Maria Vestergaard bor i Odense sammen med sin kæreste og lille datter på halvandet år. Og hun er noget af et særsyn. For hun læser til læge og har valgt at få barn, mens hun er ung. Hun var 23 år, da datteren blev født.
”At være ung mor bliver set som noget lidt pinligt. Det går imod den gode stil, når man er fornuftig og læser medicin, at man også vil have et barn. Jeg fik spørgsmålet: ’Skal du så ikke være læge mere, hvad med din uddannelse?’,” siger hun.
I mødregruppen og kredsen af veninder med børn er Maria Vestergaard langt den yngste, mens flere af de andre er omkring de 40 år. Hun kender ingen jævnaldrende kvinder, der har fået barn.
For Maria Vestergaard går imod den anbefaling, som danske familier i to generationer har givet til deres døtre: At de skal vente med at få deres børn, indtil uddannelsen og det første gode job er i hus.
Det råd har banet vejen for danske kvinder til akademiske uddannelser, selvstændighed og ligestilling. Men anbefalingen om at vente med at få børn har haft en bagside. For mens alderen for førstegangsfødende stiger, så får flere og flere danske kvinder problemer med at blive gravide.
Sidste år udgav Vidensråd for Forebyggelse derfor en rapport, hvor en række af landets førende forskere samlede den videnskabelige litteratur om årsagerne til nedsat frugtbarhed med forslag til forebyggende indsatser.
Rådet rejser blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt vi skal gentænke danske familiers fortælling om, at deres unge voksne døtre og sønner gør klogest i at nyde livet, få uddannelse, karriere – og først derefter børn.
Måske skal fortællingen i stedet lyde, at man også sagtens kan få sine børn, mens man er under uddannelse – og at det faktisk er godt for ligestillingen, siger Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed og formand for Vidensråd for Forebyggelse, der har udgivet rapporten.
”Fertiliteten topper, når kvinden er 19-20 år. Hvis man kun anlægger en biologisk synsvinkel, så skal de unge kvinder se at blive gravide. Men det er noget andet, vi fortæller vores egne døtre,” siger han og fortsætter:
”Vi går med livrem og seler, inden vi går i gang med at lave børn, og så når mange op i årene. Måske går det nemt med det første barn, når man er 32-33 år, men med nummer to eller tre barn er det tæt på lukketid.”
I dag er gennemsnitsalderen for danske kvinder knap 30 år, når de får det første barn, og et par år mere for mændene. Men ved 30-årsalderen er kvindens fertilitet faldet med 50 procent, siden hun var 20 år, og det vil gennemsnitligt tage hende dobbelt så lang tid at blive gravid.
Nedsat fertilitet er en af årsagerne til, at hver 10. danske kvinde er ufrivilligt barnløs eller får færre børn, end hun ønsker. Hvert 10. barn bliver i dag til ved barnløshedsbehandling.
Som medicinstuderende er Maria Vestergaard miljøskadet, som hun kalder det. Hun kan alle procenttallene og ved, at selv som 22-årig kan det statistisk set tage tre år at blive gravid. Derfor så hun og hendes jævnaldrende kæreste, der er nyuddannet fysioterapeut, ingen grund til at vente.
”Folk tror, at når de smider præventionen, så bliver de gravide, men sådan er det bare ikke. Jeg kan se andre, som går på projekt baby, når det passer med planerne på deres arbejde, eller med at de har den rigtige økonomi eller har købt en bil. Og så bliver de møgskuffede, når det ikke virker. Den der planlægning af naturens gang synes jeg er helt forkert,” siger hun.
Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom, som danskerne ifølge rapporten har for ringe viden om. De færreste er klar over, hvor stor risiko man løber, når man lader årene gå og udsætter beslutningen om at få et barn.
”Vi har udviklet en praksis, hvor vi har glemt vores biologi,” siger Søren Ziebe, professor og leder af fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.
”Tanken om, at børn er noget, man skal undgå, indtil man har fået sin uddannelse, var glimrende, dengang kvinderne fik korte uddannelser. I dag får pigerne de længste uddannelser overhovedet, men tidspunktet, hvor en kvinde kan blive gravid, har ikke flyttet sig 10 minutter,” fortsætter han.
Ikke at få de børn, man ønsker, udløser hos mange mennesker en alvorlig livskrise med sorg, vrede og fortvivlelse, som lægger pres på den enkelte og på parforholdet. Så selvom beslutningen om at blive forældre er dybt personlig, så efterlyser Vidensråd for Forebyggelse bedre oplysning om, hvilken betydning alder har for fertiliteten, så de kommende forældre kan træffe et valg på et oplyst grundlag. Og så forældre og bedsteforældre kan være med til at nuancere debatten.
For Maria Vestergaard gik beslutningen om at forsøge at blive gravid som 22-årig imod alt, hvad hun havde lært derhjemme og i skolen. Hun blev endda kontaktet af tv, som ville have hende med i et program om at være ung mor. Og hendes forældre var også bekymrede. Ikke fordi de tvivlede på hendes evner som mor, men fordi hun var så ung.
”Mine forældre er veluddannede akademikere, og det var faktisk vigtigt for min mor, at jeg nåede at fylde 23 år, inden jeg fødte,” siger Maria Vestergaard.
”Men nu, hvor vores datter er her, så taler min mor også vidt og bredt om fordelene. Jeg kan flekse helt vildt, hente tidligt og læse om aftenen. Jeg skal ikke melde barn syg hele tiden. Og selvom vi ikke har en have, hvor barnevognen kan stå, så går det fint.”
Forældre- og bedsteforældregenerationen, der gjorde op med traditionelle kønsroller, har en væsentlig rolle at spille i diskussionen om, at der er mange fornuftige tidspunkter at få sine børn på, mener eksperterne.
Henriette Svarre Nielsen, en af rapportens forfattere og speciallæge i gynækologi og obstetrik, siger:
”Forældre og bedsteforældre giver det, de selv er vokset op med, videre til deres børn og børnebørn. Men måske skal vi arbejde med dogmet om, at det er bedst at vente. Blot to år tidligere forbedres chancen for at blive gravid rigtig meget. Spørgsmålet er, om vi kommer til at sætte noget ligestilling over styr, som vi har kæmpet så meget for. Engang var børn under uddannelse lig med ingen uddannelse til kvinderne, men i dag behøver man ikke at sætte ligestillingen over styr, fordi man får et barn, mens man læser. Tværtimod vil kvinderne måske være mere attraktive, når de starter på arbejdsmarkedet, hvis de allerede har fået nogle af deres børn,” siger hun.
Rødstrømpebevægelsen i 1970’erne kæmpede for at give kvinderne fri og lige adgang til uddannelserne og for, at mændene skulle tage deres del af ansvaret for børnene. En af stifterne af bevægelsen, 72-årige Ninon Schloss, har selv fire børn. Hun mener i dag, at kvindebevægelsen sejrede i målet med at få kvinderne til at læse. Men mændene har ikke taget lige ansvar for børnene, og det fanger kvinder, der skal vælge et tidspunkt at få børn på.
”Der er et ægte dilemma. Først vil jeg sige, at vi ikke er statens børn. Det her er ikke et totalitært samfund, så folk skal gøre præcis, som de vil,” siger Ninon Schloss, der har været seminarielærer.
”Men det er helt skævt, når hver 10. skal have hjælp til at få et barn. Og fra et ligestillingsperspektiv taler meget for, at kvinder får børn, mens de læser. Jeg har mødt angsten for ikke at blive færdig, men det er det modsatte, jeg har set. Unge kvinder med børn er meget effektive studerende,” siger hun.
Maria Vestergaard var også selv nervøs for, hvad der skulle ske med hendes uddannelse, og følte sig presset til at tage sine eksaminer, mens hun var på barsel, for at bevise, at hun sagtens kunne fortsætte studierne i samme tempo, selvom hendes datter var kommet til.
”Jeg sad derhjemme og læste med mit barn, der havde kolik. Det var den værste tid i mit liv,” siger hun.
Men i dag ser hun sin situation som en fordel. Når hun bliver færdig som læge, skal hun i turnus og risikerer at skulle arbejde langt fra sin bopæl.
”Det er nemmere at skulle undvære et barn på fem år end et barn på et år. Og jeg tror generelt, at jeg står stærkere på arbejdsmarkedet, fordi jeg har fået barn. Desværre er det svært for unge kvinder at få det første job, fordi arbejdsgiverne tror, de snart skal på barsel – i hvert fald i nogle fag.”
Maria Vestergaard og hendes kæreste er klar til endnu et barn. De har ikke lagt en plan, men tænker, at barnet kommer, når det kommer.
Også fra mændenes synsvinkel er der gode grunde til at gå i gang tidligere og tage ansvar. Danske mænd er ældre og ældre, inden de får børn – og hver femte danske mand bliver aldrig far. Søren Ziebe fra Rigshospitalets fertilitetsklinik påpeger, at den store hurdle er kvindens biologi, for hendes æg er lige så gamle som hun. Men han tilføjer:
”Mændene har lige så stor andel i det her, fordi vi får børn sammen. Hvis mændene ikke forpligter sig, mens den kvinde, de elsker, kan blive gravid, så bliver de også selv barnløse. Det nytter ikke noget at sidde og grine i sofaen,” siger fertilitetsprofessoren.
Han mener, at man i samfundet generelt bør begynde at tale anderledes om det at få børn.
”Vi er som samfund ikke gode til at sige til de unge, at de skal glæde sig til, at det bliver deres tur til at få børn, og at vi nok skal hjælpe dem. Vi er dårlige til at formidle det, så de får lyst til det. Men vi, der har fået børn, siger jo enstemmigt, at det er det største, der er sket for os. Det er der, overtonerne kommer ind i livet.”
Ved siden af studierne skriver Maria Vestergaard sin blog ”Maria Vestergaard”, hvor hun fortæller om sin hverdag som studerende og mor til et lille barn. Alt besværet og alle lykkestunderne.
Hun siger:
”Livet behøver ikke at være inddelt i skemaer, som vi skal følge. Man kan sagtens få børn som ung. Man kan sagtens være nyforelsket, når man er 30 eller 40 år. Og man kan også få brug for frihed senere i livet. Min mormor på 70 år udlever et fedt pensionistliv. Det hele er ikke overstået, når man får børn.”