Mange unge tænker: Hold da op, klarer jeg det her?

De unge opfører sig pænere og præsterer bedre end tidligere, men de har det dårligere. I en undersøgelse har man spurgt dem, hvad der er på færde, og svaret er klart: De er voldsomt presset af præstationskulturen. Og de finder ikke nok støtte hos forældrene

De fleste unge oplever et øget pres, og det kommer til udtryk på flere måder. Arkivfoto.
De fleste unge oplever et øget pres, og det kommer til udtryk på flere måder. Arkivfoto. . Foto: Finn Frandsen/Polfoto.

For nylig sad Søren Østergaard over for en pige fra 9. klasse. Han havde en lang liste af spørgsmål til hende, for som leder af Center for Ungdomsstudier har han de seneste mange måneder stået i spidsen for en stor undersøgelse af ungdomslivet anno 2016.

Det har betydet spørgeskemasvar fra 1012 elever i 7.-9. klasse fordelt over 15 skoler fra hele Danmark. Derudover har han og kollegaen Kirsten Grube Juul interviewet 46 elever fra seks forskellige skoler, men det var denne pige, der kom til at formulere essensen af, hvad der fylder mest i hovederne på unge i dag. Hun sagde:

”Siden 5. klasse har jeg frygtet den eksamen, jeg skal op til i 9. klasse.”

Hele undersøgelsen og de konklusioner, de to ungdomsforskere drager af den, er netop udkommet i form af bogen ”Ung i en præstationskultur – Jagten på kontrol, tryghed og frikvarter”.

Den giver et billede af, hvordan vilkårene for livet som ung i Danmark er under hastig forandring. Skoledagene er blevet længere, og kravene til at klare sig fagligt godt er blevet både skrappere og gjort mere synlige med flere tests og andre politiske tiltag. Resultatet er det, de unge selv oplever som en ny ungdomskultur med særligt fokus på præstation – på alle fronter. Og det gør, at stadig flere af dem kæmper med stress, ensomhed og lavt selvværd, siger Søren Østergaard:

”Unge i dag er meget fremtidsdisciplinerede. De ved godt, der er udfordringer forude på arbejdsmarkedet, og de præsterer efter det. Men det er vigtigt at forstå, at det har en pris. Vi er i gang med at skabe en kultur, hvor det er vigtigere at bestå end forstå ment på den måde, at især pigerne er ekstremt optaget af at gøre tingene perfekt. Ikke kun i forhold til skolearbejdet, men i det hele taget – popularitet, udseende, synlighed. Og det betyder, at når de lægger hovedet på puden om aftenen, tænker mange af dem: Hold da op, klarer jeg det her?”.

Det øgede pres, de fleste unge oplever, kommer til udtryk på flere måder og er dokumenteret i en række undersøgelser de seneste år, blandt andet i den løbende Skolebørnsundersøgelsen og den store undersøgelse af unges trivsel fra SFI – Det Nationale Forskningsenter for Velfærd.

Her fortæller de unge om omfattende psykisk mistrivsel, selvskade, stress og ensomhed. Den virkelighed bekræftes i den nye undersøgelse fra Søren Østergaard og Kirsten Grube Juul, hvor flere end hver fjerde i 7.-9. klasse oplever at være stresset ”næsten hver dag” eller ”ofte”. Især pigerne er hårdt ramt, også af ensomhed og frygt for at falde uden for normen.

Tallene er ikke mindst foruroligende, fordi de er stigende. Center for Ungdomsstudier har lavet tilsvarende undersøgelser hvert femte år siden 1995 og kan se, hvordan unge mærker presset for at lykkes stadig tidligere i deres liv. Dertil kommer, at idealerne er rykket tættere på. Tidligere ville pigerne ligne fotomodellerne i magasinerne, nu måler de sig efter den populære pige i parallelklassen, og det gør blot byrden endnu tungere, siger Søren Østergaard.

Hvad der måske er endnu mere alvorligt, føler mange unge, at de ikke kan hente støtte nogle steder. Fordi ny viden produceres med stadig større hastighed, er det svært for mange forældre at opretholde autoriteten som eksperter over for deres børn. Deres viden bliver simpelthen for hurtigt forældet, forklarer ungdomsforskeren.

Forældrene har ofte også svært ved at forholde sig til deres børns digitale virkelighed og er i det hele taget karakteriseret ved at være den første generation af forældre, der ikke bare kan reproducere deres egne forældres opdragelsesmetoder. Undersøgelsen afslører desuden, at godt halvdelen af de unge ikke har voksne ud over deres forældre, de kan snakke om vigtige ting med – eller også har de dem, men bruger dem ikke.

”Foruroligende mange unge siger, at det ikke giver mening for dem at tale med voksne om deres tanker, fordi de alligevel ikke føler sig forstået. Og så bliver det nemt et meget ensomt projekt at skulle lykkes med sit liv, for de vil heller ikke tale med deres jævnaldrende af frygt for at skeje for meget ud,” siger Søren Østergaard.

Der er ingen nemme løsninger på udfordringen med unges stigende mistrivsel. Men vi er nødt til at tage udviklingen alvorligt, mener han. Ikke bare for de unges skyld, men for samfundets, fordi vi ifølge prognoserne allerede i 2030 har mistet halvdelen af de job, vi kender til i dag, og i langt højere grad skal leve af innovation.

Og den kommer ikke fra en ungdomskultur, der i udpræget grad søger det sikre for ikke at falde igennem. Og som i stigende grad bliver uddannet til at finde det rigtige svar frem for at tænke kreativt, mener han.

Derfor bør forældre begynde at redefinere deres rolle som forældre. I stedet for at tilbyde svar til deres børn, skal de stille spørgsmål: Hvad er vigtigt for dig? Hvad brænder du for? De skal få deres børn til at reflektere frem for blot at præstere, de skal udfordre dem og skabe en reel dialog, og det kræver, at de kommer langt tættere på deres børn, end de fleste er i dag, mener Søren Østergaard.

Men politikerne og alle dem, der har med unge at gøre, bør samtidig stille sig selv spørgsmålene: Er den ungdomskultur, som i høj grad er politisk formet, på vej i den rigtige retning? Giver vi nok plads til diversitet, til det unikke og kreative, så ungdommen bliver klædt ordentligt på til fremtidens udfordringer?

”Min egen 18-årige søn er et meget godt eksempel,” siger Søren Østergaard.

”For nylig tilbød jeg ham 10.000 kroner og et CVR-nummer, så kunne vi brainstorme på en idé, han så havde mulighed for at udvikle på. Efter en uges tid vendte han tilbage og sagde: ’Jeg tror mere, jeg er revisortypen’. Og det er helt fint at være det, men det er den form for sikre valg, flertallet af de unge i dag søger mod, og det tror jeg ikke er hensigtsmæssigt for Danmark.”