Det bedste kommer til den, som venter

Gennem 50 år har psykologer anvendt en simpel lille test, skumfidustesten, til at måle tålmodigheden hos det enkelte barn. Ifølge forskerne er der sammenhæng mellem at kunne udskyde sin sliktrang og evnen til at få uddannelse og job

Der lader til at være en sammenhæng imellem i en tidlig alder at have evnen til at kunne udskyde sine øjeblikkelige behov og tålmodigt vente på belønningen. Det viser den såkaldte "skumfidustest". Modelfoto
Der lader til at være en sammenhæng imellem i en tidlig alder at have evnen til at kunne udskyde sine øjeblikkelige behov og tålmodigt vente på belønningen. Det viser den såkaldte "skumfidustest". Modelfoto.

Tålmodighed betaler sig. Det var læren af et berømt forsøg, skumfidustesten, som psykologiprofessor Walter Mischel fra Stanford Universitet, USA, gennemførte i 1960’erne.

300 fireårige børn blev efter tur sat i et rum, fik et fad med én skumfidus foran sig samt beskeden: ”Kan du vente med at spise skumfidusen, til jeg kommer tilbage, må du få to.”

Børnene delte sig i tre omtrent lige store grupper. Én spiste straks skumfidusen, én prøvede at vente, men mistede tålmodigheden og spiste den. Den tredje gruppe holdt ud. 

Forskeren fulgte børnene gennem årtier og kunne se, at de tålmodige ikke alene opnåede to skumfiduser, men også klarede sig bedst i uddannelse og job og havde det højeste selvværd.

Der lader altså til at være en sammenhæng imellem allerede som fireårig at have evnen til at kunne udskyde sine øjeblikkelige behov og tålmodigt vente på belønningen for behovsudskydelsen, og så senere i livet at kunne høste alle mulige andre frugter af at kunne være tålmodig. 

I et nyt svensk-hollandsk projekt, som blev gennemført i samarbejde mellem universiteterne i Stockholm, Uppsala og Maastricht, er i alt 13.000 svenske 13-årige tilsvarende blevet spurgt, om de ville have et beløb svarende til knap 1000 kroner nu eller knap 10.000 kroner om fem år.

Fire femtedele var parat til at vente. Den sidste, utålmodige femtedel viste sig ifølge forskerne at have 32 procents større sandsynlighed for at begå kriminalitet inden for de næste 18 år.

Det kunne dermed se ud, som om børn allerede som 13-årige er skæbnebestemt til enten at blive kriminelle eller lovlydige borgere. I hvert fald er det en meget stor forskel i sandsynlighed for en fremtidig kriminel, der kan læses ud af tålmodigheds- og behovsudskydelsesforsøget.

Men alt håb er ikke ude, for når forskerne inddrager den faktor, som hedder uddannelse, viser det sig, at jo højere uddannelse den enkelte får, jo mindre er risikoen for at ende i kriminalitet.

Den utålmodige femtedel kan så at sige uddanne sig ud af den alvorligste kriminalitetsrisiko.

 En af tålmodighedsforskerne, lektor Hans Grönquist fra universitetet i Uppsala i Sverige, konkluderer derfor i et interview i det internationale tidsskrift The Economist:

"Vi har derfor en mistanke om, at uddannelse kan holde mennesker væk fra kriminalitet, fordi det får dem til at tillægge fremtiden mere værdi."

Der ser således ud til at være en tæt sammenhæng imellem, hvor gode mennesker er til at udvise tålmodighed, uddanne sig, undgå kriminalitet, tjene penge og tillægge fremtiden betydning.

Eller som ketchupfirmaet Heinz engang slog fast i et slogan: Det bedste kommer til den, som venter.