Børnepsykolog: Når man bliver skilt, er man i krise, og så er man meget selvoptaget

Ekskonen til Annika Lillelund Faulis mand er gudmor til hendes barn. Og juleaften fejres med nye og gamle bedsteforældre og eks'er. Erfaringerne fra en sammenbragt familie er blevet til et nyt opslagsværk, der giver gode råd til, hvordan man nemmest kommer igennem en skilsmisse

”Den sammenbragte familie er jo slutproduktet af en hel rejse. Der er mange typer familier og modeller - og skilsmisser! Men uanset hvordan du bliver skilt, sætter det præg på hele processen efterfølgende,” siger Annika Lillelund Fauli (th.), der sammen med Lene Stephensen har skrevet en bog om skilsmisser. -
”Den sammenbragte familie er jo slutproduktet af en hel rejse. Der er mange typer familier og modeller - og skilsmisser! Men uanset hvordan du bliver skilt, sætter det præg på hele processen efterfølgende,” siger Annika Lillelund Fauli (th.), der sammen med Lene Stephensen har skrevet en bog om skilsmisser. - . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Sædvanligvis er det børn, der sidder i Lene Stephensens hvide sofa. Her fortæller de psykologen om den dårlige samvittighed, der plager dem og splitter dem mellem deres skilsmisseforældre. Eller de forklarer, hvordan forældrene ikke taler sammen men bare mailer.

I dag sidder den 73-årige psykolog Lene Stephensen selv i sofaen. Ved siden af sidder 36-årige Annika Lillelund Fauli, der er tekstforfatter og skribent. Sammen har de to kvinder skrevet en bog om, hvordan man tackler en skilsmisse, så den går mindst muligt ud over børnene.

De to kvinder griner indforstået og taler om børnefødselsdage og retter på hinanden, når den ene har glemt detaljer eller husker forkert. Bag ved dem står det smalle skrivebord, hvor de igennem et år har skrevet på bogen.

Lene Stephensen og Annika Lillelund Fauli er ikke i familie. Og dog. For Annika Lillelund Fauli er gift med Søren Fauli. Han var tidligere gift med Lene Stephensens datter, Barbara. Da hun gik fra Søren Fauli, kom han i krise og vendte sig mod sin svigermor for at få råd og hjælp.

Dagen før interviewet har Annika Lillelund Fauli og Lene Stephensen fejret Søren Faulis ældste datters fødselsdag. Med til fødselsdagen var ikke bare hendes forældre og deres nye ægtefæller, men også Annika Lillelund Faulis forældre. For hele den store familie er en moderne, sammenbragt familie.

Sådan er virkeligheden bestemt ikke for de mange tusinde danskere, der lever i en sammenbragt familie. Men en skilsmisse, selvom den er en krise, behøver ikke at ende i splittede familier og konflikt, forklarer Annika Lillelund Fauli.

”Forleden sagde min lille datter, at hendes familie består af mor og far, hendes søskende, Barbara og hendes mand, mormor og morfar, og så videre,” siger hun og tæller på hænderne for at illustrere, at familien for datteren ikke bare er kernefamilien.

”Men det er ikke nødvendigvis det rigtige for alle at nå dertil, hvor man holder fødselsdage og jul sammen. Hvis man ikke kan være i rum med hinanden uden at mærke krisen, er det ikke det rigtige, og det kan børn mærke. Det vigtigste er, at de er trygge og har det godt.”

Hun tilføjer, at selvom familien i dag hænger godt sammen, så det ikke altid lovende ud for små 10 år siden, da hun blev introduceret som Søren Faulis nye kæreste.

”Det er først inden for det sidste år eller to, at jeg er faldet rigtigt på plads. For syv-otte år siden var jeg måske ved at give op. For jeg syntes, at jeg skulle ofre mig så meget for Sørens tre børn. De tog min tid med Søren, og det var svært at finde min plads,” forklarer hun.

Det hjalp, da hun selv blev mor og fik en mere manifesteret plads i familien. Og så var det en luksus at have en i familien, der som psykolog er vant til at navigere igennem kriser. For Lene Stephensen hjalp ikke bare Søren Fauli og hans ekskone med deres skilsmisse, hun talte i høj grad også sine tre børnebørns sag, så skilsmissen gik mindst muligt ud over dem.

”Når man bliver skilt, er man jo i krise, og når man er det, er man meget selvoptaget. Det kan godt gå ud over børnene, som eksempelvis får skyldfølelse over, at den ene forælder stadig er ked af det,” siger hun.

”En jul ringede en far og fortalte mig, at hans datter var ked af det, og om jeg ikke kunne tale med hende. Hun sagde: 'Jeg tør ikke sige det til far, for han bliver vred, men jeg skal være hos ham i julen, og det glæder jeg mig til, men mor har sagt, at hun vil sidde og græde hele aftenen',” fortæller hun.

Forældrene må godt tænke i børnebaner. At blive skilt er de voksnes beslutning, ikke børnenes, mener forfatterne bag ny bog om skilsmisse.
Forældrene må godt tænke i børnebaner. At blive skilt er de voksnes beslutning, ikke børnenes, mener forfatterne bag ny bog om skilsmisse. Foto: Petra Theibel Jacobsen

”Så skal den lille pige bære, at moderen er ked af det. Det kan godt være, at de voksne ikke længere har et ægteskab, men de har et forældreskab, og det skal ikke gå ud over børnene. Det er det, der er pointen med bogen og vores historie. Forældrene må godt tænke i børnebaner. At blive skilt er de voksnes beslutning, ikke børnenes.”

Lene Stephensen har arbejdet som psykolog i 40 år og har i cirka 30 af dem beskæftiget sig med skilsmisseforældres børn. Hun fortæller, at de samme konflikter ofte går igen. At børnene tager forældrenes problemer på deres skuldre, og at børnene bruges som omdrejningspunkt for forældrenes stridigheder.

For problematikken med den sammenbragte familie, hvor forældrene får nye børn, er først for alvor kommet inden for de seneste 10-20 år, forklarer hun.

”I min generation blev man skilt, når børnene var godt i vej. Nu bliver man skilt i 40'erne eller yngre, og det vil sige, at man sidder med hjemmeboende børn. Og så vil man gerne have nye børn,” siger hun.

”Folk er ikke blevet dårligere til at blive skilt, de er bare lidt hurtigere til det. Min generation havde masser af kriser, men man blev sammen. I dag giver man hurtigere op.”

Men en afgørende forskel, fortæller hun, er fædrenes engagement.

”Mændene i min generation har aldrig hentet et barn, det interesserede dem ikke. Næsten alle fædre i dag vil gerne have børnene halvdelen af tiden. Min generation havde dem hver anden weekend. Der er sket et kæmpe skred der, som jeg er imponeret over,” siger hun og tilføjer:

”Men det skaber selvfølgelig problemer, for så er der mere tid, der skal deles, og dermed flere konflikter.”

Erfaringerne fra årtiers arbejde med skilsmissebørn samt erfaringerne fra Lene Stephensens og Annika Lillelund Faulis sammenbragte familie er blevet til bogen ”Skilsmissens ABC - Guide til en bedre skilsmisse for dig og dine børn”.

Den er et opslagsværk, som man kan hente råd fra, uanset om man står før, under eller efter en skilsmisse. Rådene kommer både fra Lene Stephensens arbejdsliv, fra egne erfaringer og fra interviews med børn og voksne, der har været igennem en skilsmisse. Og så er den skrevet med henblik på at sætte børnene i fokus. Derfor handler bogen i høj grad om samarbejde.

”Den sammenbragte familie er jo slutproduktet af en hel rejse. Der er mange typer familier og modeller - og skilsmisser! Men uanset hvordan du bliver skilt, sætter det præg på hele processen efterfølgende, og hvordan du kommunikerer og samarbejder. Hvis den ene har været en idiot, kan det være svært at være tilgivende og holde jul sammen, og det udviser vi forståelse for i bogen og prøver at se på, hvordan man komme videre derfra,” siger Annika Lillelund Fauli.

De to kvinder fortæller, at hvor det har været en stor gave for dem at kunne trække på egne erfaringer - både Lene Stephensens faglige erfaringer samt de erfaringer, Annika Lillelund Fauli har som både nyt medlem af en skilsmissefamilie samt del af en generation, hvor mange bliver skilt- har det også været vigtigt, at bogen ikke er en brugsvejledning til at ende med samme model som den Stephensen/Fauli'ske.

”Vores løsning er ikke den endegyldige. Der er ikke én vej, man kan følge, for alle skilsmisser er forskellige. Det er meget vigtigt,” siger Annika Lillelund Fauli.

Lene Stephensen supplerer med, at der bestemt også har været fejl og misforståelser på deres vej, for det er vanskeligt at navigere i en skilsmisse, hvor der er sårede følelser, svigt og sorg.

”Bare det at skifte hjem hver anden uge er en udfordring. Der er forskellige regler. Og hos Annika er der to nye børn, som Søren er far til hele tiden. Den skal de tre ældre børn sluge, og de kan blive misundelige,” siger hun.

”Der har Annika været god, fordi hun har ladet Søren gøre ting alene med de store børn. Det er faktisk noget, børnene har rådet mig til at sige videre til mine klienter. For selvom børn synes, at fars nye kæreste er nok så sød, har de også brug for alenetid med deres far. Det kan mænd have svært ved, fordi de er bange for, at deres nye kone føler sig overset.”

”Søren sagde fra starten til mig, at det var vigtigt, at jeg satte mine egne grænser over for børnene, og de behøvede ikke at være de samme som hans,” fortæller Annika Lillelund Fauli.

”Han sagde også, at jeg godt måtte sige det, hvis jeg syntes, at hans børn var irriterende. Den frihed til at kunne reagere er vigtig.”

At familien er gået fra konflikt og forsigtige listesko til sammenbragt og tæt familie, har krævet tid og hårdt arbejde. Og man skal være indstillet på at arbejde, hvis man vil nå til en fredelig familie, forklarer Lene Stephensen.

”Det er bestemt ikke nemt, og det kræver virkelig en indsats. Men vi håber, at forældrene kan se arbejdet og gider gøre det for deres børns skyld,” siger hun.

”Der skal bare én til for at ødelægge det,” supplerer Annika Lillelund Fauli.

”I vores tilfælde har alle virkelig bakket op om projektet. Det handler om, at børnene ikke skal gå på listesko eller føle, at forældrenes behov går først. Og det har da været svært. Men jeg er glad for, at familien i dag er en stor, sammenbragt én,” siger hun og smiler.