I vores effektive samfund har vi vænnet os til, at ventetid mest er spild af tid eller noget, der skal overstås, så vi kan komme i gang med det, der er vigtigt.

Når vi ikke kan bruge tiden effektivt, bliver vi utålmodige og rastløse. Sådan har det været siden industrialiseringen for alvor tog fart i 1800-tallet.

Men ventetid er ikke kun noget negativt. Ifølge en hjerneforsker er det vigtigt at have evnen til at vente.

Hvis hjernen ikke får lov til at slappe af, bliver den overstimuleret. og det kan medføre en kronisk stresstilstand. 

Læs disse fem artikler og bliv klogere på, hvorfor ventetid kan være så irriterende, hvorfor vi bør bruge vores ferie på at lære vente, og find også ud af, hvorfor det både kan føles, som om at det både er kort tid og lang tid siden, at det sidst var jul.
 

Børn, som består skumfidus-testen, klarer sig bedst

Tålmodighed betaler sig. Det var læren af et berømt forsøg, skumfidustesten, som psykologiprofessor Walter Mischel fra Stanford Universitet, USA, gennemførte i 1960’erne.

300 fireårige børn blev efter tur sat i et rum, fik et fad med én skumfidus foran sig samt beskeden: ”Kan du vente med at spise skumfidusen, til jeg kommer tilbage, må du få to.”

Børnene delte sig i tre omtrent lige store grupper. Én spiste straks skumfidusen, én prøvede at vente, men mistede tålmodigheden og spiste den. Den tredje gruppe holdt ud.

Forskeren fulgte børnene gennem årtier og kunne se, at de tålmodige ikke alene opnåede to skumfiduser, men også klarede sig bedst i uddannelse og job og havde det højeste selvværd.

Der lader altså til at være en sammenhæng imellem allerede som fireårig at have evnen til at kunne udskyde sine øjeblikkelige behov og tålmodigt vente på belønningen for behovsudskydelsen, og så senere i livet at kunne høste alle mulige andre frugter af at kunne være tålmodig.

Læs eller genlæs hele artiklen her

Det moderne menneske har svært ved at håndtere ventetid

Tiden er dog ikke kun et problem på banegården. En rapport fra Rockwool Fonden viste for nylig, at tid er blevet et problem i det brede samfund. Danskerne har lige så meget fritid som for 45 år siden, men føler, at de har mindre.

Rapporten viser, at det ikke er mængden af tid, der har ændret sig, men danskernes forhold til den tid, de har til rådighed.

Udviklingen er resultatet af en historisk proces, som tager fart i 1800-tallet med industrialiseringen og den teknologiske udvikling, hvor tiden for alvor begynder at blive en knap faktor. Her vinder talemåden “tid er penge” frem, og tid bliver primært noget, man måler kvantitativt frem for kvalitativt. Og så kan sådan noget som ventetid hurtigt blive til spildtid, siger Jacob Lund, lektor i filosofi, litteratur og kunst ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet.

”At ventetid bliver noget ildeset, hænger sammen med, at tiden i dag i udgangspunktet skal være produktiv. Det betyder, den skal udnyttes bedst muligt og mest effektivt. Men når der fokuseres meget på, at ‘tid er penge’, så går det ud over opmærksomheden på selve den levede og erfarede tid, for vi er også i tiden på en eksistentiel måde,” siger han.

Uden for hverdagens arbejdsrytmer og den daglige arbejdsgang fra 8-16, som er en ydre fastsættelse af tiden, har mennesket også et kvalitativt forhold til tiden. Med den produktive tid er det dog i stigende grad den ydre tid, som det moderne menneske forholder sig til. Her gælder det om at nå så meget som muligt på arbejdet og i fritiden, og det er dette effektive menneske, som Søren Kierkegaard satirisk skildrer i sit essay Diapsalmata fra ”Enten-Eller” (1843, red.), påpeger Jacob Lund.

Her latterliggør Kierkegaard den travle mand, der farer rundt, fordi han lader sig kontrollere af den ydre tid. Det ender med, at den travle mand får en tagsten i hovedet. Kierkegaard ler ad ham, for hvad opnår manden med travlheden? Går det ikke bare ham, som ”det gik hin kone, der i befippelse over, at der var ild løs i huset, reddede ildtangen?”

Ud over den produktive tidsopfattelse spiller også de store traditioners død en central rolle i forhold til det moderne menneskes ændrede forhold til tiden og især fremtiden.

Læs eller genlæs hele artiklen her

Derfor bør du bruge din ferie på at vente

Den danske sommer med ustadige byger og ugers industriferie byder på masser af tid til at nyde livet på stranden, i forteltet eller på en af landets mange festivaler. For med fri fra skole og arbejde, er der masser af plads til tidsfordriv og til at lave ingenting. I hverdagen er vi ellers vant til, at tid uden et formål og ventetid mest er negativt og noget, der skal overstås. Men der er mange positive sider ved ventetid - som bestemt ikke bare er spild af tid.

Ifølge hjerneforsker ved Københavns Universitet Troels Wesenberg Kjær har hjernen svært ved at slippe det alarmberedskab, som kendetegner hverdagens kompleksitet.

”Vi er hele tiden påvirket af signaler udefra, og hjernens opgave er at sortere i de signaler. Hvis hjernen ikke får lov til at slappe af, bliver den overstimuleret. og det kan medføre en kronisk stresstilstand,” siger Troels Wesenberg Kjær.

Han forklarer, at hjernens nervesystem består af to dele, der kan sammenlignes med ying og yang. Sympaticus er den del, der får os til at handle, mens parasympaticus er en tilstand af afslapning. Når vi slapper af, begynder kroppen at opbygge sig selv. ”Vi har brug for at dyrke parasympaticus, den del af hjernen, der kan fremmes ved at sove, motionere, dyrke sex eller meditere. Når hjernen slapper af, har kroppen det bedst og opbygger sig selv. Det er sympaticus, der får os til at løbe, når vi ser en tiger, men hvis vi bliver i den tilstand hele tiden, bliver det for meget,” siger Troels Wesenberg Kjær.

Han har et godt råd til godt til ferieflade danskere, der trænger til at slappe af.

”Afskærm dig selv fra informationsstrømmen. Tjek dine mails én gang om dagen og ikke 30, og vær ikke tilgængelig på både mobiltelefon, mail og Facebook. Kort sagt, lad være med at stå til rådlighed hele tiden.”

Læs eller genlæs hele artiklen her

Derfor er der både kort og lang tid til jul

"Det værste ved at blive gammel er, at det ustandseligt snart er jul."

Sådan skal den kongelige skuespiller Poul Reumert (1883-1968) angiveligt engang have sagt. Og mange voksne kan sikkert nikke genkendende til følelsen: Knap er de flettede hjerter lagt på loftet, før det synes at være tid til at støve julekrybbefigurer af igen. Omvendt synes børn ofte, at tiden mellem juleaften og juleaften er uendelig, ventetiden i december endnu længere, og timerne den 24. december fra morgengry til dansen om juletræet næsten en pinsel.

Tiden går naturligvis hverken objektivt hurtigere eller langsommere for nogen af os. Men hvad er forklaringen på den meget forskellige fornemmelse for tid?

Poul Lübcke er filosof og lektor ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har forsket i tidsfornemmelse og forklarer, at vi har to måder at måle tiden på:

Den ene måling er med dit ur og din kalender. Den følger astronomiske størrelser og er objektiv. Derudover har vi en subjektiv tidsmåling, og den lægges fast tidligt i barndommen. I løbet af et år, fra omkring fire- til femårsalderen sker der en række ting, du betragter som meget vigtige. Du ser måske din første gravko eller kommer under vandet på stranden for første gang og hviner ved det. Oplevelser, som er meget betydningsfulde for børn. Når der så er gået et år, har barnet vænnet sig til, at i løbet af et år er der sket så og så meget, siger Poul Lübcke.

Og denne barndommens målestok bliver et parameter for vores tidsfornemmelse resten af livet:

Når vi så bliver ældre, bliver vi mere og mere blaserte i forhold til vores oplevelser: En gravko er ikke længere spændende, men måske ligefrem irriterende. Oplevelser betyder mindre for os, og derfor oplever vi mindre hvert år. Når der er gået et astronomisk år, har vi derfor en oplevelse af, at der ikke er sket særlig meget væsentligt set i forhold til den målestok, vi har fået lagt i barndommen. Og derfor føles det, som om tiden går hurtigere, siger Poul Lübcke, der som eksempel nævner, at sammenlignet med de tre år, han gik i gymnasiet, er der nærmest ingenting sket i hans liv de seneste tre år. Tiden er populært sagt nærmest fløjet af sted.

Læs eller genlæs hele artiklen her

10 citater om ventetid og tålmodighed

Det moderne menneske er ikke begejstret for at vente.

I produktivitetssamfundet bliver ventetiden til spild af tid, fordi det er et tidsrum, som vi ikke selv behersker.

Det mener eksperter, der betegner ventetiden som noget, der i dag skal overstås hurtigst muligt. Men findes der intet godt i ventetiden?

For at hjælpe den utålmodige til tålmod har vi samlet en buket af citater, der handler om det at vente.

"Midt i vanskelighed ligger mulighed"
- Albert Einstein, videnskabsmand

"Mens ventetid er noget irriterende, som bare skal overstås, er forventningstid en fremadrettet håbefuld proces."
- Ida Auken, teolog og politiker

"Det er utroligt, hvad et menneske kan udholde, blot det føler, at der er en mening med modgangen eller lidelsen."
- Søren Kierkegaard, filosof og forfatter

Læs eller genlæs hele artiklen her