Forældre til teenagere søger ofte hjælp

©PHOTOPQR/L'UNION DE REIMS/Christian Lantenois ; DES ADOS SURFENT SUR  LE SITE  SKYBLOG.COM DANS DES ...

Forældre har ofte svært ved at trænge ind til deres teenagerbørn. Derfor beder de om hjælp fra eksperter. Foto: colourbox.com

Et stadig stigende antal forældre opsøger professionel hjælp for at få et bedre familieliv med deres teenagebørn. Idealet om det gode forældreskab bliver stadig større, mener eksperter

En lukket dør. Sådan bliver mange af landets forældre mødt, når de forsøger at komme i kontakt med deres indelukkede og triste teenagebørn.

Andre har heftige skænderier om alkohol, sex og fester. Og mange i en sådan grad, at de søger professionel hjælp.

Sådan lyder meldingen fra flere coaching- og rådgivningsfirmaer, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med.

Coach og familieterapeut Pia Beck Rydahl, der driver virksomheden Hverdagens Helte, er en af dem, der i de seneste år har oplevet en stigning i antallet af forældre til teenagere, der henvender sig for at få hjælp. Og det i en sådan grad, at hun melder om ventelister på den eftertragtede terapi.

"I tiden og i vores samfund udvikles der perfektionistiske idealer og måder at være forældre og familie på. Der er ingen tvivl om, at dagens forældre har mange udfordringer og mærker et stærkt ydre og indre pres på, hvordan de skal være," siger Pia Beck Rydahl.

Professor og børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen mener, at nutidens forældre er utrættelige i deres bekymring og omsorg for deres børn. En bekymring, der forsætter langt op i ungdomsårene. Også han vurderer, at der er vækst i antallet af familier, der søger professionel hjælp.

"Det er forældre, der vil give børnene alt. De servicerer og støtter, men samtidig tør de ikke slippe dem. De er kaldt helikopterforældre og nervøse forældre. De skal nu også selv have hjælp til at forstå, hvorfor deres teenagere ind i mellem er ensomme, triste og så videre," siger Per Schultz Jørgensen.

Teenageforældres stigende behov for vejledning skyldes ikke kun, at de er blevet mere usikre i opdragerrollen. Det afspejler en trend i tiden, vurderer Eva Silberschmidt Viala, adjunkt og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der har forsket i forældreskab og moderne familieliv:

"Forældre i dag er enormt opmærksomme på at ville være gode forældre. Man går op i sit forældreskab på en helt anden måde end tidligere. At være forældre er ikke bare noget, man er eller gør, man er konstant optaget af at udvikle sig til at blive en bedre forælder. De vil være dygtigere til at kommunikere med deres børn og forstå og aflæse børnenes signaler og grænser."

Men samtidig lægger det også et pres på forældrene om at klare forældrerollen så godt som muligt. Det kan skabe usikkerhed.

Siden 2007 har Judy Grejsen været rådgiver på Forældrelinien, som yder gratis og anonym rådgivning.

Også hun oplever, at forældrene er usikre på, hvordan de skal tackle deres triste teenagebørn og give dem lysten tilbage til at gå i skole, passe et job eller gå til fritidsaktiviteter. Men hun oplever også, at mange forældre finder det svært at sætte grænser.

skovhoej@k.dk