Jeg er vokset op i et arbejderhjem i Hornbæk, hvor jeg delte køjeseng med min tvillingebror. Min far var murer, og min mor lavede mad i kantinen på den lokale skole. Min mor kom til Danmark første gang som wienerbarn, da hun var otte år. Så vores hjem var indrettet i traditionel østrigsk stil og med danske møbler fra tresserne.
Sammenhold er min families største styrke, og vi har altid taget os af hinanden. Den kærlighed mærkede jeg, når min far vækkede os med varm kakao på sengen hver morgen. I dag bor vi alle sammen i Hornbæk, hvor vi arbejder sammen i mit firma. Jeg har daglig kontakt med mine forældre, og hvis jeg ikke har haft tid til at ringe til dem, får jeg også at høre for det, men det er altid kærligt ment.
Som barn fik jeg ikke alt, hvad jeg pegede på, men jeg har aldrig manglet noget. I en tidlig alder lærte jeg glæden ved at yde for at nyde. Allerede som seksårig startede jeg med at løbe med aviser. Mens avisomdeleren drak kaffe med min mor, løb jeg op og ned ad vejen med aviser og tjente én krone. Om søndagen talte jeg alle mine to- og femører og sparede op til at købe en spolebåndoptager til stor misundelse for min bror og lillesøster, der dengang ikke var lige så arbejdsomme som mig.
Vi børn fik lov til det meste, så længe vi opførte os ordentligt. Og det gjorde vi som regel, men jeg har da røget cigaretter i smug med nogle veninder, da jeg var teenager. Mine forældre opdagede lugten, og jeg prøvede at forklare, at den kom fra min venindes far, der røg cigar, men de gennemskuede mig selvfølgelig med det samme.
Døren var altid åben til vores hjem, og vi havde ofte gæster på besøg. Der var altid plads til en ekstra mand om bordet til en sildemad og snaps. Når der var fest, ryddede vi alt væk fra vinterhaven og dansede hele natten. Min far havde som regel sørget for at købe øl og spiritus på tilbud, så der var rigeligt af mad og drikke. Stemningen var let, og vi grinede meget sammen.
Jeg havde et særligt tæt forhold til min mormor i Østrig. Hun gik fra hjemmet for at tjene som 12-årig, og jeg har altid beundret hendes viljestyrke. Hun var en utrolig stærk kvinde. Af hende har jeg lært ikke at klynke, men at kæmpe for det, jeg vil opnå. Jeg tror, det er derfor, at jeg knokler sådan i dag, men jeg gør det med glæde, for mit arbejde er samtidig min hobby.
Sommerferierne hos min mors familie i Østrig er blandt mine lykkeligste barndomsminder. Vi tog toget fra hovedbanegården og var fremme i Graz dagen efter. Undervejs gjorde vi holdt i Tyskland, hvor vi spiste røde pølser og fik en rulle chokolade hver. Fra de ferier husker jeg særligt vores vandreture i bjergene, hvor vi plukkede Edelweiss, mens min morfar jodlede ned gennem dalen. Det lignede næsten en scene fra The Sound of Music.
Duften var helt særlig i mine bedsteforældres hjem, der blev opvarmet af et brændekomfur, som havde rør rundt i hele huset. Min morfar sørgede altid for at fyre ekstra op, når vi kom på ferie, så det var umuligt at lægge mascara på øjenvipperne, da varmen tørrede den ud med det samme. Vi børn fik nogle gange lov at dele en flaske nytappet æblemost nede fra forrådskammeret i kælderen. Jeg elskede de ferier helt enormt.
Det har været vigtigt for mig at give min mands datter den samme nærhed og varme, som jeg selv mærkede som barn. Sammen har vi set alle gamle danske film med blandt andre Morten Korch og Poul Reichhardt, og Matador-serien har vi set utallige gange, for det havde også stor værdi i min barndom.
Jeg har forsøgt at opdrage hende til at kæmpe for sine mål. Ikke fordi det altid skal være en kamp at nå sine mål, men fordi det aldrig er umuligt, hvis man gider at smøge ærmerne op.