Jeg er vokset op i et fattigt, men kærligt hjem i en forstad til Aarhus sammen med min mor og storebror. Min mor var langtidsarbejdsløs i 1980'erne, og min barndom var meget langt fra kernefamilie og perlegrus i indkørslen.
Min mor holdt mig hjemme fra skole den dag, Nelson Mandela kom ud af fængslet. Det var en vigtig historisk begivenhed, som min mor mente, vi burde fejre. Jeg husker den dag, som andre husker månelandingen. At holde med de svage var en vigtig værdi i vores familie. Jeg er blevet opdraget til at holde med indianerne frem for cowboyerne.
Min mor fortalte mig, at man ikke skulle kigge på andres ulykke. Det tænker jeg tit på. Jeg hader, når folk står - nærmest antropologisk - og kigger på hjemløse. Vi kan ikke alle sammen være Florence Nightingale og give dem et bad og lade dem sove på sofaen. Men man kan i det mindste lade være med at stoppe op og kigge. Jeg bryder mig heller ikke om tv-serier, hvor man følger nogen, der har det ad helvede til. Så kan man sidde hjemme i sofaen med sin Matador Mix og se deres liv gå i stykker.
Jeg har haft en fri opdragelse, hvor der ikke var grænser for, hvad jeg måtte. Derfor blev jeg hurtig moden, men det betød også, at jeg også selv skulle finde grænserne i tilværelsen. Det blev til tider lige lovligt selvkørende, og dér var det godt, jeg var omgivet af andre forpligtende fællesskaber, der forventede noget af mig. Til fodbold, i skoleklassen og i mit arbejde som avisbud.
Bøger var en del af min barndom. Min morfar var maskinarbejder, og min mor er uddannet sous-assistent, men det har ikke forhindret dem i at introducere mig for litteratur. Bøger giver muligheden for at se tingene fra en anden persons perspektiv. Det har været med til at udvikle min tolerance og forståelse for, hvordan andre mennesker tænker. Jeg vil også gerne lære mine børn at sætte pris på god børnelitteratur som Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard.
Jeg vil vise mine børn vigtigheden af at have et arbejde. De skal se deres forældre have en hverdag, hvor de står op og tjener penge. Det er vigtigt, fordi børn spejler sig i deres forældre. Hvis du sidder hjemme i joggingbukser og ser amerikanske serier, mens du ryger hjemmerullede smøger, så oplever du ikke noget, du kan give videre til dine børn.
Når der sidder en hjemløs på gaden, forsøger jeg at lære mine sønner at sige hej. Der er forskel på at glo og anerkende. Det er vigtigt at insistere på, at de er der og sige godmorgen. Det betyder ikke, at jeg altid er ham, der smider en 20'er i bægeret, men man skal hjælpe dem, der har det svært. Mine børn skal jo gerne lære at holde med indianerne.