Mig-generationen gør uro til et voksende problem

"Jeg arbejdede med muslimske nomader, der på grund af deres tro og stammeforhold havde svært ved at blive accepteret af deres kristne landsmænd. Dér gik det op for mig, hvor vigtigt religionsmødet er," fortæller Mogens S. Mogensen om sin tid som missionær i Nigeria. --

På Kokkedal skole har man indført ro i de første tyve minutter af skoletiden, hvor eleverne bruger tiden på at sidde og læse. Dem, der ikke kan læse selv endnu, får læst højt af læreren. Efter tiden er gået løber børnene i indskolingen en tur for at få gang i energien igen. Her: 1.C får læst højt af eventyret Hans og Grete af deres lærer Eva Gehrke. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

relevante temaer

Hver fjerde elev oplever meget uro i folkeskolen. Uroen er nærmest eksploderet de seneste 10 år, siger forsker, som mener, at forældrene må inddrages, hvis kulturen skal vendes

Mere end hver fjerde elev i folkeskolen i København oplever en skoledag præget af megen uro. Københavns Kommune har i en årrække spurgt eleverne om deres oplevelse af blandt andet uro, og billedet har været det samme de seneste år. Problemet med uro i skolen er langtfra isoleret til hovedstaden.
I en landsdækkende undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø svarer 17 procent af eleverne, at de oplever problemer med larm og støj dagligt, mens 30 procent svarer, at de oplever det næsten dagligt.

LÆS OGSÅ: Gud-generationen erstatter mig-generationen

Uroen er ikke blot et problem for børnene og lærernes arbejdsmiljø. Eleverne betaler også en faglig pris for støjen. I denne uge har Danmarks Lærerforening afholdt ekstraordinær kongres for at diskutere regeringens folkeskolereform, som vil betyde, at lærerne skal undervise mere, og børnene have flere timer i skolen. Men hvis der var mere ro i timerne, så kunne folkeskolereformen måske se anderledes ud.

Professor Niels Egelund fra DPU Aarhus Universitet har opgjort, at elever er næsten to klassetrin dygtigere, hvis der er ro i klassen. Men hvis ro har så stærk en indvirkning på elevernes faglige niveau, hvorfor er der så stadig megen uro i skolen?

På en almindelige arbejdsplads ville man aldrig finde sig i, at så mange ansatte skulle opleve sig generet af uro. En stor gruppe børn betaler en pris, fordi der ikke er arbejdsro i klassen. Der vil altid være en naturlig uro i skolen. Mere ro er bestemt en mulighed, men det kræver, at man vil indføre en løvetæmmerpædagogik, som ligger mange danske lærere fjernt. De mennesker, som vælger at blive lærere, har en blød og humanistisk tilgang til faget, mens løvetæmmerne søger ind i militæret, siger Niels Egelund.

Niels Egelund har forsket i uroen i folkeskolen. Han medgiver, at der altid har været uro i skolerne, men billedet ændrede sig markant i 1970erne og 1980erne, hvor der opstod en antiautoritær bølge. Lektor Blomme var død. Den nye lærer var elevernes ven.

I dag er der en almen accept af, at uroen er et problem, men man kan ikke rigtig gøre noget. Når jeg sammenligner med skoler i andre lande, kalder jeg uroen i folkeskolen en markant dansk uvane. Skal der blive ro, kræver det afstemning af forventninger og konsekvens, men det er en svær proces, for forældrene bakker ikke op om det, siger Niels Egelund.

Det er ikke nødvendigt med løvetæmmerpædagogik for at forvandle uro til arbejdsro, lyder erfaringen fra cand.pæd.psyk. Per Kjeldsen fra tænketanken Sophia, som arbejder med pædagogik og dannelse.

Nogle skoler forsøger at skyde genvej til roen ved, hvad Per Kjeldsen beskriver som en ydre disciplinering. Lærerne opstiller adfærdsregler eller bruger røde og gule kort, som man kender fra fodbold. Den slags indgreb har kun effekt i kort tid. Vejen til en mere varig ro går gennem, hvad Per Kjeldsen beskriver som en indre disciplinering.

Hvis børnene er med til at udarbejde spillereglerne for, hvordan samspillet skal være i klassen, så får børnene et ejerskab til reglerne, og man kan komme ned på et rimeligt niveau af uro, siger han.

Per Kjeldsen var en af tovholderne i et netværk under Undervisningsministeriet, Uro-net, som i 2001 kom med anbefalinger til, hvordan der kunne skabes mere ro i landets skoler. På de 12 år, som er gået, er problemerne med uro dog snarere vokset end faldet.

Mig-generationen er kommet i skole, og der er et krav om, at læreren skal have fokus på det enkelte barn, som skal have tilfredsstillet sine behov. I dag kommer børn i skole uden at have fået en grundlæggende opdragelse til at være sig selv, samtidig med at de respekterer fællesskabets behov. De børn bringer en anden form for uro med sig, som er en følge af, at de vil være på. Når man samtidig opdyrker en konkurrencementalitet, som har gennemsyret skolens udvikling de seneste 10 år, så vil lærerne ofte opleve at stå magtesløse over for megen af den uro, de møder, siger Per Kjeldsen.

Han har gode erfaringer med at skabe en kultur med ro og blik for fællesskabet i mig-generationen, men det kræver et udvidet samarbejde med forældrene.

Det bedste, man kan gøre, er at samle forældrene nogle gange i børnehaveklassen og videre i skoleforløbet. På disse møder skal man lave nogle spilleregler for, hvad forældrene skal opdrage deres børn til. Kan man som forældre blive enige om, at man vil opdrage børnene til hjælpsomhed og social empati, så kan en klasse komme til at fungere, siger han.

For skoleleder Kirsten Birk-ving, Kokkedal Skole, er folkeskolens uro et udtryk for manglende respekt for fællesskabet. Hun har været skoleleder i 10 år, og som beskrevet på denne side arbejder hun dagligt for en skolehverdag med ro til faglig fordybelse.

Der er brug for et vist niveau af disciplin. Ikke den jernhårde, umotiverede disciplin, som lektor Blomme stod for, men en disciplin for fællesskabets og effektens skyld. Nøgleordene er tydelighed, gentagelse og vedholdenhed, siger Kirsten Birkving.

Foruden jobbet som skoleleder er Kirsten Birkving medlem af formandskabet for Skolerådet, som rådgiver undervisningsministeren om kvalitetsudvikling af folkeskolen. Denne post har givet hende et indblik i, hvordan skoler i udlandet håndterer uro.

I Danmark er det nærmest børnene, som sætter dagsordenen i hjemmene og har ansvaret for at styre fællesskabet, hvilket giver lærere nogle professionelle udfordringer, fordi eleverne har svært ved at indordne sig. Der er brug for en kærlig disciplin, hvor man helt fra vuggestuealderen arbejder på at skabe en afslappet, rolig stemning, hvor det enkelte individer ikke indtager en plads, som går ud over fællesskabet, siger Kirsten Birkving.

Else Marie Nygaard

Født 1969 i Nordjylland. Else Marie Nygaard er en del af Liv & Sjæl-redaktionen og bidrager blandt andet til avisens ugentlige familielivside. Hun har tidligere arbejdet på avisens kirkeredaktion. Hun er uddannet fra Danmarks Journalist Højskole i Århus i 1993 og blev i samme år ansat på Kristeligt Dagblad. I 2008 skrev hun bogen "Det skal råbes" om biskop Jan Lindhardt. I 2010 tog hun mastergrad fra Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.