Gode råd til dig der har et særligt sensitivt barn

Mange børn har svært ved at tackle de mange indtryk, de får i hverdagen. Iris

Anne-Mette Sohn Jensen er mor til to børn, der er særligt sensitive. De har sværere end mange andre ved at håndtere hverdagens høje tempo og uforudsigelighed

Anne-Mette Sohn Jensen har en baggrund som cand.pæd. i pædagogisk psykologi, og hun har nu udgivet en bog om det at have særligt sensitive børn.

 Bogen er baseret på erfaringer og eksempler fra over 50 forældre, som forfatteren har interviewet om, hvordan de tackler hverdagens udforinger. Bogen er udkommet på forlaget Pressto, og hedder ”Dit sensitive barn- en guide til en bedre hverdag” Bogen er baseret på erfaringer og eksempler fra over 50 forældre, som forfatteren har interviewet om, hvordan de tackler hverdagens udforinger. Bogen er udkommet på forlaget Pressto

Her følger en kort samlet oversigt over nogle af de bedste råd i forhold til sensitive børn – eksemplerne stammer fra ”Dit sensitive barn – en guide til en bedre hverdag” 

Anne-Mette Sohn Nielsen er mor til to børn, der begge er særligt sensitive. Nu har hun skrevet en bog, der skal hjælpe andre forældre.

TÅLMODIGHED – og masser af den. Nok er ikke nok! Jeg siger det bare. Jeg er af natur ikke et tålmodigt menneske, så jeg har virkelig min sag for her. Især når min søn insisterer på altid at snakke færdig UDEN at blive afbrudt. Det tester virkelig min tålmodighed. (Han starter forfra, hvis man afbryder ham!). Tæl ikke til 10, men måske nærmere til 1738.

FORSTÅELSE – brug ord, som er positive og forstående. Hvis for eksempel min søn har fået en trøje på, som strammer, siger jeg til ham, at jeg kan høre, at det ikke er rart for ham, at trøjen strammer. Jeg spørger måske ind til helt præcis hvor for at forsøge at rette til. Og hvis det stadig ikke dur, finder vi uden at blinke en anden trøje (jeg må så efterfølgende rase ud et andet sted, men det forsøger jeg at lade være med at vise min søn). Det er så vigtigt, at han ikke føler sig forkert, for hans følelser er rigtige for ham.

VENTILER – brug dit netværk. Jeg har fundet en rigtig god veninde, hvis dreng ligner min på mange måder. Vi kan bruge hinanden, hvor andre ikke forstår. Der er forskellige fora på nettet, eksempelvis Facebook, hvor du kan skrive med andre med lignende problemer – sådan lidt anonymt, og alligevel ikke. Din mand/kone/kæreste er også en vigtig ventil, men det kan være svært, for de er lige så meget en del af det. Husk også at grine sammen og finde noget at glædes over. Hjælp hinanden med at dyrke små og store oaser, både sammen og hver for sig. Pas på hinanden, og giv plads til at være ked af det og vred.

OASER – find små hverdagspusterum. Selv elsker jeg at læse. Jeg er også vild med at danse (i køkkenet), ligesom en løbetur i skoven kan rense ud i mange tanker og sætte dem i et nyt lys.

At lytte til og spille musik er også en måde for mig til at mærke mig selv. De er så vigtige, disse oaser. Når jeg kommer helt ud i tovene, og hvis det står på over længere tid, så jeg kommer ud af balance, har jeg helt sikkert glemt at dyrke mine oaser.
 
MERE TÅLMODIGHED – det var bare for minde dig om, at man næsten ikke kan blive tålmodig nok. Både på kort sigt, og i den forståelse, at vores børn udvikler sig, får flere færdigheder og efterhånden lærer, at de ikke skal smide sig på gulvet i supermarkedet i frustration over alle de stimuli, som præcis blev for meget her.

PÆDAGOGISKE VÆRKTØJER – det er et håndværk. Der findes masser af teorier om, hvad man skal gøre, og ikke mindst hvad man skal undgå at gøre sådan rent pædagogisk, men det skal også passe til ens værdier og livssyn. Man kan diskutere det med sin partner og evt. skrive det ned. En god øvelse er at lære mere om, hvordan man ser andre mennesker. Er de ord, man anvender og tænker ud fra, baseret på et mangelsyn ("mit barn kan ikke finde ud af …/er rigtig dårlig til ...") eller på en ressourceorienteret tilgang ("mit barn er rigtig god til ...,og det kan bruges i de og de situationer"). Anerkendelse er også et vigtigt pædagogisk værktøj. Eller spørg en fagperson. Måske kender de ikke lige præcis til særlig sensitivitet, men de har redskaber, som er til gavn for alle børn, og som måske kan give dig et nyt perspektiv.

HUMOR – grin for pokker. Grin ad dig selv, grin ad situationen, grin sammen med dit barn. Ellers bliver det hele simpelthen så alvorligt. At have et særligt sensitivt barn gennemsyrer hele familiens liv, og jeg prøver virkelig at bruge humor for at lette en række situationer. Det skal dog gøres med ’fingerspitzgefühl’, for det kan altså også være malplaceret og have den helt modsatte effekt.

PYT – ro i sindet. Jeg prøver at leve ud fra denne livsfilosofi. Selv om man ikke er troende, er der stor visdom i Sindsrobønnen:

Giv mig sindsro til at acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.


Pyt er generelt ikke et ord, ret mange særligt sensitive børn har nemt ved at tage til sig. Det kræver stor energi at forstå, at der er forhold i livet, vi ikke kan ændre – eller som det vil koste alt for meget krudt at lave om. Især hvis det handler om uretfærdighed. Her kan Sindsrobønnen være god at have med i baghovedet.

ACCEPT – lev med det. Dette er det sværeste, synes jeg. Jeg tager mig selv i et svagt øjeblik at håbe på, at min søn holder op med at være så sensitiv, selvom jeg godt ved, at han er perfekt, som han er, og at han aldrig skal lave sig om. Jeg skal ændre mine tankemønstre, så jeg lærer at forstå, at dette er
et vilkår i mit liv, og at det er et godt vilkår.