Julekalenderens historie: Fra Vinterbyøster til Absalons hemmelighed

I de forgangne 30 år er sammenhængen mellem lågekalenderen og tv-julekalenderen vokset. Papirudgaven har ...

I de forgangne 30 år er sammenhængen mellem lågekalenderen og tv-julekalenderen vokset. Papirudgaven har således forandret sig i takt med udviklingen i fjernsynets julekalender. Fotos: Nissebanden: Maria Hedegaard; Tidsrejsen: Liselotte Sabroe; Jullerup Færgeby: Petra Theibel Jacobsen Scanpix

Billeder af fattige børn og vilde dyr er i børnenes u-landskalender er erstattet af billeder, som relaterede sig til årets tv-julekalender. På Post og Tele Museum i København kan man på en udstilling se, hvordan DR's u-landskalendere har forandret sig gennem årene

For mange børn i Danmark begynder hver dag i december med den samme rutine: lågekalenderen. Spændingen og nysgerrigheden. Hvad mon denne dags låge indeholder, og afslører den noget om dagens tv-afsnit? Sådan har det været i mere end 50 år, i hvert fald når der er tale om børnenes u-landskalender.

Det hele begyndte i 1962, da man i Danmarks Radio fandt på, at man ville lade årets landsindsamling til u-landene fortsætte ind i juletiden. Det blev starten på Børnenes U-landskalender, som dengang blev kaldt for Børnenes Julekalender. Lågekalenderen kendte man godt, for den var opfundet i Tyskland længe inden, og i Sverige havde man et par år før fundet på at lave kalenderudsendelser i tv for børn i december.

U-landskalenderens grunddesign, et stykke karton - ofte firkantet - med 24 låger har ikke forandret sig, siden den første gang kom på gaden i 1962. Men lågekalenderen har alligevel gennemgået forskellige transformationer, og på flere områder er den u-landskalender, du i år kan købe, anderledes end den, som befandt sig rundt omkring i danske hjem for 53 år siden.

En af de eneste komplette samlinger af DR's u-landskalendere hænger for øjeblikket i lokalerne på det gamle posthus i Købmagergade i København, hvor Post og Tele Museum holder til. Her kan man se, hvordan lågekalenderne har set ud igennem tiden. De første julekalendere havde et meget kunstnerisk udseende, og de havde ikke rigtig noget med snelandskab og nisser at gøre.

Foto: Petra Theibel Jacobsen

Den allerførste lågekalender fra 1962 havde på forsiden et abstrakt maleri i blå nuancer med et meget lille grønt grantræ, som ligger på jorden foran to børn. Den hørte til tv-julekalenderen det år, som hed ”Historier fra hele verden”, og sammenhængen mellem tv-julekalenderen og lågekalenderen var ikke sådan lige til at få øje på. En senere lågekalender havde et billede af et krybbespil, men heller ikke her var der synergi mellem lågekalenderen og tv-julekalenderen. Først i begyndelse af 1970'erne begyndte man at se en sammenhæng mellem billedet på lågekalenderen og handlingen i tv-kalenderen. For eksempel i 1972, hvor der blev vist ”Noget om nisser” på tv, og der på lågekalenderen var et billede af den snedækkede høj, hvor nisserne boede.

Synergien mellem tv-kalenderen og papirkalenderen voksede op igennem 1970'erne, hvor dukkejulekalenderne som for eksempel ”Vinterbyøster” og ”Jullerup Færgeby” blev store succeser. Men den voksende sammenhæng blev der i 1977 sat en stopper for.

På det tidspunkt var DR's tv-julekalender blevet meget populær, og det var blevet noget, som alle så, forklarer udstillingsredaktør Tine Stevnhoved, som viser os rundt på udstillingen.

Foto: Petra Theibel Jacobsen

”DR brugte den opmærksomhed til at reklamere for deres lågekalender. Men der blev jo også solgt mange andre lågekalendere, og de øvrige producenter mente, at det var uretfærdigt, at DR udnyttede sit monopol til at reklamere for sin lågekalender, og derfor klagede de til Folketinget,” fortæller Tine Stevnhoved.

Men Folketinget ville ikke forbyde DR at sælge lågekalenderne, fordi pengene gik til et godt formål. Men man sagde, at DR skulle kalde den for en u-landskalender, og at der ikke måtte være billeder af jul og nisser på den.

”Derfor begyndte man at tage nisserne af lågekalenderen, og det blev meget tydeligt, at det var en u-landskalender,” forklarer Tine Stevnhoved, imens hun viser en lågekalender fra 1982, hvor snelandskab og nisser er udskiftet med en afrikansk savanne og vilde dyr.

Da TV 2 i 1988 kom på banen og dermed ophævede DR's monopol, fik DR tilladelse til igen at kalde sin lågekalender for en julekalender, og de kunne igen byde nisser og jul indenfor.

Man valgte dog at fortsætte med at kalde den for Børnenes U-landskalender, men billederne af fattige børn og vilde dyr blev erstattet af billeder, som relaterede sig til årets tv-julekalender.

I de forgangne 30 år er sammenhængen mellem lågekalenderen og tv-julekalenderen vokset. Papirudgaven har således forandret sig i takt med udviklingen i fjernsynets julekalender. For eksempel var der hverken i sidste års julekalender, ”Tidsrejsen”, eller i dette års julekalender, ”Absalons hemmelighed”, nisser med i tv-kalenderen, og derfor er der det heller ikke på lågekalenderen.

Som noget nyt begyndte DR sidste år at have to lågekalendere. Det gjorde de, fordi de også viser to julekalendere i fjernsynet, og de to ting følger hinanden tæt i disse år. Derfor kan man i år få papirkalender til både ”Absalons hemmelighed” og ”Nissebanden” - begge genudsendelser.

Alle lågekalenderne hænger på udstillingen hos Post og Tele Museum resten af december, men det er ikke det eneste, de har fundet frem. Man kan for eksempel hilse på de gamle dukker fra blandt andet Vinterbyøster, Kikkebakke Boligby og Jullerup Færgeby, hvor Antons bukser som sædvanlig er revnet. I museets biograf kan man se klip fra gamle julekalendere, og flere af julekalendernes univers er desuden foldet ud, så man for eksempel kan tage på tidsrejse med Sofies gyro, høre julemusik i Pagtens lyttehule eller tappe julestemning på Nissebandens Humør-o-meter og spise risengrød ved deres spisebord, imens man hører tonerne fra kendingsmelodien:

”Det er risengrød,/ der gør næsen rød,/ og kanel blir strøed,/ det gør skorpen sprød./ Grød skal være blød og ikke tør.”

Så hvis man ikke allerede har fundet julestemningen frem, er der rig mulighed for at gøre det her.

Foto: Petra Theibel Jacobsen