Ligestilling i den tredje alder

1968erne går på efterløn og pension nu. Selvom man forbinder generationen med ungdomsoprør, har mange par haft et klassisk kønsrollemønster derhjemme. I den tredje alder bliver flere mænd dog huslige

En
En.

60-årige Jens Lassen har lært at sortere vasketøjet de senere år. Til gengæld har hans hustru lært at stille det elektroniske vækkeur det kunne hun ikke tidligere.

Det handler om at give hinanden nogle kompetencer, så man kan lære det, den anden har været ansvarlig for, siger Jens Lassen.

Han er stadig aktiv på arbejdsmarkedet som leder af de seniorkurser, pensionsselskabet PFA holder. Hvert år står han for mellem 80 og 100 kurser primært for seniorer omkring de 55 år, der er ved at forberede sig mentalt til den tredje alder.

Blandt de overvejelser, parrene i den alder gør sig, er for eksempel, om de skal forlade arbejdsmarkedet samtidig eller forskudt, og det er Jens Lassens indtryk, at det ofte sker forskudt alene fordi manden typisk er tre eller fire år ældre end kvinden.

På kurserne kan jeg høre, at nogle kvinder synes, det er skønt, at manden er stoppet med at arbejde, fordi de så bliver vartet op. Andre kvinder trækker på smilebåndet, når de hører det, siger Jørgen Lassen.

Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen fra virksomheden Kairos Future er det en kæmpe skrøne, at alle efterkrigstidens børn blev 68ere, fik uddannelse og ligestilling.

Det var kun en lille del af den generation, der engagerede sig i ungdomsoprøret, og de fleste fortsatte med at leve et traditionelt liv med de vante kønsroller. Nogle ting smittede selvfølgelig af på almindelige familier, hvor far begyndte at tage opvasken, men den reelle ligestilling er først ved at komme med den nuværende forældregeneration efterkrigstidens børn, siger hun.

Hvert tiår laver man på Socialforskningsinstituttet en minutiøs gennemgang af danskernes tidsforbrug. Den seneste måling i 2001 viste, at kvinder i alle aldre fortsat bruger mere tid på husarbejdet end mænd, og hos par over 45 år, hvor der ikke er børn, har manden godt en halv time mere til sig selv end sin hustru hver dag.

Seniorforsker Jens Bonke, der har stået for den seneste opgørelse, peger på, at der sker en såkaldt specialisering af arbejdsopgaverne, jo længere tid et par er sammen. I begyndelsen af et parforhold deles man om opgaverne, men jo længere tid man er sammen, desto mere specialiseret bliver parret.

Det betyder for eksempel, at det altid er ham, der indstiller vækkeuret, mens hun altid sorterer vasketøjet. Det giver udfordringer i den tredje alder navnlig hvis parret trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet forskudt, og hustruen for eksempel forventer, at manden påtager sig et større ansvar for husarbejdet. Det vil ofte kræve, at kvinden deler ud af sin viden og er åben over for, at opgaverne kan løses på andre måder, end hun plejer. Men her kniber det indimellem, og det er ikke sjældent, at kvinderne skriver lange arbejdssedler til deres pensionerede ægtefælle, som de så forventer løser opgaverne, mens de selv er på arbejde.

Der sker en masse for hver generation, og der er blevet mindre ulighed i løbet af årene. Blandt yngre forældre er der ikke længere forskel på, hvor meget tid mænd og kvinder bruger på børnene. Også hvad angår madlavning, er mændene med, mens der ikke er sket så meget på rengøring, og samlet set er det fortsat kvinderne, der laver mest derhjemme, siger Jens Bonke.

Lektor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet forsker i køn og ligestilling, og hun peger på, at den generation af kvinder, der nu går på pension, var blandt de første, der kom ud på arbejdsmarkedet. Mange af dem kom ud til dårligt betalte job og fik dobbeltarbejde, idet deres mænd ikke tog synderligt fat derhjemme. Blandt de yngre generationer har mændene i højere grad bidraget, i takt med at kvinderne har fået gode uddannelser, og i dag er Danmark kendetegnet ved, at kvinderne har en rekordhøj beskæftigelse internationalt set. Selvom der er stor variation familierne imellem, og nogle mænd fortsat ikke bidrager synderligt derhjemme, er der ifølge Anette Borchorst tale om en irreversibel udvikling. Kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet for at blive.

Det er nyt, at mændene nu i højere grad tager fat derhjemme, men det er ikke nogen automatisk udvikling, og ligestilling er ikke noget, der er prioriteret højt fra regeringens side, siger Anette Borchhorst med henvisning til familie- og arbejdslivskommissionens mange anbefalinger, der ikke blev ført ud i livet, ligesom manglende øremærkning af barsel til mænd også spiller negativt ind på ligestillingen.

Jens Lassen fra PFA er selv ved at indstille sig på, at han og hans hustru skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og med de mange kurser, han har holdt, føler han sig forberedt. Han er overbevist om, at det er en god idé at trække sig fra arbejdsmarkedet forskudt, og han ved, at hver femte mand får en nedtur, et år efter han har holdt sin afskedsreception. Det er derfor vigtigt at have nogle fælles interesser, der rækker ud over arbejdslivet.

Han skal også nok bidrage derhjemme, men han ved godt, at hans indsats ikke når op på højde med de bidrag, hans voksne sønner yder i deres familier.

Mine to drenge er gode til at lave mad og har i det hele taget indrettet sig mere moderne, end vi har gjort.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk