Kroppens store betydning indtager børneværelset

Vinder-Wilbek: Jeg er en

Teenagealderen er flyttet nedad, og piger helt ned til 9-12 år bekymrer sig i dag om deres udseende. – Foto: . / Scanpix

Hver femte skolepige i 3.-5. klasse er utilfreds med sin krop. Det skyldes medierne, men også måden, vi i familierne fokuserer på udseendet på. Det er problematisk, mener flere, men børne- og ungelæge Vibeke Manniche mener dog, det er berettiget, at børnene er selvkritiske

Da 23-årige Mille Jørgensen var barn, var det ikke noget problem at klæde om og gå i fællesbad efter en idrætstime eller i svømmehallen. Men sådan er det ikke længere, mener Mille Jørgensen, der bor i København, er lærerstuderende med idræt som linjefag og de seneste fem år har arbejdet som livredder i en svømmehal.

Stemningen er anderledes i idrætslokalet i dag, end da jeg var barn, hvor vi ikke havde problemer med at hoppe i bad sammen. I dag skjuler børn og unge sig mere bag håndklædet, og jeg må som idrætslærer ugentlig argumentere for elever i fjerde og femte klasse, hvorfor man går i bad sammen, og hvorfor det er nødvendigt efter en idrætstime, siger Mille Jørgensen, der i et læserbrev i Politiken i tirsdags skrev om den stigende blufærdighed, hun oplever i svømmehallernes omklædningsrum.

LÆS OGSÅ: Småpiger er utilfredse med deres krop

I går offentliggjorde Center for Ungdomsstudier en rapport om de 9-12-årige, de såkaldte tweens, der kan forklare, hvorfor flere tilsyneladende føler, de må gemme sig bag håndklædet i omklædningsrummet. I undersøgelsen har 1120 skoleelever fra 3. til 5. klasse over hele landet udfyldt et spørgeskema, som viser, at hver femte pige ikke er tilfreds med sin egen krop. Det er en fordobling i forhold til 2008, hvor Center for Ungdomsstudier udførte en tilsvarende undersøgelse.

Blandt drengene er der derimod ikke den store ændring. Her er hver 10. utilfreds med sin egen krop.

Stigningen hos pigerne skyldes hovedsageligt, at de bliver introduceret for teenageverdenen og kropsidealer tidligere end førhen, mener eksperter, ligesom ungdomskulturen med særligt realityprogrammer på tv kan medføre et stort fokus på en flot krop.

Udviklingen er problematisk, mener Jeppe Hald. Han er projektleder i Sex & Samfund og kalder tendensen bekymrende, fordi børn og unge netop kan føle sig mindre værd, hvis de ikke har den krop, de føler, de bør have.

Familievejleder Lola Jensen er enig. Det stigende fokus på det ydre er problematisk, mener hun.

Det er blevet sådan, at man er på A-holdet, hvis man ser godt ud. Som barn er man på det rigtige hold, hvis man har det rigtige tøj og udseende fremfor tidligere, hvor det mere handlede om at være en god kammerat, siger hun og tilføjer:

Det er blevet det ydre, der afgør et menneskes værdi. Det kan børnene jo selv se i diverse tv-programmer og på forsiden af magasiner, der er spækket med sild alle vegne. Det presser sig på alle vegne, og det er umuligt at undgå. Men det skaber et usundt fokus på kroppen. Tidligere ville mænd eksempelvis aldrig som det første nævne, at det vigtigste, man så efter hos en pige, var udseendet, men derimod de indre kvaliteter. Men i dag er det lige omvendt.

Men det er ikke kun medierne og ungdomskulturen, der påvirker børnene i denne retning, mener Lola Jensen. Det samme gør forældrene, hvis de konstant taler om, hvordan de er utilfredse med deres egen krop og skal på slankekur.

Børne- og ungelæge Vibeke Manniche mener dog ikke, at den stigende kropsbevidsthed blandt børnene nødvendigvis er negativ.

I udgangspunktet er det ikke bekymrende, at børnene er selvkritiske, og det kan være naturlige spekulationer, som følger puberteten, fordi pubertetsalderen bevæger sig nedad og begynder i en stadig tidligere alder. Jeg mener også, at man kan vende det om og sige, at det er positivt at være kritisk over for sin egen krop. Det var ikke nødvendigt, da jeg var barn, fordi jeg havde en aktiv hverdag, men det er det i dag, hvor børnene ikke kan gå tre skridt, før de skal køres resten af vejen til skole, og hvor de har let adgang til slik. Derfor har de og vi andre i dag brug for at overveje, hvordan vi bevæger os, siger hun.

I undersøgelsen mener knap hver fjerde pige (23,4 procent), at hun vejer for meget, selvom en rapport fra Sundhedstyrelsen om de 11-15-åriges sundhedsvaner 1997-2008 viser, at blot 12 procent dengang var overvægtige. Men i dag kan antallet af overvægtige børn være helt oppe omkring de 20 procent, mener Vibeke Manniche, og i så fald har de fleste af pigerne et retvisende billede af sig selv.

Er alle pigerne sivtynde, men alligevel føler sig tykke, kan det være bekymrende. Men det ved vi som sagt ikke, fordi der ikke ligger nogen nye data på området. Men selv hvis pigerne er slanke, finder jeg det ikke bekymrende, at de føler sig overvægtige, for i dag har vi så inaktivt et liv, at vi må overveje hver bid, vi indtager. Men selvfølgelig skal man ikke hade sig selv, og alle har en skæv storetå. Så vi skal have øje for, hvem de spejler sig i, og at lykken ikke ligger i plastic-opererede barbiedukker.

Det stigende fokus på kroppen betyder, at mange piger tidligere står over for udfordringer med hensyn til kroppen, der førhen hørte puberteten til. Og det kommer tilsyneladende bag på mange forældre. For mens knap hvert tredje barn (31,1 procent) i undersøgelsen anser kroppen som et vigtigt emne for dem selv, mener kun godt hver syvende forælder (16,1 procent), at det er vigtigt for deres barn.

Det er uheldigt, mener sociolog Kirsten Grube, der er projektleder i Center for Ungdomsstudier og medforfatter til rapporten.

Det er sværere at navigere i disse ting, når man er så ung. Det har man måske flere redskaber til, når man er lidt ældre. Derfor kan det give disse børn en ekstra udfordring i livet, som de skal håndtere, og som de også har brug for hjælp til at kunne håndtere. Ellers risikerer vi at få en gruppe, som i en tidlig alder får et dårligt selvværd og ikke er tilfreds med sig selv, siger hun og tilføjer:

Derfor er det vigtigt, at voksne, både forældre og voksne i foreningslivet, begynder at tale med børnene om kroppen. For børnene vil rent faktisk gerne vide noget om det, og det kan være både udfordrende og svært for dem at navigere i alene.

Børnene har brug for, at de voksne er med til at præge deres syn på kroppen, mener hun.

Børnene mangler voksne samtalepartnere, som kan hjælpe dem med at definere, hvad der er normalt. Særligt fordi mange forældre ikke tror, at emnet optager børnene endnu, vil forældrene være mindre tilbøjelig til at tale med deres børn om kroppen. Men uden voksne samtalepartnere er der i og for sig frit spil, fordi ingen stiller børnene de gode spørgsmål. Det gør det sværere for de unge at vurdere grænserne for en normal krop, når de ikke har nogen rollemodeller at spejle sig i. De vil måske danne deres egne meninger internt i små pigegrupper.

Lola Jensen bakker op. Forældrene har en vigtig rolle at spille, hvis børnene skal have et sundt forhold til deres krop.

Vi kunne hjælpe os selv og vores børn ved at rette vores fokus i nogle andre retninger, så børnene i højere grad føler sig tilpas med deres egen krop. Og så må forældrene sørge for, at de serverer noget sund mad for deres børn, så de holder vægten, eller tager dem med ud på en løbetur, så den ikke ligner slankekur, men blot god livsstil og godt fællesskab. Desuden må man drypvis og naturligt tale om kroppen med sine børn, eksempelvis hvis man ser tv-programmer sammen.

Mille Jørgensen håber, at udviklingen vender, så flere børn vil opleve den frihed, hun selv havde, da hun var barn.

Dengang legede vi og havde det sjovt i omklædningsrummet. Puberteten var mere præget af en sund nysgerrighed, siger den kommende lærer.