Med et bibelsk udtryk kan kærlighed næsten opleves som at kunne gå på vandet. Man bliver varm indeni, og en glæde spreder sig i alle afkroge af kroppen, for så skete det endelig. Endelig fandt man ham eller hende, der forstår en, som man aldrig er blevet forstået eller set før. Følelsen af kærlighed i et parforhold kan være en overvældende lykke, som man bare må opleve. Eller hvad?
Kærlighedens væsen har karakter af skæbne, som man ikke kan planlægge og tilrettelægge. Samtidig bliver man sårbar og afhængig, fordi man bliver dybt forbundet med et andet menneske. Og det passer dårligt sammen med vores ønske om at stå på egne ben, have kontrol over livet og ikke spilde tiden, lyder vurderingen fra Anne Marie Pahuus. Hun er filosof og prodekan ved Aarhus Universitet.
”At lade fremtiden komme uventet er selve kernen i kærligheden, og det har vi det svært med. Effektivitet er det bærende i et arbejdsomt samfund som vores, men det går ud over den mere længselsfulde side i os, hvor vi forbinder os til noget, som er større end os selv,” siger Anne Marie Pahuus.
Langt henad vejen behøver man ikke at tolerere noget, der ikke fungerer. Det kan gøre det svært at acceptere det uperfekte, mener Anne Marie Pahuus. Når man går ind i et parforhold og åbner sig for et andet menneske, konfronteres man netop med de uskønne og uperfekte sider af sig selv.
”De fleste af os har noget, vi er mindre stolte af hos os selv, eller måske bærer vi rundt på nogle problematiske handlemønstre. Det kan være svært at vise dem til andre, hvis de heller ikke er omfavnet af os selv. På den anden side kan man sige, at hvis man skal kunne rumme det svage hos sig selv, så er kærligheden vejen,” siger Anne Marie Pahuus.
Sognepræst Michael Brautsch, der medvirkede som ekspert i tv-programmet ”Gift ved første blik” på DR mener, at strømningen i tiden dikterer, at man er sin egen lykkes smed. En tid, hvor fremgang og succes er det primære, og som en partner hurtigt kan spænde ben for. Derfor er parforholdet sat under pres.
”Det er klart, at hvis man i mange år har været inde i en tankegang, hvor man hele tiden skal forme sig selv, så kommer en partner og fylder enormt meget,” siger Michael Brautsch.
Men hvis man vil holde sammen i mange år, er man nødt til at sætte sig selv til side, mener han. Samtidig må man skrue ned for forventningerne til sig selv.
”Det er fint nok, at du bager kager og lægger billeder af dem på Instagram, men du kan ikke både gøre det og tage dig af familien, arbejdet og træningen samtidig,” siger Michael Brautsch.
Mange danskere har dog allerede droppet at udstille livet og herunder parforholdet på de sociale medier, mener forfatter og parterapeut Martin Østergaard. Man har altid et personligt valg, hvor man netop har muligheden for at sige fra over for glansbillederne på de sociale medier. Og den modkultur ser man mere og mere af, mener han.
”Mange gider ikke lave Facebookopdateringer, og de hader at læse om, hvad folk har spist eller se billeder af deres fantastiske ferier. Jeg er enig i, at mange føler sig pressede til at være perfekte, hurtige og slanke, men man kan lige så godt sige, at jeg ikke gider være en del af det,” lyder det fra Martin Østergaard.
Uanset om andres succes viser sig på de sociale medier eller i virkeligheden, kan det være svært for mennesker at håndtere andres glæde. Og derfor kan det også af og til være sværere at blive ved hinandens side i medgang end at holde sammen i modgang, mener sognepræsten Michael Brautsch.
Det bakker Martin Østergaard ham op i:
”Der er noget formildende over andre, der har problemer, for så føler vi os selv mere succesrige. Det viser noget om vores natur. At vi i virkeligheden har lyst til selv at være på og være den, der glimter. Det er en forbudt følelse at stå ved overfor os selv og overfor partneren,” siger Martin Østergaard.
Sin egen jalousi over partnerens succes er ikke den eneste mulige udfordring i et forhold. Der kan også være en eksistentiel angst forbundet med at miste sig selv, fordi man bliver den ene del af et sammenhængende par.
Den, der tør miste sit liv, vil vinde det i sidste ende, lyder et af kristendommens budskaber. Samme spilleregler gælder i parforholdet, hvor man skal acceptere kontroltabet, vurderer sognepræst Michael Brautsch.
”Du skal turde miste dig selv, og du er simpelthen nødt til at droppe tanken om, at du skal have kontrol over det hele, for det har du ikke,” siger Michael Brautsch.
Men det kan være svært at lave et mentalt faldskærmsspring og springe lukt ind i kærlighedens uforudsigelighed. For man ved ikke, om den folder sig ud, lyder det fra Martin Østergaard.
Det vigtigste er at stå ved det lille angste barn, der i varierende grad er inde i langt de fleste mennesker, lyder rådet fra parterapeuten.
”Hvis man kan omfavne og acceptere det forbudte i, at det faktisk er svært at åbne sig for kærligheden, og indrømme, at man er ved at kaste op over at skulle hengive sig til et andet menneske, så bliver det lettere,” siger Martin Østergaard.