrive det, de vil, og kosttilskud kan produceres, som man vil, da der ingen regulering er på området. Det kan nemt give et usundt pres på de gravide,” siger hun.
En af de nyeste bøger på reolen med litteratur til vordende mødre er Jerk W. Langers ”Kost og graviditet”. Jerk W. Langer er læge, forfatter og kendt fra tv-programmerne ”Go' Morgen Danmark” og ”Aftenshowet”. Han har oplevet, at mange gravide er usikre i forhold til, om de gør det godt nok.
”De hører oplysninger i øst og vest, og som vinden blæser. Det skaber forvirring. Jeg har i min bog forsøgt at samle den viden, der findes,” siger han.
Bogen videregiver de officielle anbefalinger til gravide, men breder stoffet ud, lyder det fra forfatteren.
Hvor Fødevarestyrelsen anbefaler, at gravide, som alle andre, skal spise seks stykker frugt og grønt dagligt, advarer Jerk W. Langer mod at spise frugt, hvis man vil holde vægten nede. I bogen kalder han frugt for sukkerbomber og anbefaler i stedet at spise grove grøntsager eller proteinholdige fødevarer. Et andet råd i bogen lyder, at man skal spise hver fjerde time, selvom man ikke er sulten, da det kan være, at barnet er det. Hvis man vil skeje ud, foreslår han, at man kan spise banansmoothie, skyr eller fedtfattig yoghurtis. Derudover rådgiver han om tv- og indkøbsvaner. Et råd lyder kun at tænde for sit tv, hvis der er en virkelig god udsendelse, og et andet, at man ikke skal købe ind på tom mave. I et afsnit oplyser han, at vand ikke indeholder kalorier, men stadig virker mættende.
Spørger man Jerk W. Langer, om det ikke er henholdsvis fanatiske og banale råd, svarer han nej.
”Det er ikke meningen, at jeg vil fremstå fanatisk. Gør jeg det, må jeg skrive det anderledes næste gang,” siger han og fortsætter.
”Det er klart, at kampen om for mange kilo ikke afgøres i frugtskålen, men man ved i dag, at frugt indeholder meget frugtsukker, som feder rigtig meget. Derfor er det bedre at spise grove grøntsager,” siger han og uddyber, hvorfor han blandt andet rådgiver om tv- og indkøbsvaner samt kalorieindholdet eller mangel på samme i vand.
”Man må godt skrive ting, som folk ved i forvejen, dels fordi gentagelse fremmer forståelsen, dels fordi man ikke altid tænker over det indlysende.”
Jerk W. Langer har ofte overvejet, om den megen information skræmmer mere end den gavner.
”Det er det evige dilemma, når man laver sundhedsformidling. At ramme balancen mellem at skræmme og informere. En overskudskvinde kan nok nøjes med at følge sin egen sunde fornuft, men andre har brug for en stok at støtte sig til.”
Jordemoder Grit Niklasson, der har skrevet ph.d.-afhandlingen ”At være gravid - kvinders oplevelse af tilbud, valg og krav”, mener, at bøger som Jerk W. Langers primært er skrevet til veluddannede storbykvinder med økonomisk og mentalt overskud.
”Du skal have tid, økonomi og kræfter til at forholde dig til disse bøger. Gravide findes altså i alle samfundslag. Dem, der ikke kan leve op til de krav, som bøgerne stiller, vil blot opleve at få dårlig samvittighed,” siger Grit Niklasson.
I afhandlingen, som hun forsvarede tidligere på året, indleder hun med at fortælle om en række jordemoderstuderende, der oplever usikre gravide i konsultationer.
”De har oplevet usikre gravide, der fortæller om de mange valgmuligheder, de bliver stillet over for, og som nogle af dem føler som et pres. Et pres, mange gravide også oplever i forhold til selv at skulle 'præstere' - de føler, de skal se godt ud og være attraktive som kvinder, de skal udfylde jobfunktion til punkt og prikke, de skal være fit og veltrænede til fødslen, de skal have styr på selvhypnose, meditationsøvelser og andre aspekter af forberedelse til fødslen, de skal sågar på dette tidlige tidspunkt have viden om sikkerhedsgodkendte autostole,” skriver Grit Niklasson.
Hun mener, at det er en sørgelig tendens.
”Det er et problem, hvis du oplever at blive mødt af et væld af krav, som du ikke har viljestyrke og selvkontrol til at honorere. Hvis man som gravid konstant går og er stresset, så er det et problem, som er langt større for barnet end så meget andet,” siger Grit Niklasson.
Hanne Smalbro Ausrød har fra begyndelsen af sin graviditet været bevidst om, at hun ikke vil ligge under for alverdens krav.
”Min graviditet skal ikke være regelrytteri. Det at vente barn får et forkert fokus, hvis det kommer til at handle om, at jeg skal gøre alting rigtigt. Allerede før jeg blev gravid spiste jeg sundt og fornuftigt, og hvad der er godt nok for mig, er også godt nok for mit barn.”