Hvorfor er der ikke en dansk skole i London? For danske Eva Lunderskov Papesch brændte det spørgsmål på, da hun fik datteren Ella for snart fem år siden. Siden er Oscar, der er på vej mod de to år, kommet til.
LÆS OGSÅ: DEBAT: Vrøvl om værdifri opdragelse
Mens mange danskere i udlandet vælger at flytte hjem, når børnene kommer i skolealderen, så indgår det ikke i 39-årige Eva Lunderskov Papeschs planer. Hun og hendes mand, new zealandske Mike Papesch, påtænker at blive i London, hvor de begge arbejder som øre-næse-hals-læger. Men de vil samtidig give børnene en fornemmelse af, at de også er danske.
Og da der ikke er en dansk skole, så har Eva Lunderskov Papesch sat sig spidsen for at oprette en skole, som også underviser i og på dansk, og der er foreløbig så mange med på tanken, at en arbejdsgruppe arbejder hårdt og seriøst med planerne.
Tanken er et skabe en skole, som forener det bedste fra Danmark og England. Eva Papeschs datter er allerede inde i det engelske skolesystem og skal i første klasse på mandag.
Jeg møder mange danske mødre, som finder det hårdt, at børnene starter så tidligt i skole herovre, forklarer Eva Papesch.
Men der er også et andet aspekt. For mange er det et valg mellem en dyr privatskole eller offentlige skoler, som ikke altid er gode nok.
Datteren Ella går i børnehaveklasse på en privat Montessori-skole, hvor børnene i en alder af fire år allerede har skriveøvelser, matematik og fransk på skemaet.
Med den gode uddannelse kommer en årlig udgift på godt 100.000 danske kroner.
Så kan du jo selv regne ud, at det bliver til 200.000 eller 300.000 kroner om året i skolepenge, siger Eva Papesch, som dermed antyder, at barn nummer tre ikke er utænkeligt.
Løsningen er derfor at gøre det selv, for der må være en billigere måde, fortæller hun, mens vi sidder i den røde sofa i stuen. Her står et flygel i valnøddetræ side om side med børnenes legetøj, dukketeater og ikke mindst en stor velassorteret jukeboks med alt fra Elvis over Pet Shop Boys til Pippi Langstrømpe og Karius og Baktus.
Fra tanken var der ikke langt til handling, og det danske netværk gennem blandt andet kirken blev aktiveret for at fortage en indledende spørgeskemaundersøgelse. Den resulterede i 102 besvarelser fra hovedsageligt børnefamilier, som samlet repræsenterede 170 børn.
Heraf var knap to tredjedele interesseret i en skole med undervisning i dansk, hvis det ellers var gratis. Men knap halvdelen er fortsat interesserede, hvis det kan lade sig gøre med en årlig pris på 60.000 kroner.
Det skal ikke være en national skole a la de norske og svenske skoler i London, hvor det ikke er ønsket om integration, der driver skolen. Nærmere det modsatte. De skoler følger undervisningsplanerne fra hjemlandet, selvom skolerne er i London, og er dermed mere rettet mod børn, hvis forældre er få år i London. Vi går derimod efter en model, som på en gang er en engelsk skole, men som også skal føre eleverne til en afgangsprøve, der svarer til 9. klasse på en skole i Danmark. På den måde får eleverne et godt fundament i det danske sprog, danske traditioner, historie og kultur.
Projektet har undervejs skiftet navn fra Den Danske Skole i London til Project Dania for at undgå misforståelser.
Det er absolut ikke et nationalistisk projekt. Vi vil have, at børnene skal have engelske venner, og vi håber, det kan blive en blandet skole, hvor der eksempelvis kommer børn af engelske forældre, der har boet i Danmark, fortæller Eva Papesch, der blandt andre er i kontakt med en engelsk kvinde, der læser dansk, og som skal studere på universitetet i Danmark i et år, hvor hendes søn skal i dansk børnehave.
Da Eva Papesch i sin tid blev student, rejste hun til London og var der i 18 måneder, før lægestudiet i Danmark kaldte. Under uddannelsen tog hun et udvekslingsophold på University College i London, og hun havde således samlet boet fire år i det britiske, før hun for 10 år siden rykkede teltpælene permanent til London i en alder af 29 år.
Kærligheden til Storbritannien og London blev her udvidet med kærligheden til new zealandske Mike Papesch.
For Eva Lunderskov Papesch har det været en personlig rejse, efter at børnene kom. Hvor hun ikke tidligere dyrkede det danske netværk, så er hun nu medlem af den danske kirke og sætter pris på de nordiske traditioner som sankthans og Santa Lucia-optog.
Børnene går også i Lørdagsskolen ved den danske kirke, og hun håber, at en kommende dansk skole også vil være til gavn for lilleskolen ved kirken.
Mange danskere rejser hjem til Danmark, når de får børn. Det hænger også sammen med, at det er dyrt at have børn her. Alene en vuggestue kan koste 15.000 kroner om måneden.
For mange er det et ekstra problem, at de er langt væk fra bedsteforældre, som ikke lige kan træde til, når det er nødvendigt. Eva og Mike Papesch har valgt at have en dansk au pair-pige, som så også fungerer som en 18-årig reservebedste. Noget, som er nødvendigt på det britiske arbejdsmarked, hvor læger har vagter fra 8 morgen til 18 aften, og Eva Lunderskov Papesch er med børnenes ankomst gået på deltid.
Fra at være en tanke hos Eva og Mike Papesch, så er der nu 16 frivillige, som fokuserer på fem forskellige arbejdsgrupper, som arbejder med alt fra pensum til byggeplaner og pengeindsamling. Planen er at starte om et år med en enkelt børnehaveklasse.
Skolen skal forene det britiske system og det danske, men kravene bliver noget blødere end i mange engelske skoler, hvor der er store nationale eksamener, som måler børnenes indlæring, når de er 6 og 11 år.
Det er noget, som mange danske forældre har det svært med, og det inkluderer også mig selv.
Ambitionen er en skole, som dækker 11 års skolegang og med maksimalt 23 elever pr. årgang. Lokalerne til børnehaveklassen er allerede fundet. De ligger lige rundt om hjørnet fra familien Lunderskov Papeschs hus, hvor et eksisterede fritidshjem står tomt i skoletiden.
Hvor elever i Danmark er vant til at have en relativ kort afstand til skole, så bliver afstande og transport let en udfordring for mange i London, og i forhold til den danske skole er det en naturlig udfordring, at der ikke er særlige lommer med mange danskere i byen.
Eva Lunderskov Papesch tror dog, at en skole på sigt kan være med til at skabe et dansk nærmiljø med eksempelvis danske forretninger, noget som også er skudt op omkring andre nationale skoler i London.
Hun ser dog ikke på det danske skolesystem med ukritisk jubel.
Der er mange ting fra den danske skole, som vi ikke kan bruge. Jeg mener, forældrene er for lidt involverede i Danmark. Herovre er forældrene mere med, og der er en forældredag en gang om ugen, hvor de kan deltage i undervisningen, og man kan bestille tid til et ugentligt lærer-forældre-møde. På den måde er man i en løbende dialog om barnets udvikling, mener Eva Lunderskov Papesch.
Britiske skoler er gode til at kræve et større samarbejde, som også involverer forældre i projekter som foredrag i undervisningen, kagesalg og loppemarkeder.
En af frustrationerne i skoleprojektet har været, at der ikke har været nogen statslig støtte hjemmefra, hvor andre lande som Frankrig, Tyskland, Norge og Sverige giver national støtte til deres respektive skoler i England.
Svaret fra den danske stat er, at den ikke giver støtte til skoler i udlandet. Undtagelsen er det danske mindretal i Sydslesvig.
Der er i dag ingen danske skoler i udlandet. Den privatejede danske lilleskole Bifrost i Spanien er lukket, men genåbner med nye ejere til januar. End ikke i Bruxelles med mange danskere er der en ren dansk skole, men en fælles skandinavisk. Flere steder er der dog søndagsskoler og som i London Lørdagskolen ved den danske kirke.